Bliv pædagogmedhjælper i et børnehus, hvor din stemme tæller, når vi udvikler hverdagen sammen - Børnehuset Trille-Tumle

Høje-Taastrup Kommune

2640 Hedehusene

Location
2640 Hedehusene
Working hours
Full-time
Posted
4 November 2026
Application deadline
22 November 2026
Category
Pædagogmedhjælper

About the job

Er du en engageret pædagogmedhjælper, der har lyst til at gøre en forskel for børnene? Vi søger lige nu en ny kollega til både børnehave og vuggestue – som vil være med i det arbejde, vi er i fuld gang med.

Et hus i udvikling – med plads til dine idéer

Trille-Tumle er et ungt børnehus. Vi er stadig i gang med at forme den kultur og pædagogiske praksis, vi gerne vil kendes på. Hos os skal du derfor ikke bare passe ind i noget, der allerede er færdigt. Du skal have lyst til at være med til at udvikle det.

Vi har ambitioner, vi har viljen, og vi ved, at vi ikke er i mål endnu. Til gengæld har du mulighed for at få reel indflydelse og være med til at sætte dit præg på både hverdagen, fællesskabet og vores faglige udvikling.

Du bliver en del af en mangfoldig personalegruppe med 28 kolleger, der bringer forskellige erfaringer, kompetencer og perspektiver ind i fællesskabet. Fælles for os alle er, at vi har en masse gå-på-mod og lyst til udvikling.

Det faglige fundament

Vores fælles pædagogisk mantra er klart: "Alle børn skal opleve at blive set, hørt, mødt og forstået." Det er ikke bare ord på et stykke papir. Vi er optagede af at skabe et fælles pædagogisk fundament og er derfor i gang med at implementere NEST, hvor vi:

  • Er i fuld gang med at opbygge et fælles pædagogisk fundament med fokus på tydelige rammer, fælles rutiner og en systematisk tilgang til arbejdet med børn i udsatte positioner.
  • Arbejder aktivt med at omsætte vores intentioner til konkrete handlinger, når vi fx går på legepladsen, samles om et måltid eller deltager i børnenes leg.
  • Tror på, at børn gør det bedste, de kan. Når noget bliver svært, er vi nysgerrige på, hvad barnet forsøger at fortælle os, og hvad vi som voksne kan gøre anderledes. Vi er optaget af, at pædagogik ikke kun er noget, vi gør i planlagte aktiviteter. Den lever i relationerne, i hverdagens små øjeblikke og i de valg, vi træffer sammen med børnene.

Plads til fælles planlægning og et stærkt kollegaskab

God pædagogik udvikles i fællesskab og kræver tid og sparring. Derfor prioriterer vi samarbejde højt:

  • Ugentlige stuemøder med plads til refleksion, planlægning og faglig sparring.
  • 28 engagerede kolleger med forskellige erfaringer og masser af gå-på-mod.

En medarbejder fortæller

"Vi holder rigtig meget af hinanden som kollegaer. Vi hjælper hinanden, støtter hinanden og står sammen, når hverdagen bliver lidt ekstra udfordrende. Vi er nysgerrige på hinanden og lærer af hinanden – både fagligt og som kollegaer."

Og fra vuggestuen lyder det

"I vuggestuen er vi en god blanding af nye og gamle. Vi passer på hinanden og har det godt med hinanden. Vi er gode til at benytte hinandens kompetencer, være undrende og til at løfte hinanden. Vi arbejder ud fra tanken: Ingen kan alt, alle kan noget – sammen kan vi det hele."

En nærværende leder og en tryg start

Du bliver ikke overladt til dig selv. Vi investerer i din trivsel fra dag ét

  • God onboarding: Du får en grundig introduktion til huset og vores pædagogiske arbejde. Du får bl.a. en makker, som hjælper dig godt ind i hverdagen og fællesskabet
  • Tæt ledelse: Du får en synlig og tilgængelig leder, som tror på, at stærke relationer, tillid og klare rammer er vigtige forudsætninger for, at vi kan lykkes med vores fælles kerneopgave.

En medarbejder beskriver ledelsen sådan

"Vi er så heldige at have en ledelse, som møder os med forståelse, tillid og respekt. En ledelse, der ser mennesket bag medarbejderen, lytter og møder os med varme og forståelse. Som personale har vi altid mulighed for at komme til vores leder med undren, spørgsmål eller udfordringer."

Hvem er du?

Du har lyst til at bruge både din faglighed og din personlighed i hverdagen og brænder for børns trivsel, udvikling og relationer.

Du er nysgerrig på hverdagens praksis, har lyst til at bruge kroppen aktivt sammen med børnene og bidrager positivt til det fællesskab, du bliver en del af. Måske har du masser af erfaring fra andre daginstitutioner eller måske er det dit første job i en daginstitution. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig sammen med os.

Praktiske oplysninger

  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.
  • Ansættelse pr. 1. januar 2027 med mulighed for tidligere start.
  • Vi søger både i vuggestue og børnehave - skriv gerne i ansøgningen, hvis du kun søger det ene sted.
  • Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er søndag den 22. november 2026

Vi afholder løbende samtaler.

Ansøgning, CV og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Vil du vide mere?

Send en sms til pædagogisk leder Mette Ovi på 23308113 – så ringer Mette dig op. Du kan også læse mere på Trille-Tumles hjemmeside .

Vi glæder os til at høre fra dig!

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Bliv pædagogmedhjælper i et børnehus, hvor din stemme tæller, når vi udvikler hverdagen sammen - Børnehuset Trille-Tumle

Høje-Taastrup Kommune · 2640 Hedehusene