Assisterende værkstedsleder til Værksted Høvelte ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
3460 Birkerød
- Location
- 3460 Birkerød
- Company
- Svanemøllens Kaserne
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 5 November 2026
- Application deadline
- 18 November 2026
- Category
- Chief operating officer
About the job
Værksted Høvelte ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste søger en kvalitetsbevidst og dygtig leder - Så har du lyst til at blive en del af vores professionelle og engagerede team?
Om os
Værksted Høvelte hører under Vedligeholdelsesområde Øst ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Område Øst løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer og har værksteder på Bornholm, Sjælland og i Sønderjylland. Samlet set består vi af 300 medarbejdere, som varetager eftersyn, vedligeholdelse, reparation, montageopgaver og opgraderinger af Hærens materiel. Materiellet spænder fra personbiler til lastvogne/trailere over i pansrede køretøjer samt containere, elektronik- og våbenmateriel.
Hos os vægter vi høj faglighed, effektive arbejdsgange samt et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og samarbejde er i fokus. Vi prioriterer kompetenceudvikling og arbejder målrettet på at udvikle vores medarbejdere, så vi sammen står stærkt til fremtidens opgaver.
Værkstedet er certificeret i Kvalitetsledelse (ISO-9001) og Arbejdsmiljøledelse (ISO-45001) og har en LEAN orienteret tilgang til egne processer.
Om stillingen
Som assisterende værkstedsleder vil dine primære arbejdsopgaver være
- Assistere værkstedslederen i alm. daglig Ledelse/HR samt styre tildelte ad hoc-opgaver
- Ledelse og sparring med værkstedbefalingsmændene
- Se til at nedbrud på værkstederne bliver indmeldt og udbedret
- Have løbende kontakt med FES/ETAB
- Bidrage til opretholdelsen af certificering inden for kvalitetsledelse og arbejdsmiljø i henhold til ISO 9001 og 45001
- Varetage Arbejdsmiljø som ledelses repræsentant
- Forestå/koordinere Grund militær uddannelse (GMU) i samarbejde med værkstedets øvrige befalingsmænd
- Opretholde den gode kontakt til kunderne
- Du vil løbende indgå i det faglige beredskab og du skal være klar på, at udenlandstjeneste vil kunne forekomme (INTOPS).
Du vil som samtaleleder, for en stor del af værkstedets medarbejdere, også skulle kunne håndtere en del opgaver indenfor medarbejderudvikling.
Om dig
Du skal have en relevant faglig uddannelse med svendebrev enten som lastvognsmekaniker, automekaniker, finmekaniker, elektronikfagtekniker eller lign. Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring fra et lignende job med værkstedsplanlægning og -koordinering, eksempelvis som værkfører eller produktionsplanlægger.
Som person er det vigtigt, at du er god til at motivere andre og skabe accept og forståelse for arbejdsopgaverne, så der bliver skabt vilje til at gøre en indsats. Desuden skal du være god til at disponere tid og ressourcer i forbindelse med din planlægning, samtidig med at du er en handlekraftig og personlig autoritet, som kan træffe effektive og til tider nødvendige beslutninger.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Høvelte
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent Morten Hansson på tlf. 4043 8889
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen HR-konsulent Pia Knudsen på tlf. 2266 5783.
Ansøgningsfristen er den 18. november 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter, stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Sygeplejerske til Intensiv Holbæk søgesRegion Sjælland · Holbæk, HolbækView and apply
- Executive Officer for Business Controlling Section 2 at the Defence CommandSvanemøllens Kaserne · Karup J, Karup JView and apply
- Intensive Care Nurse Wanted in HolbækRegion Sjælland · Holbæk, HolbækView and apply
- Social- og Sundhedsassistenter til Hjemmeplejen Vest SvogerlevRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeView and apply
- Kasernemester med ledelseserfaring til Gardehusarkasernen ved Forsvarets Etablissement- og Terrænkommandoen i SlagelseSvanemøllens Kaserne · Slagelse, SlagelseView and apply
- Er du vores nye forløbsansvarlige sygeplejerske?Allerød Kommune · Lillerød, LillerødView and apply
- To arkitektfaglige sagsbehandlere til Bygningsfornyelsens puljer (tidsbegrænset – et og tre år)Københavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Tilkaldevikarer til Studsgårdens børnehave og vuggestueKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Assisterende værkstedsleder til Værksted Høvelte ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Svanemøllens Kaserne · 3460 Birkerød