Stedfortræder for oversygeplejersken, P1 Svendborg

Region Syddanmark

5700 Svendborg

Location
5700 Svendborg
Working hours
Full-time
Posted
27 October 2026
Application deadline
6 December 2026
Category
Nurse responsible for general care

About the job

Har du lyst til at prøve kræfter med ledelse i psykiatrien?

Drømmer du om at kombinere din kliniske erfaring med ledelse? Så læs videre her.

Vi søger en stedfortræder for oversygeplejersken til afsnit P1 på Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg, matriklen i Svendborg. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. februar 2027 eller efter aftale.

Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at tage ansvar for den daglige drift, udviklingen af sygeplejen og et godt arbejdsmiljø. Du bliver en tæt samarbejdspartner for oversygeplejersken og får mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer i trygge og fagligt stærke rammer.

Om afsnit P1

P1 er et specialiseret psykiatrisk døgnafsnit med 15 sengepladser. Vi behandler primært patienter med personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner og ADHD.

Vores behandling bygger på en miljøterapeutisk tilgang og dialektisk adfærdsterapi (DAT). Vi prioriterer

  • det relationelle samarbejde med patienterne
  • et tæt tværfagligt samarbejde med pårørende
  • et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere

Vi er en tværfaglig personalegruppe, der vægter faglighed, refleksion og et sundt arbejdsmiljø højt. Vi arbejder målrettet med at forebygge konflikter og tvang og med løbende at udvikle kvaliteten i vores behandling.

Du får primært dagvagter på hverdage. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og som udgangspunkt har du arbejdsweekend hver fjerde uge – særligt i ferieperioder. Du indgår kun i normeringen i arbejdsweekender eller ved akut personalefravær. Afsnittet har egen vagtplanlægger, så du skal ikke varetage vagtplanlægning.

Dine vigtigste opgaver

Som stedfortræder får du en varieret hverdag med både driftsmæssige, faglige og personalerelaterede opgaver. Du skal blandt andet

  • sikre daglig faglig ledelse af plejen og koordinere det tværfaglige samarbejde
  • være sparringspartner for oversygeplejersken og medarbejderne
  • bidrage til faglig udvikling, kvalitetssikring og implementering af nye tiltag
  • understøtte den daglige drift, prioritere opgaver og sikre vagtdækning ved akutte ændringer
  • medvirke til rekruttering, introduktion og oplæring af nye medarbejdere
  • understøtte medarbejdernes trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • varetage oversygeplejerskens opgaver ved ferie og andet fravær efter aftale

Hvem er du?

Vi søger en sygeplejerske, der er fagligt engageret og har erfaring med - eller lyst til at udvikle sig inden for - ledelse. Erfaring fra psykiatrien er en fordel, men din motivation og lyst til at lære vægter højest.

Vi lægger vægt på, at du

  • kommunikerer tydeligt og samarbejder konstruktivt – også når der opstår uenigheder
  • kan bevare roen, træffe beslutninger og søge sparring, når der er behov for det
  • er reflekterende, lyttende og åben for forskellige faglige perspektiver
  • er pålidelig og kan stå ved beslutninger, også når de er vanskelige
  • bidrager til en hverdag præget af respekt, tryghed, humor og høj faglighed

Specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje eller anden relevant videreuddannelse er en fordel, men ikke et krav.

Hvad tilbyder vi?

  • en grundig introduktion til afsnittet, specialet og dine opgaver
  • en mentorordning efter behov – minimum i seks måneder
  • regelmæssige personalemøder, supervision og ugentlig faglig refleksion
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • engagerede kolleger og en tværfaglig arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og trivsel

Du får mulighed for at afprøve ledelse i praksis og blive klogere på, om en lederkarriere er den rette vej for dig.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst og modtager et fast psykiatritillæg afhængigt af anciennitet samt et stedfortrædertillæg.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellet- overenskomst 32.17.1 – løn pr. 1.4.2026. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1 - løn pr. 1.4.2026

Vil du vide mere?

Kontakt oversygeplejerske Louise Delfs på telefon 24 96 67 41 for yderligere oplysninger om stillingen.

Spørgsmål om løn og ansættelsesvilkår kan rettes til FTR for DSR, Birgith Flyvbjerg, på [email protected] .

Din ansøgning skal vedlægges CV, eksamensbevis samt dokumentation for anciennitet og eventuel øvrig uddannelse.

Vi indhenter reference hos din seneste nærmeste leder efter tilbud om stillingen og din accept. Medbring derfor navn, stilling og telefonnummer på en referenceperson til samtalen.

Tiltrædelse 1. februar 2027 eller efter aftale.

Samtaler 11. december 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Stedfortræder for oversygeplejersken, P1 Svendborg

Region Syddanmark · 5700 Svendborg