Kommerciel jurist med projektledererfaring til udviklingen af Vinge By i Frederikssund
3550 Slangerup
- Lokation
- 3550 Slangerup
- Virksomhed
- Frederikssund Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 2. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 19. november 2026
- Kategori
- Juridisk rådgiver
Om jobbet
Vil du bringe din juridiske og kommercielle forståelse i spil i et af Danmarks største byudviklingsprojekter?
Har du erfaring med fast ejendom, udbudsret, projektledelse, kontrakter og komplekse samarbejder, og motiveres du af at omsætte juridiske problemstillinger til løsninger, der skaber konkret værdi? Så er det måske dig, vi leder efter.
Udviklingen af Danmarks nye by, Vinge i Frederikssund, er i fuld gang. Vi arbejder målrettet på at skabe en attraktiv og bæredygtig by med plads til 17.000 indbyggere og 2.000 arbejdspladser samt skole, institutioner, handel og levende byrum.
Udviklingen af en helt ny by stiller store krav til samarbejde, planlægning og eksekvering. Det kræver både juridisk indsigt, kommerciel forståelse og evnen til at drive projekter fremad på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser.
Jobbet
Vi søger en kommerciel jurist med erfaring indenfor fast ejendom og udbudsret, der kan bidrage til at sikre et solidt juridisk og kommercielt grundlag for udviklingen af Vinge.
Du bliver en del af det team, der arbejder med byens udvikling, og får en central rolle i at understøtte og drive de processer, aftaler og projekter, der er afgørende for, at visionerne for Vinge bliver omsat til virkelighed.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med projektchefen og kolleger på tværs af organisationen. Du skal kunne navigere i komplekse problemstillinger, skabe overblik over afhængigheder og risici samt sikre, at juridiske, økonomiske og kommercielle hensyn tænkes sammen fra projektets tidlige faser til gennemførelse.
Vi søger en kollega, der både kan rådgive, koordinere og tage ansvar for fremdriften. Du skal trives i en hverdag med mange interessenter, parallelle processer og behov for at finde pragmatiske løsninger, der understøtter både kommunens interesser og projektets samlede mål.
Det må forventes at du også skal bistå med sparring og viden om salg af kommunens øvrige ejendomme udenfor Vinge.
Dine primære opgaver
Du kommer blandt andet til at
- Yde juridisk og kommerciel rådgivning i forbindelse med byudvikling, projektgennemførelse og samarbejder med eksterne parter.
- Udarbejde udbud af fast ejendom i forbindelse med salg af kommunale arealer til byudvikling.
- Udarbejde, gennemgå og forhandle aftaler og kontrakter , herunder bidrage til at sikre klare vilkår, hensigtsmæssig risikofordeling og et solidt aftalegrundlag.
- Drive og koordinere projekter og delprojekter i tæt samarbejde med projektchefen og relevante fagområder, herunder følge op på leverancer, tidsplaner, økonomi og fremdrift.
- Identificere og håndtere juridiske og kommercielle risici samt omsætte komplekse problemstillinger til konkrete anbefalinger og handlemuligheder.
- Forberede beslutningsgrundlag til ledelse og politiske udvalg, så juridiske, økonomiske og strategiske perspektiver indgår i beslutningerne.
- Understøtte samarbejdet med investorer, grundejere, rådgivere og øvrige samarbejdspartnere , hvor det er relevant for de konkrete projekter.
Dine opgaver vil blive tilpasset din erfaring og dine kompetencer. Der vil være gode muligheder for at præge både din rolle og de processer, du bliver en del af.
Om dig
Du har en juridisk uddannelse, eksempelvis cand.jur. eller cand.merc.jur., og erfaring med projektledelse eller koordinering af komplekse projekter. Du har gerne arbejdet med kommercielle aftaler, kontrakter, forhandlinger eller juridisk rådgivning i en organisation, hvor jura og forretning går hånd i hånd.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med ejendomsudvikling, anlægsprojekter, fast ejendom, offentlige-private samarbejder eller en politisk styret organisation. Det vigtigste er dog, at du kan kombinere din juridiske faglighed med en praktisk og kommerciel tilgang til opgaverne.
Du forstår, at god juridisk rådgivning ikke alene handler om at identificere risici, men også om at finde løsninger, der gør det muligt at realisere projekterne på et forsvarligt og veloplyst grundlag.
Vi lægger særligt vægt på, at du
- Har en stærk juridisk forståelse og kan omsætte regler, aftaler og komplekse problemstillinger til klare, anvendelige anbefalinger.
- Har kommerciel forståelse og blik for sammenhængen mellem juridiske forhold, økonomi, risici og projektets samlede mål.
- Har erfaring med projektledelse og kan skabe struktur, prioritere opgaver og sikre fremdrift på tværs af interessenter.
- Er en stærk kommunikator, der kan formulere præcise beslutningsoplæg, notater og aftaler samt formidle juridiske problemstillinger til både juridiske og ikke-juridiske kolleger.
- Er god til at samarbejde, facilitere processer og skabe fælles retning mellem forskellige fagligheder og interesser.
- Arbejder struktureret og analytisk, følger op på aftaler og tager ansvar for, at opgaverne bliver afsluttet.
- Er løsningsorienteret og pragmatisk og kan balancere juridisk grundighed med behovet for at træffe beslutninger og skabe fremdrift.
- Trives i en dynamisk hverdag, hvor opgaverne varierer, og hvor du både skal kunne håndtere akutte problemstillinger og drive længerevarende indsatser.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et ambitiøst og engageret team, der arbejder med udviklingen af en helt ny by, hvor der er mulighed for at sætte et konkret aftryk på fremtidens bymiljøer.
Vi tilbyder en alsidig stilling med en bred kontaktflade og mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem jura, forretning, projektledelse og strategisk byudvikling.
Du får dygtige og engagerede kolleger, en uformel omgangstone og gode muligheder for at præge dine opgaver og udvikle dig fagligt. Hverdagen er præget af høj aktivitet, korte beslutningsveje og et fælles fokus på at skabe resultater.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og gør en dyd ud af, at det også skal være sjovt at gå på arbejde.
Send os din ansøgning
Stillingen er en fast fuldtidsstilling.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Løn fastsættes efter kvalifikationer og forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du har lyst til at bringe din juridiske og kommercielle faglighed i spil i udviklingen af Vinge, skal vi have din ansøgning senest den 19. november 2026.
Vi holder ansættelsessamtaler den 26. november 2026 .
Har du spørgsmål til stillingen,
er du velkommen til at kontakte projektchef Dennis Ravn på telefon 23 84 96 05 eller Centerchef Thomas Klint Martinsen på telefon 23 88 53 78.
Du kan læse mere om Vinge på hjemmesiden Byen Vinge
Ansættelsesområdet er Frederikssund Kommune, Center for By og Landskab. Dit primære arbejdssted vil være Center for By og Landskab, Kongensgade 18, 3500 Slangerup. Du skal desuden forvente, at enkelte arbejdsdage foregår på projektkontoret ved Vinge Station.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Frederikssund Kommunes privatlivspolitik
Her kan du læse hvordan Frederikssund Kommune behandler dine personoplysninger, samt få information om dine rettigheder. Hvis du ikke har adgang til at se informationen digitalt, kan du kontakte Borgerservice på telefon 47 35 10 00, som kan printe det til dig eller sende det som fysisk brev.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Frederikssund Kommune via dette link: KRL . Udover grundlønnen i gældende overenskomst kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Juridiske profiler til Styrelsen for Danmarks Fængsler, Afdeling for HRDanmarks Fængsler · København K, København KSe og ansøg
- Analytisk profil med interesse for skatteretlige problemstillingerSkatteforvaltningen · Ribe, RibeSe og ansøg
- Dommerfuldmægtig i HøjesteretDomstolsstyrelsen · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Erfaren juridisk konsulent til lovgivningsarbejde og ministerbetjeningBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet · København K, København KSe og ansøg
- Erfaren jurist til juristteamet i Socialstaben i Region MidtjyllandRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Fire måneder som konstitueret byretsdommer ved Retten i NæstvedDomstolsstyrelsen · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Fire måneder som konstitueret byretsdommer ved Retten i HillerødDomstolsstyrelsen · Hillerød, HillerødSe og ansøg
- Fire måneder som konstitueret byretsdommer ved Retten i AalborgDomstolsstyrelsen · Aalborg, AalborgSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Psykolog/psykologisk konsulent til De Lettilgængelige Behandlingstilbud - PPR & Videncenter i Esbjerg KommuneEsbjerg Kommune · Esbjerg V, Esbjerg VSe og ansøg
- Er du pædagog, pædagogisk assistent eller har du anden social/sundhedsfaglig baggrundEsbjerg Kommune · Ribe, RibeSe og ansøg
- Sygeplejersker med stærke kliniske og tværsektorielle kompetencer søges til sygeplejeenheden, Esbjerg kommune.Esbjerg Kommune · Esbjerg Ø, Esbjerg ØSe og ansøg
- Pædagogisk assistent/SSA/SSH/pædagog søges til en spændende opgave omkring en borger med senhjerneskade – på Solgården, Team MixEsbjerg Kommune · Bramming, BrammingSe og ansøg
- Pædagoger søges til Præstegårdsskolen SpecialundervisningscentretEsbjerg Kommune · Esbjerg, EsbjergSe og ansøg
- Brænder du for at gøre en forskel for mennesker hver dag? Motiveres du af faglige udfordringer, gode kollegaer og et arbejdsliv med mening? I Team Kvaglund søger vi to engagerede social- og sundhedsassistenterEsbjerg Kommune · Esbjerg Ø, Esbjerg ØSe og ansøg
- Område Vest, Fourfeldt Børnehus søger pædagog til børnehavenEsbjerg Kommune · Esbjerg V, Esbjerg VSe og ansøg
- Grå eleverF.J. POULSEN'S ANLÆGSGARTNERI A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Kommerciel jurist med projektledererfaring til udviklingen af Vinge By i Frederikssund
Frederikssund Kommune · 3550 Slangerup