Er du psykolog eller socialrådgiver, og vil du være en del af vores OPUS-hus på Psykiatrisk Center København?

Region Hovedstaden

2100 København

Location
2100 København
Working hours
Full-time
Posted
6 November 2026
Application deadline
20 November 2026
Category
Psychologist

About the job

Sjælden mulighed for både psykologer og socialrådgivere at søge fastansættelse i OPUS, da to af vores dygtige kollegaer nu skal videre til henholdsvis anden stilling og på pension. Det er OPUS N der søger to nye kollegaer til det dygtige, socialt favnende og engagerede OPUS-team.

Nu er der mulighed for at blive en del af det dynamiske og fagligt udviklende fællesskab i de attraktive lokaler på Lersø Parkallé, som byder på et godt læringsmiljø for både nyere og mere erfarne personaler. OPUS- Psykiatrisk Center København nu er samlet i et hus med 4 selvstændige teams.

Hvad er OPUS?

OPUS er et 2-årigt tværfagligt, ambulant behandlingstilbud til unge voksne med debuterende psykose. Behandlingen er kognitivt-adfærdsterapeutisk funderet.

Det tværfaglige team i OPUS N består af speciallæge i psykiatri, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeut og socialrådgiver. Det er et team kendetegnet ved stor professionalisme, et godt og engageret miljø og særdeles godt samarbejde.

Hvad skal du lave?

Ligesom øvrige faggrupper i OPUS er den primære opgave for såvel psykologen som socialrådgiveren i et OPUS team at arbejde som primærbehandler (kontaktperson).

Meget i primærbehandler-arbejdet er samtalebåret og relations baseret, men primærbehandlerfunktionen har også en koordinerende rolle i forhold til varetagelse og planlægning af det 2-årige behandlingsforløb, herunder samarbejde med både interne behandlingstilbud, sengeafsnit på Psykiatrisk Center København og eksterne samarbejdspartnere (f.eks. Jobcenter, Socialforvaltning og socialpsykiatriske tilbud).

Der arbejdes assertivt med ansvar for kontakt-fastholdelse og kontakten til patienterne kan også foregå som hjemmebesøg. Der lægges stor vægt på inddragelse af pårørende, som inviteres til samtaler, undervisning og deltagelse i flerfamiliegrupper.

Udover primærbehandlerfunktionen indgår alle i OPUS-huset i undervisning og gruppetilbud for patienter og pårørende.

For psykologer er det yderligere en opgave, at varetager indledende vurderinger af nyhenviste patienter og udredningsopgaver. Ud over egne primærbehandlerforløb er der som psykolog mulighed for individuelle afgrænsede psykoterapeutiske forløb med patienter i teamet.

Som psykolog på Psykiatrisk Center København bliver du en del af et stort fagligt fællesskab på tværs af afdelinger og funktioner, med mulighed for at deltage i/få testsupervision, monofaglig supervision, varetage supervisionsopgaver mm.

Hvad er vores forventninger til dig?

Du er uddannet enten psykolog eller socialrådgiver, og vi forventer gerne;

  • Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med alvorlige sindslidelser
  • Gerne erfaring fra ambulant psykiatri
  • For psykologer; gerne erfaring med psykologiske test og udredning
  • Socialt engagement og faglig begejstring for terapeutisk samtale.
  • Indgå i OPUS gruppetilbud (herunder psykoedukation og social færdighedstræning)
  • Kognitiv-adfærdsterapeutisk uddannelse eller interesse
  • Lyst og evne til at arbejde både selvstændigt og fleksibelt samt indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et åbent og udviklende fagligt og kollegialt fællesskab
  • Grundig introduktion til arbejdet og OPUS konceptet
  • En varieret arbejdsdag med stor mulighed for selvstændig planlægning af egen arbejdsdag
  • Alle kontaktpersoner har eget kontor
  • Mulighed for at varetage en bred vifte af både tvær- og monofaglige opgaver
  • Fast supervision i teamet
  • For psykologer; mulighed for oplæring og supervision i psykologisk testning og månedlige in-house psykologmøder med husets specialpsykolog og deltagelse af chefpsykolog på PCK
  • Mulighed for 1-årig uddannelse i KAT-psykose for tværfaglige kontaktpersoner + kurser i Social Færdigheds Træning, Flerfamiliegrupper mm
  • Et OPUS hus med fokus på uddannelse, kompetenceudvikling, tilknytning til forskning og en generel høj faglighed
  • Let adgang til og sparring med OPUS ledelsen og kollegaer i huset
  • Speciallæger i alle teams
  • Mulighed for supervisionsopgaver på tværs af PCK

Opkvalificering i forbindelse med integreret dobbeltdiagnose behandling

I Region Hovedstaden implementeres aktuelt et nyt integreret behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnoser (psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik). Dette er også en opgave i OPUS, og giver en særlig mulighed for at yderligere at udvikle og udfordre dig selv fagligt. Opgaverne i det nye behandlingstilbud skal vi løfte i fællesskab, og der vil i den forbindelse foregå en opkvalificering af alle medarbejdere, som du kan se frem til.

Løn- og ansættelsesforhold

Der er tale om to faste fuldtidsstillinger til besættelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.

Som socialrådgiver ansættes du i henhold til overenskomst for socialrådgivere - 32.32.1

Som psykolog ansættes du i henhold til overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. - 33.01.1

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg stillingen via linket her på siden, senest d. 20.november 2026 .

Du bedes uploade ansøgning med CV, eksamens-, og/eller autorisationsbevis samt eventuelle bilag m.m.

Vi forventer at afholde samtaler d. 23. og 24. november 2026.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Teamkoordinator Ayoe Jensen, mobil: 51 52 74 18

Afsnitsleder Marianne Melau, mobil: 21 58 91 10

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1200 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Er du psykolog eller socialrådgiver, og vil du være en del af vores OPUS-hus på Psykiatrisk Center København?

Region Hovedstaden · 2100 København