Robotics Engineer

Lokation
5550 Langeskov
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
27. oktober 2026
Ansøgningsfrist
22. december 2026
Kategori
Robottekniker

Om jobbet

Robotics Engineer søges til Ib Andresen Industri A/SStår en hverdag med optimering, udvikling, automation og robotteknologi højt på din ønskeseddel? Drømmer du om at få hands-on på robotterne i en innovativ produktionsvirksomhed? Så er det måske netop dig vi søger til Technical Support teamet i Langeskov. Om jobbet

Hos Ib Andresen Industri A/S er vi specialister i bearbejdning og formgivning af stålkonstruktioner til en lang række industrier. Vi er med til at forme fremtidens bæredygtige stålløsninger gennem produktion af profiler til bl.a. solcelleparker, byggeri og transport – og spiller dermed en aktiv rolle i den grønne omstilling.

Som vores nye Robotics Engineer bliver du en del af et stærkt Technical Support team bestående af 3 kollegaer, hvis primære opgave er at afhjælpe problemstillinger i den daglige drift. Din rolle har derimod fokus på udvikling, programmering og optimering af afdelingens svejserobotter.

Hverdagen i en produktionsvirksomhed er både spændende og udfordrende, og dine primære arbejdsopgaver kommer bl.a. til at være:

  • Programmering af robotter via digitale modeller
  • Indkøring af nye emner til vores robotanlæg
  • Løbende optimering, fejlsøgning og forbedring i produktionen
  • Oplæring og kursusafholdelse for nye operatører i henhold til vores uddannelsesmatrix
  • Udviklingsprojekter inden for automation og robotteknologi i samarbejde med R&D
  • Afsøgning af nye teknologier, svejseprocesser og programmeringsmuligheder

I vores svejseafdeling arbejder vi med avancerede digitale robotmodeller til implementering af nye produkter på svejserobotterne. Denne tilgang placerer os blandt de førende virksomheder inden for området og skaber mærkbare fordele for både vores kunder og forretning.

Som vores nye Robotics Engineer bliver du en nøglespiller i den fortsatte udvikling af vores robotteknologiske platform. Du er med til at sikre, at vores innovative arbejdsmetoder udvikler sig i takt med markedets krav, så vi fortsat kan være blandt de mest teknologisk fremsynede aktører i branchen.

På sigt får du sammen med Tech Support teamet mulighed for at bringe din viden og erfaring i spil på tværs af koncernen. Sammen med dine kolleger bliver du en vigtig del af arbejdet med at udbrede og implementere vores koncept for simulering og offline-programmering af svejserobotter i vores tyske selskaber.

Din profil

Vi arbejder i et miljø, hvor forandringer er en naturlig del af hverdagen. Derfor er det vigtigt, at du trives med at lære nyt og ser muligheder, hvor andre ser udfordringer. Du får en grundig oplæring, og vi investerer aktivt i din faglige udvikling, så du kan vokse med opgaverne. Da opgaverne kan være komplekse, forestiller vi os at du har en baggrund som ingeniør eller har andre faglige kompetencer, der matcher dette uddannelsesniveau.

Vi søger en profil, der elsker at nørde ned i detaljen og formår at strukturere sit arbejde herefter. Du skal have lyst til at lære hvordan robotten fungerer, kalibreres og optimeres, samt have interesse i at lære de produktions- og svejsetekniske processer at kende. Du behøver ikke have erfaring fra produktionsverdenen i forvejen.

Kort sagt leder vi efter en person, der drømmer om at blive en vigtig del af det hold, som får robotterne til at gøre det rigtige første gang - og gøre det endnu bedre næste gang.

Vi tilbyder

Du bliver en del af vores afdeling for ’Svejs & Montage’ bestående af i alt 30 kollegaer, fortrinsvis i produktionen, og får reference til afdelingens Operations Manager.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med dertilhørende pensionsordning og fritvalgskonto. Du kan ligeledes nyde godt af medarbejdergoder som fx sundhedssikring, gruppelivssikring, en aktiv personaleforening, bonusordning, fredagscafé, fleksible mødetider og ikke mindst en lækker kantineordning.

Om Ib Andresen Industri A/S

Hos Ib Andresen Industri former vi ikke bare stål; vi skaber holdbare, innovative stålløsninger, der bidrager aktivt til den industrielle udvikling og grønne omstilling. Vi er en international produktionsvirksomhed med stærke danske rødder, hvor ansvar og samarbejde er omdrejningspunktet i hverdagen. Hos os bliver idéer formet og realiseret gennem det fælles faglige engagement, der kendetegner IAI-ånden. Det er i fællesskabet, at løsningerne opstår – og det er dér, vi skaber værdi for både vores kunder og for hinanden.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Operations Manager, Morten Jensen, på tlf. 31 21 81 73 alle hverdage kl. 7.00-15.00.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Robotics Engineer

Ib Andresen Industri A/S · 5550 Langeskov