Processtærk analytiker med datakompetencer til Styrelsen for Samfundssikkerhed
3460 Birkerød
- Lokation
- 3460 Birkerød
- Virksomhed
- Styrelsen for Samfundssikkerhed
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 23. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 8. november 2026
- Kategori
- Embedsmand
Om jobbet
Vil du være med til at gøre samfundet modstandsdygtigt over for fremtidens trusler ved at udbygge viden om Styrelsen for Samfundssikkerheds fagområder? Har du lyst til at drive analyseprocesser og har du samtidig erfaring med data, surveys, interviews eller kortlægninger? Så har vi måske den rette stilling for dig!
Velkommen til
Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) arbejder hver dag for Danmarks sikkerhed. Vi understøtter myndigheder, virksomheder og borgere i at forebygge og håndtere de trusler, samfundet står over for, og vi har en central rolle i koordinationen af den nationale krisestyring.
Din rolle og dine opgaver
Du bliver en del af kontoret Data og Analyse, der har til formål at understøtte styrelsens vidensopbygning og beslutningsgrundlag gennem dataunderstøttelse, informationsindsamling, analyser og undersøgelser inden for styrelsens fagområder. Vores analyser er anvendelsesorienterede og spænder fra færdige analyserapporter og delundersøgelser til analytiske bidrag og databehandling i større projekter, der forankres i andre kontorer. I kontoret er der fokus på godt samarbejde og muligheder for faglig sparring og udvikling.
Som analytiker bliver du en del af Analyseteamet, der løser analyseopgaver inden for flere forskellige fagområder, hvor data spiller en væsentlig rolle. Du skal både lede processerne og selv være pennefører i analysearbejdet. Du skal arbejde tæt sammen med kontorets Datateam, men også selv kunne tage fra på lettere dataopgaver. Dertil skal du bidrage til kontorets opgaver, der kan inkludere besvarelse af høringer, skrive sager, drive processer, mødedeltagelse m.v.
Som medarbejder i kontoret vil du bl.a.
- udarbejde delundersøgelser eller analyserapporter i tværgående samarbejder inden for SAMSIK fagområder, herunder fx kritisk infrastruktur, forsyningssikkerhed og civilbeskyttelse
- bidrage til metodeudvikling og vedligeholdelse af analyseværktøjer og modeller, herunder udvikle og arbejde med datasæt, surveys, kortlægninger og evalueringer
- vejlede kolleger om metodevalg- og værktøjer.
Vi arbejder tæt sammen med andre kontorer i styrelsen og eksterne aktører, og du vil derfor skulle navigere i brede samarbejder med mange interessenter og bidrage til at afklare og udvikle snitflader til øvrigt analysearbejde og opgaver på tværs af styrelsen.
Om dig
Vi søger en medarbejder med et stærkt fagligt fundament og god analytisk sans. Du har en uddannelsesmæssig baggrund på master- eller kandidatniveau, fx cand.scient.pol. eller cand.scient.soc. Den rette kandidat kan både være nyuddannet eller have flere års relevant erhvervserfaring. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation og/eller har arbejdet med samfundssikkerhed.
Dertil forestiller vi os, at du
- er processtærk med fokus på at bringe solide faglige resultater i anvendelse bedst muligt
- har erfaring med analysemetoder, herunder dataindsamling, statistisk modellering, surveys og lignende
- har en systematisk og grundig tilgang til processer og opgaveløsning, herunder med blik for inddragelse af relevante kollegaer, kvalitet og tidsstyring
- kan formidle komplekse analyser på en letforståelig måde, både mundtligt og skriftligt
- har kendskab til et eller flere af styrelsens fagområder.
Det er vigtigt, at du er nysgerrig, initiativrig og ikke er bange for at gå nye og ukendte veje. Du er endvidere særdeles god til at samarbejde med kollegaer med forskellige baggrunde. Du skal kunne sikre fremdrift og følge opgaverne til dørs, samtidig med at du trives i et miljø med skift mellem fordybelse og kortvarige, hastende opgaver.
Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt.
Dit faste arbejdssted er Styrelsen for Samfundssikkerhed, Datavej 20, 3460 Birkerød. Styrelsen har også kontor på Østerbro.
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til souschef og teamleder Mette Kongshave på tlf. 3044 5159.
Din ansøgning
Send din ansøgning, CV, eksamensbevis samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere senest søndag den 8. november 2026.
Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen.
Vi forventer at afholde 1. og 2. samtalerunde i uge 46, 47 og 48.
Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Forskningsrådgiver til ekstern forskningsfinansiering på Søndre Campus, KUKøbenhavns Universitet · kbh, kbhSe og ansøg
- Arrestantteamet i Hjemrejsestyrelsen søger nye kollegaerHjemrejsestyrelsen · Rudersdal, RudersdalSe og ansøg
- Generalist til koordineringsopgaver i UFSTSkatteforvaltningen · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Specialister med regnskabsforståelse til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøetSkatteforvaltningen · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
- Miljøstyrelsen søger en AC-medarbejder som barselsvikar i 12 mdr. til Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram – MUDPMILJØSTYRELSEN · Odense C, Odense CSe og ansøg
- Tre fuldmægtige til nyt team for Forsvarets droneplan og internationalt samarbejde om UAS og Counter-UASSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Teamleder til nyt team for Forsvarets droneplan og internationalt samarbejde om UAS og Counter-UASSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- AC-fuldmægtig til udvikling af de nye tandlæge- og tandplejeruddannelser og institutadministration på SDUSyddansk Universitet · Odense M, Odense MSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Selvstændig dækmontør til lastbilværksted søges!KLOSTER A/S · Løsning, LøsningSe og ansøg
- Daglig leder til showroom i OdenseNIMARA ApS · Odense SØ, Odense SØSe og ansøg
- Kommerciel leder for SverigeAutoflows · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Fagligt stærk kollega til kontrol af børsnoterede virksomheders regnskaberErhvervsstyrelsen · København, KøbenhavnSe og ansøg
- VVS-montør til spjæld og forsikringsskader i HillerødPowerMatch ApS · Hillerød, HillerødSe og ansøg
- Automatiktekniker søges til spændende virksomhed nær SønderborgJobTeam SydSe og ansøg
- MAG-svejser søges til rørsvejsning nær Padborg!JobTeam SydSe og ansøg
- Leder til idrætssociale indsatser og forvaltningssamarbejde i Kultur-, Fritids- og BorgerserviceforvaltningenKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Processtærk analytiker med datakompetencer til Styrelsen for Samfundssikkerhed
Styrelsen for Samfundssikkerhed · 3460 Birkerød