• Nyhed | Brug Jobordbogen til at blive klogere på jobsøgning •
Luk
Danmarks nye jobportal
Menu
Pil til venstre
Alle Stories
An icon showing a flying email
få tilsendt de seneste videoer
Episode 01

Mads Pedersen

Ifølge Mads Pedersen fra Global Wind Service kan du godt regne med at CV'et læses før din ansøgning. Skriv derfor også en kort introduktion om dig selv i dit CV, der opsummerer dig og dine erfaringer.

November 9, 2021
2 min 5 sek
Transskribering

Intro

Hej mit navn er Mads Pedersen, og jeg er Chief People Officer ved Global Wind Service. Jeg kunne godt tænke mig at give dig et par gode råd i forhold til at skrive et godt CV. Når jeg er involveret i rekrutteringer, så er det typisk til stillinger hvor der er rigtig mange ansøgere.

Råd #1

Jeg modtager en ansøgning og et CV, og jeg starter altid med at læse CV’et først. Og hvis det ikke virker relevant, så kommer jeg ikke til at læse ansøgningen. Det betyder altså, at det er super vigtigt at ens CV fænger den der læser det, hvis man skal have en chance for at få jobbet.

Råd #2

Et par sådan helt konkrete tips kunne være, at det fungerer bare godt, at der i toppen af CV’et er tydelige kontaktinformationer og måske et billede af dig som ansøger. Det giver en idé om, hvem er det der har søgt.

Råd #3

Derudover synes jeg, at det virker godt hvis man har en personlig intro. Det kan være nogle punkter der lige opsummerer hvad er det for en erfaring, og personlige kompetencer man bringer med sig ind i den stilling man har søgt.

Råd #4

Derudover så synes jeg, at man udover selvfølgelig at nævne hvad er det for en virksomhed man har arbejdet for, og hvad er det for en stillingsbetegnelse man har haft, også bliver konkret på hvad det er for nogle ansvarsområder man har siddet med. Og har man f.eks. været leder, så kunne man måske nævne hvor mange ansatte man har haft, har man haft budgetansvar, hvor stort har budgettet været osv. Og har man nogle resultater man er særligt stolt af, kunne man også med fordel nævne det i CV’et.

Råd #5

Til sidst, og det er selvfølgelig en personlig præference, så synes jeg også at det virker fint, at man lige skrive en lille smule personligt, dvs. hvad er ens private situation, hvad laver man når man ikke er på arbejde osv. Det giver en god fornemmelse for hvem det er der har søgt jobbet. Og hvis alting det virker relevant, så læser jeg også ansøgningen, hvor man så til gengæld ikke behøver nævne nogle af de ting man har skrevet i CV’et, for man kan godt regne med at CV’et er blevet læst når man kommer til ansøgningen. Det håber jeg er brugbart, held og lykke med det.

Illustration af København
Mads Pedersen | CV'et

De fleste virksomheder ser dit CV som det allerførste. Hør i denne serie hvad virksomhederne forventer, du gør med dit CV for at fange dem.

An icon of a film editor
4 episoder