Sygeplejerske til Hjemmebehandling i Region Sjælland
4300 Holbæk
- Lokation
- 4300 Holbæk
- Virksomhed
- Region Sjælland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 51.754 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 5. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 23. november 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
Region Sjælland satser målrettet på hjemmebehandling, så flere borgere kan modtage sygehusbehandling i eget hjem. Derfor søger Præhospitalt Centers Hjemmebehandling en dygtig sygeplejerske til basen i Holbæk.
Vær med til at bringe sygehuset hjem til patienterne
Vil du være med til at udvikle fremtidens sundhedsvæsen?
I Region Sjælland arbejder vi målrettet på at flytte mere behandling tættere på borgerne. Stadigt flere patienter kan modtage sygehusbehandling i eget hjem – med samme høje kvalitet og patientsikkerhed som på hospitalet.
Derfor udvider vi vores Mobile Behandlingsenheder (MBE) og søger en engageret sygeplejerske, der ønsker et selvstændigt og fagligt udfordrende arbejde, hvor man gør en reel forskel for patienterne – hver eneste dag.
Velkommen til dit team
Du bliver en del af et velfungerende team med høj faglighed, stærkt kollegaskab og en fælles ambition om at skabe de bedste patientforløb.
Hos os er samarbejde, hjælpsomhed og tillid en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder selvstændigt, men aldrig alene. Vi prioriterer faglig sparring, udvikling og et arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed, hvor vi hjælper hinanden og lærer sammen.
Om De Mobile Behandlingsenhede
De Mobile Behandlingsenheder bringer sygehusbehandlingen hjem til patienterne.
Vi behandler patienter, som har behov for sygehusbehandling, men som kan være trygt indlagt i eget hjem. Som sygeplejerske arbejder du selvstændigt hos patienterne i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker fra de virtuelle hospitalsafdelinger og eHospitalet.
Du får mulighed for at anvende hele din sygeplejefaglige kompetence og bliver en vigtig del af udviklingen af den præhospitale opgave i patientens hjem.
MBE arbejder blandt andet med
- Fremskyndede udskrivelser fra hospitalet.
- Forebyggelse af unødvendige indlæggelser gennem tidlig klinisk vurdering og behandling.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med
- Klinisk vurdering og observation af hjemmeindlagte patienter.
- Akutte og forebyggende vurderinger med henblik på at undgå unødvendige sygehusindlæggelser.
- Sygehusbehandling i patientens eget hjem, herunder intravenøs antibiotikabehandling (IV AB), intravenøs væskebehandling og øvrige former for IV-behandling.
- Blodprøvetagning og analyser ved hjælp af POCT-udstyr.
- Forberedelse af patienter til virtuelle stuegange i samarbejde med eHospitalet og de virtuelle hospitalsafdelinger.
- Tværfagligt samarbejde med hospitaler, kommuner, praktiserende læger og øvrige samarbejdspartnere.
Vi søger dig, som
- Er autoriseret sygeplejerske med minimum to års klinisk erfaring – gerne fra sygehus.
- Trives med selvstændigt klinisk ansvar og komplekse patientforløb.
- Motiveres af at arbejde tværfagligt på tværs af sektorer.
- Har erfaring med dokumentation i Sundhedsplatformen.
- Arbejder struktureret og ser værdien i grundig dokumentation.
- Møder patienterne med respekt, nærvær og høj faglighed.
- Bidrager aktivt til et stærkt kollegialt fællesskab.
- Har kørekort kategori B.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du
- Stor faglig selvstændighed og ansvar.
- Mulighed for at anvende hele din sygeplejefaglige kompetence.
- Et stærkt tværfagligt samarbejde.
- Et grundigt introduktionsforløb.
- Engagerede kolleger med høj faglighed.
- En arbejdsplads med høj patienttilfredshed, arbejdsglæde og fokus på kvalitet.
- Mulighed for at præge udviklingen af fremtidens hjemmebehandling.
Om stillingen
Patienterne indlægges via eHospitalet eller de virtuelle hospitalsafdelinger i Region Sjælland.
Hjemmebehandling udvikler sig hurtigt, og du bliver en del af en organisation, hvor nye samarbejdsformer mellem hjemmebehandling, virtuelle hospitalsafdelinger og lægevagten løbende udvikles. Du får derfor mulighed for aktivt at bidrage til udviklingen af fremtidens nære sundhedsvæsen.
Stillingen er på 37 timer ugentligt eller efter aftale med ansættelse pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Patienterne kan blive indlagt via eHospitalet eller en virtuel sygehusafdeling i Region Sjælland. Gennem digitale løsninger arbejder vi både med forebyggelse og behandling så borgerne kan få den rette hjælp i deres hverdag. Holbæk Sygehus har som nogle af de første i regionen etableret en virtuel afdeling. Da denne afdeling udgør et tæt samarbejde med MBE søger vi ansøgere med tilknytning til Holbæk-området
Du bliver ansat i Præhospitalt Center med base i Holbæk. Herfra kører du ud til patienter i hele Region Sjælland i MBEs tjenestebiler.
Vi arbejder alle ugens dage mellem kl. 06.00 og 24.00 med dag- og aftenvagter. Weekendvagt indgår som udgangspunkt hver tredje weekend eller hver 2 weekend hvis dette ønskes.
Har du lyst til at være med?
Send din ansøgning og relevante bilag senest 23. november 2026 .
Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret sektionsleder Sandie Rosenstrøm på [email protected].
Du ansættes som sygeplejerske, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for Sundhedskartellet ikke ledende personale (32.17.1).
Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.
Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.
Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.
Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.
Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook , LinkedIn og Instagram -profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook , Twitter og LinkedIn .
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Vi søger en engageret sygeplejerske med erfaring til Stenløse hjemme- og sygeplejeEgedal Kommune · Stenløse, StenløseSe og ansøg
- Ønsker du at gøre en forskel for borgere med inkontinens? Så søger vi i Kalundborg Kommune nu en kontinenssygeplejerskeKalundborg Kommune · Kalundborg, KalundborgSe og ansøg
- Afsnit for hjerne- og nervesygdomme, Slagelse Sygehus søger sygeplejerske til at være med til at opbygge sub-akut/akut neurologi.Region Sjælland · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- Sygeplejerske til dagvagt i Team TangkrogenAarhus Kommune · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Sygeplejerske til det specialiserede socialområdeRegion Sjælland · Karlslunde, KarlslundeSe og ansøg
- Beredskabskoordinator søges til BeredskabsenhedenRegion Syddanmark · Esbjerg, EsbjergSe og ansøg
- Oversygeplejerske til Dialysen i HolbækRegion Sjælland · Holbæk, HolbækSe og ansøg
- Sygeplejerske til Leve Bo Rosengården, Sæby – BarselsvikariatFrederikshavn Kommune · Sæby, SæbySe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Projektleder og underviser til Videnskab & samfund på Statens Naturhistoriske MuseumKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Laborant til Sektion for Agerlandets Biodiversitet, Institut for Agroøkologi, Aarhus UniversitetAarhus Universitet · Tjele, TjeleSe og ansøg
- Naturfaglig udskolingslærer til BramsnæsvigskolenLejre Kommune · Ejby, EjbySe og ansøg
- Tilsynsmedarbejder til Forst og NaturBanedanmark · Ringsted, RingstedSe og ansøg
- Molecular Microbiology and Microbial Genomics Technician - DTU Chemical EngineeringDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbySe og ansøg
- Regnskabskonsulent (kreditor)til RegnskabsserviceRegion Sjælland · Sorø, SorøSe og ansøg
- Vicedirektør til BeredskabsstyrelsenBeredskabsstyrelsen · Birkerød, BirkerødSe og ansøg
- Social- og sundhedshjælper søges til aftenvagt i Team MøllestienAarhus Kommune · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sygeplejerske til Hjemmebehandling i Region Sjælland
Region Sjælland · 4300 Holbæk