Team lead, Device Management

itm8

Nordjylland

Lokation
Nordjylland
Virksomhed
itm8
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
25. oktober 2026
Kategori
IKT-projektleder

Om jobbet

Du leder et stærkt team af specialister og er med til at sætte retningen for Device Management. Her får du ansvar for mennesker, faglig udvikling og en service, der gør en forskel for vores kunder.

Ansøg om dette job

Hos itm8 søger vi en Teamlead til vores Device Management-team. En rolle til dig, der motiveres af at skabe trivsel, udvikling og resultater gennem andre mennesker, men som samtidig har forståelse for den tekniske virkelighed, teamet arbejder i.

Du bliver leder for et team af dygtige specialister, der hver dag hjælper vores kunder med at skabe sikre, stabile og moderne device-miljøer. Sammen sikrer I høj kvalitet i projektleverancerne, udvikler vores standardservices og skaber gode oplevelser for kunderne.

Du behøver ikke være den stærkeste tekniske specialist i teamet. Til gengæld skal du være nysgerrig på området, forstå dynamikken i IT-branchen og have lyst til at være tæt på både mennesker, drift og udvikling.

Din rolle

Som Teamlead får du ansvaret for et team på 15 teammates fordelt på tværs af Danmark og Tjekkiet. Du refererer til Head of Workplace og bliver en vigtig del af den fortsatte udvikling af både mennesker, samarbejde og vores Device Management-service.

Du skaber retning, fjerner forhindringer og hjælper teamet med at lykkes. Samtidig samarbejder du tæt med både teamet, kolleger og kunder om at sikre høj kvalitet og en stærk kundeoplevelse.

Dine vigtigste ansvarsområder bliver at

  • Drive den daglige personaleledelse med fokus på trivsel, udvikling, sparring og performance
  • Skabe engagement og sammenhold i et team fordelt på flere lokationer og lande
  • Sikre den rette prioritering og ressourceallokering i tæt samarbejde med kolleger og ledelse
  • Bidrage til udviklingen af vores Device Management-service med fokus på kvalitet, skalerbarhed og kundeværdi
  • Være tæt på forretningen, kunderne og den tekniske virkelighed, som teamet arbejder i, samt understøtte projektkoordinering og bidrage til overblik og fremdrift i leverancerne.

Vi søger en teamm8 der

Har lyst til at kombinere ledelse med forståelse for teknologi og mennesker. Du sætter en ære i at skabe rammerne for, at andre lykkes, og du trives i en rolle, hvor relationer, retning og samarbejde er afgørende.

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med personaleledelse eller
  • Har erfaring fra IT-branchen og forstår arbejdet i et teknisk specialistmiljø
  • Motiveres af at udvikle mennesker, skabe trivsel og bygge stærke teams
  • Har interesse for, og gerne erfaring med, Device Management, Endpoint Management eller Microsoft Intune
  • Kommunikerer naturligt på både dansk og engelsk og skaber tillid på tværs af organisationen

Det du får

Hos itm8 bliver du en del af en kultur, hvor vi hjælper hinanden, tager ansvar og tror på, at de bedste resultater skabes sammen.

  • Muligheden for at sætte dit præg på et vigtigt specialistområde i en organisation med høje ambitioner
  • Et stærkt og selvkørende team med høj faglighed, godt humør og stor vilje til at hjælpe hinanden, hvor du understøtter selvstændigheden med tillid, sparring og tydelig retning.
  • Fleksibilitet i hverdagen med mulighed fast tilknytning til vores lokation i enten Viby J eller Aalborg
  • Tæt samarbejde med dygtige kolleger på tværs af itm8
  • Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i en vækstorienteret IT-virksomhed

Skal du med på holdet?

Så ser vi frem til at modtage dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Head of Workplace, Lea Østedgaard på tlf. +45 2989 4920 eller på e-mail [email protected]. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter desuden straffeattest forud for ansættelse.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om itm8

Vi er itm8 - vores kunders IT-mate.

Bag os står 1.600+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.

Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo. Og på at forskellighed gør os stærkere.

Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.

Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?

Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8'.

Afdeling

Managed Services

Lokationer

Viby J, Aalborg (SBV)

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Team lead, Device Management

itm8 · Nordjylland