Campusvært UC SYD

Location
6705 Esbjerg Ø
Working hours
Full-time
Posted
6 November 2026
Application deadline
20 November 2026
Category
Accounting assistant

About the job

Vil du være med til at skabe levende og lokalt forankrede campusser på UC SYD?

På UC SYD vil vi skabe campusser, hvor studerende føler sig hjemme, engagerer sig og bliver en del af stærke faglige og sociale fællesskaber.

Derfor søger vi fire campusværter til vores campusser i Esbjerg, Kolding, Haderslev og Aabenraa. Mennesker, der kan skabe forbindelser, understøtte engagement og være med til at gøre gode idéer til virkelighed.

Stillingerne er foreløbigt tidsbegrænsede fra 1. januar 2027 til 31. december 2028.

Hvad er en campusvært?

Du er den katalysator, der får campus til at leve. Du griber de gode idéer, samler de rette mennesker og hjælper engagement med at vokse til aktiviteter, fællesskaber og traditioner.

Som en del af UC SYD's Strategi 2030 er du en synlig og nærværende drivkraft, der skaber forbindelser mellem studerende, medarbejdere og omverdenen. Du inspirerer, koordinerer og understøtter initiativer, der styrker fællesskaber, professionsidentitet og livet på campus.

Du arbejder på tværs af uddannelser, administration og studerende og indgår i et tæt samarbejde med campusledelsen.

Du kan også bidrage til tværgående aktiviteter, fx den årlige professionsfestival. Her understøtter du planlægning og gennemførelse, uden at have det overordnede ansvar.

Mere om de fire campusser

De studerendes gennemsnitsalder varierer på tværs af campusserne og aldersgennemsnittet er 26-27 år. Mange kommer direkte fra en ungdomsuddannelse, mens andre har erhvervserfaring, familieliv eller et karriereskifte med i bagagen. Det skaber et studiemiljø med plads til forskellige perspektiver, livssituationer og former for engagement.

  • Campus Esbjerg har 2.161 studerende fordelt på 13 uddannelser
  • Campus Kolding har 804 studerende fordelt på 4 uddannelser
  • Campus Haderslev har 963 studerende fordelt på 7 uddannelser
  • Campus Aabenraa har 1093 studerende fordelt på 4 uddannelser

Dine arbejdsopgaver

Understøttelse af studenterpolitisk arbejde og studenterdrevne initiativer

Du engagerer og hjælper studerende med at føre idéer ud i livet gennem sparring, koordinering, netværk og praktisk støtte.

Du understøtter studenterforeninger, udvalg og andre fællesskaber og bidrager til, at engagement og initiativlyst kan vokse. Du deltager i relevante mødefora og hjælper de studerende med at navigere i organisationen og omsætte deres ambitioner til handling.

Synlighed

Du er et kendt ansigt på campus og en naturlig go-to for studerende, der ønsker at engagere sig.

Du bidrager til, at studerende kender mulighederne for fællesskaber, aktiviteter og medindflydelse, særligt i forbindelse med studiestart. Samtidig er du med til at styrke synligheden af campus i lokalområdet.

Koordinering af tværgående campusaktiviteter

Du er med til at samle mennesker omkring aktiviteter, der skaber liv på campus.

Du koordinerer og understøtter traditionsskabende arrangementer, fælles studielivsinitiativer og samarbejder på tværs af uddannelser, campus og kommuner.

Du fungerer som bindeled mellem studerende, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.

Eksterne samarbejder

Du er en central kontaktperson for kommuner, kulturaktører, uddannelser og andre lokale samarbejdspartnere.

Du bidrager til aktiviteter og samarbejder, der styrker campus' identitet og lokale forankring.

Rådgivning og videndeling

Du bidrager med viden om studerendes perspektiver, trivsel og engagement overfor ledelse og ansatte.

Samtidig er du med til at udvikle og kvalificere de aktiviteter og indsatser, der skaber et stærkt campusliv.

Din profil og baggrund

Der er flere veje ind i stillingen.

Måske har du en pædagogisk, socialfaglig, administrativ eller uddannelsesfaglig baggrund. Måske kommer du fra undervisning, vejledning eller projektarbejde. Måske er du Kaospilot, højskolelærer eller oplevelsesøkonom. Det vigtigste er, at du har et smittende engagement, motiveres af at skabe fællesskaber og få mennesker til at lykkes sammen.

Vi forestiller os, at du

  • er udadvendt og stærk i relationer og samarbejde
  • er nysgerrig på studerendes idéer og engagement
  • kan omsætte muligheder til konkrete aktiviteter
  • arbejder både strategisk og praksisnært
  • kan navigere i en organisation med mange samarbejdsflader
  • har erfaring med frivilligt, studiepolitisk eller studiesocialt arbejde
  • arbejder struktureret og skaber overblik
  • trives med både koordinering, sparring og praktisk understøttelse
  • er god til at lytte, samle mennesker og få gode idéer til at vokse

Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på studerendes hverdag og være med til at skabe de fællesskaber, aktiviteter og traditioner, der gør campus til et sted, man føler sig hjemme.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Din uddannelsesmæssige baggrund bestemmer, om det er på overenskomsten for HK/STAT, Akademikernes område eller Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 - CO10 (CO10)

Arbejdstid og arbejdssted

Der er fire ledige stillinger

  • En fuldtidsstilling (37 timer ugentligt) på Campus Esbjerg, Degnevej 16, 6705 Esbjerg.
  • En deltidsstilling (20 timer ugentligt) på Campus Kolding, Universitetsparken 2, 6000 Kolding.
  • En deltidsstilling (20 timer ugentligt) på Campus Haderslev, Lembckesvej 7A, 6100 Haderslev.
  • En deltidsstilling (20 timer ugentligt) på Campus Aabenraa, Campusallé 20, 6200 Aabenraa.

Som campusvært har du ikke faste mødetider. Det forventes, at dine arbejdstimer primært placeres, når der er studerende til stede på campus. Samtidig forventes en høj grad af fleksibilitet i forhold til deltagelse i møder og arrangementer, som kan ligge uden for almindelig arbejdstid.

Campusværten refererer til institutchefen.

Er du allerede ansat ved UC SYD, vil der kunne findes en fleksibel løsning, så funktionen som campusvært kan kombineres med dine nuværende arbejdsopgaver. Det kan f.eks. ske gennem justering af opgaveporteføljen eller frikøb af timer efter nærmere aftale.

Vil du vide mere?

Ved spørgsmål til stillingerne kan du kontakte

Campus Esbjerg

Institutchef Christina Lodberg Honoré

Tlf. 72 66 22 83

[email protected]

Campus Kolding

Institutchef Jesper Wiese

Tlf. 72 66 25 24

[email protected]

Campus Haderslev

Institutchef Dorthe Kingo Thruelsen

Tlf. 72 66 44 56

[email protected]

Campus Aabenraa

Institutchef Carsten Vilhelm Olesen Lund

Tlf. 72 66 41 07

[email protected]

Sådan ansøger du

  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest den 20. november 2026 kl. 12. Husk at påføre hvilket campus, du søger stillingen ved
  • Stillingerne er på fuldtid/deltid
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt på følgende datoer:

Campus Aabenraa den 23. november 2026

Campus Esbjerg den 4. december 2026

Campus Haderslev den 10. december 2026

Campus Kolding den 10. december 2026

Hvis du har overordnede spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Lise Plougmann Willer på 7266 2162.

UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Campusvært UC SYD

University College Syddanmark · 6705 Esbjerg Ø