Bliv arbejdstidsplanlægger i Blomsterhusene, botilbud i Gentofte Kommune – det tager kun 20 minutter! - Gentofte Kommune
Storkøbenhavn
- Location
- Storkøbenhavn
- Company
- Gentofte Kommune
- Working hours
- Substitute · Part-time
- Posted
- 22 October 2026
- Application deadline
- 15 November 2026
- Category
- Human resources assistant
About the job
Kære kommende kollega
Jeg hedder Lotte, og jeg er forstander i Blomsterhusene.
Hvis du kan lide at få mange brikker til at falde på plads – og synes, det er tilfredsstillende, når en plan holder, også når den bliver presset – så vil jeg gerne fortælle dig om et job, der er endnu mere meningsfuldt, end titlen måske lyder til.
Vi søger en arbejdstidsplanlægger, der sammen med vores anden planlægger, Michala, står for vagtplanerne i Blomsterhusene. I deler huset mellem jer: Du har ansvaret for 2-3 af vores levegrupper, og Michala for resten. I deler levegrupperne mellem jer. I mødes typisk om morgenen, sparrer dagligt og dækker for hinanden, når den ene holder ferie. I sidder på hver jeres kontor tæt på de levegrupper, I planlægger for – men i starten sidder I sammen, så du kommer godt fra start.
Driften først – så finder vi plads til ønskerne
Dagen starter med overblik: Hvem har meldt sig syg, hvor mangler der hænder, og skal hullet dækkes af vores egne vikarer eller et vikarbureau? Derefter flytter du blikket fremad. Du planlægger cirka to måneder frem, holder øje med økonomien og sørger for, at ingen får for mange timer over flere uger. Har en levegruppe haft overarbejde flere uger i træk, er det dig, der lægger de kommende uger, så belastningen bliver fordelt.
En gang om året lægger vi en grundplan ud fra medarbejdernes ønsker – og hver dag kommer der nye: en vagt, der skal byttes, en fridag, et førstehjælpskursus eller en brandøvelse. Her starter du altid med, hvad beboerne og levegrupperne har brug for, og finder så plads til ønskerne inden for rammen.
Det betyder, at du også kommer til at sige nej. Helst med et godt alternativ i hånden – og uden at love noget, før du ved, at det kan holde. Det er ikke altid populært lige der, men det er det, der gør planen retfærdig for alle.
Når nogen ikke har meldt deres ønsker ind, er du opsøgende på et svar, så planen bygger på det rigtige billede. Og når nye vikarer og kolleger starter, giver du dem introtider og byder dem velkommen.
Ingen kan alle paragrafferne udenad
En stor del af jobbet er at finde rundt i overenskomsterne: Hvor lang må en vagt være? Hvornår skal en ændring varsles? Hvornår er det overarbejde? Og hvad betyder det for de planer, du allerede har lagt, når en ny overenskomst træder i kraft?
Ingen kan alle paragrafferne udenad – heller ikke Michala og jeg. Det vigtige er, at du er opsøgende på hvor du finder den relevante og aktuelle viden du skal bruge. Finder du ikke denne i dine opslagsværker, er der altid hjælp at hente i vores administrative kollega, der kender overenskomsterne og KMD Opus indgående.
Hver fjerde weekend har du desuden akuttelefonen, hvor du hjælper, hvis der opstår noget uden for normal arbejdstid.
Det siger Michala, din kommende makker
“Planlægningen betyder noget helt konkret for beboerne – tryghed, stabilitet og rytme. Jeg slår stadig op i overenskomsten flere gange om ugen. Det er ikke et tegn på, at man ikke kan sit job – det er sådan, man undgår at love en kollega noget, man ikke kan holde. Jeg glæder mig til at få en makker, jeg kan vende de svære sager med.” (Michala, arbejdstidsplanlægger)
Det er et job med mange bolde i luften og et stort ansvar – og et af dem, hvor du kan se, at dit arbejde gør en forskel hver eneste dag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
De bedste hilsner
Lotte Rosenberg Jørgensen
Forstander, Blomsterhusene
Hvad kan du forvente af os?
- En grundig on-boarding – du bliver undervist i KMD Opus hos KMD og får en intro til arbejdstidsreglerne og levegrupperne fra vores egen planlægger, og du har både Michala og en administrativ kollega at sparre med.
- Indflydelse – planlæggerne er med til at organisere og forbedre den måde, vi arbejder på.
- Fleksibilitet – mulighed for at arbejde hjemme, når opgaverne og driften tillader det.
- Løn efter overenskomst og fordele som Gentofte Kommunes jobløfte. Læs om Gentoftes jobløfte her.
- Oplysninger om startløn og forventet løninterval: Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Gentofte Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Drop CV og ansøgning – det tager kun 20 minutter!
Vi bruger Caseflow til denne rekruttering, hvilket sikrer en fair og struktureret proces, hvor vi kun ser på dine kompetencer og din motivation – intet andet.
Derfor behøver du ikke sende en traditionel ansøgning og CV. I stedet besvarer du blot nogle få spørgsmål om jobbet, og så er du hurtigt tættere på en samtale!
Klik her for at komme i gang. (Når du trykker på linket, bliver du bedt om at indtaste din e-mail, og efterfølgende en kode som du får sendt til din e-mail).
Praktisk info
- Arbejdssted: Blomsterhusene, Bank-Mikkelsens Vej 12, 2820 Gentofte
- Arbejdstid: 30-32 timer om ugen. Dagtimer på hverdage og akuttelefon hver fjerde weekend.
- Tiltrædelse: 1. januar 2027
- Ansøgningsfrist: 15. november 2026. Vi holder samtaler den 26. november.
Spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte en af vores ledere: Lotte Rosenberg Jørgensen, [email protected], tlf. 20 51 76 97, Tina Raun Johannesen, [email protected], tlf. 20 54 39 91, eller Ida-Marie Villadsen, [email protected], tlf. 21 15 64 11.
Om Blomsterhusene
Blomsterhusene er et botilbud i Gentofte Kommune for voksne med svære multiple funktionsnedsættelser, tæt på Gentofte Sø og Skov – skønne steder, vi ofte besøger. Her bor 39 beboere i fem levegrupper i rummelige étplanshuse. De fleste bor her hele livet, og mange har ikke et verbalt sprog. Derfor er tryghed og kontinuitet helt centralt – og det er også derfor, en stabil vagtplan betyder så meget.
Vi er et tværfagligt fællesskab med omkring 50 faste medarbejdere – pædagoger, sosu-assistenter, pædagogiske assistenter, husassistenter, omsorgsmedhjælpere, en sundhedsfaglig koordinator og ledelse – og ca. 120 ansatte i alt, når vikarerne regnes med. Vi samarbejder tæt med pårørende, dagtilbud og sundhedsprofessionelle.
Blomsterhusene er et døgntilbud efter Almenboliglovens §105 med hjælp og støtte efter SEL §85. Læs mere om Blomsterhusene her.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Lotte Jørgensen
Forstander
Mobil: 2051 7697
Tina Raun Johannesen
Teamleder
Mobil: 2054 3991
Ida-Marie Villadsen
Telefon: 21 15 64 11
Mobil: 21 15 64 11
Ansøgningsfrist: 15. november 2026 klokken: 23:59
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Lønassistent til ArkilMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandView and apply
- HR Student Assistant sought for Folkekirkens Nødhjælp!Folkekirkens Nødhjælp · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Student Assistant for HR AdvisoryKemp & Lauritzen · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Student Assistant for Payroll & Master Data - 10-15 hours per weekNorlys · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Student job in People & Culture - become an important driver in our HR administrationFORENEDE SERVICE A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Do you want to be our new student assistant? 🤖Bluegarden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- HR Coordinator at Sparekassen ThySparekassen Thy · Nordjylland, NordjyllandView and apply
- Do you want to be our new student assistant? 🤖 Students & Graduates · Carlsberg Byen · On-siteVisma DataLøn & ProLøn A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Projektleder til 2-årig ansættelse i projekt med fokus på sundhedsfremme i almene boligområderSlagelse Kommune · Vestsjælland, VestsjællandView and apply
- Sygeplejerske til Helhedsplejen i Slots BjergbySlagelse Kommune · Vestsjælland, VestsjællandView and apply
- Vil du være vores tilkaldevikar som ansvarshavende sygeplejerske på LæsøLæsø Kommune · Nordjylland, NordjyllandView and apply
- Underviser til samfundsfag på daghøjskolen for seniorer i Københavns KommuneKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Pædagoger/pædagogiske assistenter til Troldehøj – vores udflytterbørnehave med naturen lige uden for dørenKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Pædagog til fritidsinstitutionen på SortedamskolenKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Koordinator til Griffenfeldsgade 31 – et botilbud som er specialiseret til mennesker som lider af spiseforstyrrelser og/eller personlighedsforstyrrelsKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Kompetent og engageret underviser i dansk som andetsprog til Jobcenter København – Sprog og IntegrationKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Bliv arbejdstidsplanlægger i Blomsterhusene, botilbud i Gentofte Kommune – det tager kun 20 minutter! - Gentofte Kommune
Gentofte Kommune · Storkøbenhavn