Ergoterapeuter søges til nyt intensivt retspsykiatrisk Sengeafsnit (R2), Aarhus Universitetshospital
8200 Viborg
- Location
- 8200 Viborg
- Company
- Region Midtjylland
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 16 October 2026
- Application deadline
- 6 November 2026
- Category
- Occupational therapist
About the job
Har du lyst til at være med til at etablere et helt nyt intensivt retspsykiatrisk Sengeafsnit, hvor høj faglighed, aktivitet, relationel behandling og sikkerhed går hånd i hånd? Så er Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 måske din kommende arbejdsplads.
Vi søger engagerede ergoterapeuter, der har lyst til at blive en del af etableringen af et nyt intensivt Sengeafsnit og være med til at sætte den ergoterapeutiske faglighed i spil i arbejdet med nogle af retspsykiatriens mest komplekse patientforløb. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor din ergoterapeutiske faglighed bidrager til udredning, behandling og vurdering af patienternes ressourcer, problemer og behov. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt i blandet vagtlag.
Hvorfor vælge R2?
Som en del af etableringen af Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 får du en enestående mulighed for at bidrage til opbygningen af et nyt intensivt retspsykiatrisk Sengeafsnit og samtidig være med til at udvikle den ergoterapeutiske indsats i afsnittet.
Mulighed for at præge udviklingen
Som den første ergoterapeut på R2 får du en særlig mulighed for at være med til at udvikle, hvordan den ergoterapeutiske faglighed bedst bringes i spil i et nyt intensivt retspsykiatrisk Sengeafsnit.
Et højt specialiseret fagområde
Du kommer til at arbejde med nogle af retspsykiatriens mest komplekse patientforløb og får mulighed for at anvende din faglighed inden for blandt andet ADL, kognition, sansemotorik, sociale funktioner og aktivitetsudførelse.
En stærk ergoterapeutisk faglighed
Du undersøger patienternes ressourcer og problemstillinger og tilrettelægger målrettede interventioner med udgangspunkt i den enkelte patients behov. Du får mulighed for at anvende relevante og evidensbaserede ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber.
Et stærkt tværfagligt samarbejde
Du bliver en vigtig faglig samarbejdspartner for sengeafsnittets øvrige faggrupper og bidrager med ergoterapeutiske perspektiver til udredning, behandling og vurdering af patienternes fremtidige aktivitetsmuligheder.
Et arbejdsmiljø med fokus på udvikling og fællesskab
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og et stærkt tværfagligt samarbejde. På R2 kommer du til at arbejde tæt sammen med blandt andre sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgiver, lægesekretær og fysioterapeut. Vi lægger vægt på en kultur med højt til loftet, faglig sparring, plads til refleksion og lyst til at udvikle både den enkelte faglighed og vores fælles praksis.
Sikkerhed som grundlag for god behandling
Vi ser et højt sikkerhedsniveau som en forudsætning for, at fagligheden kan udfolde sig, og arbejder målrettet for at skabe et trygt miljø for både patienter og medarbejdere.
Om Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2
R2 bliver det ene af Retspsykiatrisk Afdelings to intensive udrednings- og behandlingsafsnit og bliver fysisk placeret i bygning L i Skejby på samme etage som det eksisterende intensive Sengeafsnit R1.
Afsnittet skal varetage
- udredning og behandling af varetægtssurrogatanbragte patienter
- gennemførelse af mentalobservationer og udarbejdelse af mentalerklæringer for indlagte observander
- behandling og stabilisering af særligt udfordrende og komplekse patienter efter aftale med almenpsykiatrien.
Som ergoterapeut bliver du tilknyttet sengeafsnittet og indgår i det tværfaglige samarbejde omkring patienterne. Du bliver samtidig en del af det monofaglige samarbejde med afdelingens øvrige ergoterapeuter, hvor der er mulighed for faglig sparring og udvikling af de ergoterapeutiske kompetencer.
Om Retspsykiatrisk Afdeling
Med afsæt i Region Midtjyllands værdier er vores ambition at skabe en åben og respektfuld dialog med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi stræber efter høj faglig kvalitet og en kultur, der fremmer udvikling, læring og tværfagligt samarbejde.
På Retspsykiatrisk Afdeling arbejder vi ud fra Fundamentals of Care som fælles faglig referenceramme for pleje og behandling. Vi tror på, at stærke relationer, personcentreret pleje og høj faglig kvalitet skaber de bedste forudsætninger for gode patientforløb – også i en retspsykiatrisk kontekst, hvor sikkerhed er en integreret del af behandlingen.
Som ergoterapeut hos os vil du blandt andet
- undersøge patienternes problemer og ressourcer inden for almindelig daglig livsførelse (ADL)
- tilrettelægge og iværksætte ergoterapeutisk behandling på baggrund af ergoterapeutisk undersøgelse og en tværfaglig vurdering af patientens problemer og behov
- bidrage til den diagnostiske udredning med din ergoterapeutiske faglighed
- anvende relevante og evidensbaserede ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber, eksempelvis COPM og AMPS, samt andre relevante undersøgelsesmetoder
- arbejde målrettet med aktiviteter, der er virkelighedsnære, meningsfulde og motiverende for den enkelte patient
- inddrage daglige aktiviteter som eksempelvis indkøb og madlavning samt sociale, fysiske og kreative aktiviteter i behandlingen
- arbejde med problemstillinger inden for blandt andet sansemotorik, sociale funktioner og kognitive funktioner
- bidrage til vurdering af eksempelvis koncentration, hukommelse, tempo, kommunikation, problemløsning, planlægning og overblik i aktivitetssammenhænge
- analysere og vurdere patienternes fremtidige aktivitetsmuligheder
- tilrettelægge og gennemføre ergoterapeutisk behandling individuelt, i grupper og på tværs af afsnit
- samarbejde tæt med patienten om at identificere mål og tilrettelægge relevante interventioner
- bidrage med ergoterapeutiske observationer og vurderinger til det tværfaglige team
- dokumentere, evaluere og justere den ergoterapeutiske indsats
- opsøge og implementere ny viden inden for evidensbaseret ergoterapi
- deltage aktivt i udviklingen af den ergoterapeutiske indsats på R2 og i den fortsatte faglige udvikling
- indgå i afdelingens monofaglige ergoterapeutiske samarbejde med mulighed for faglig sparring og udvikling
- bidrage til undervisning og vejledning af studerende og personale inden for det ergoterapeutiske område.
Vi søger en ergoterapeut, der
- er uddannet og autoriseret ergoterapeut
- gerne har erfaring fra psykiatrien eller retspsykiatrien – eller har lyst til at specialisere sig inden for området
- har interesse for aktivitetsbaseret behandling og arbejdet med ADL, funktionsevne samt kognitive, sociale og sansemotoriske problemstillinger
- arbejder selvstændigt og struktureret
- er ansvarsbevidst og selvreflekterende
- har gode samarbejdsevner og trives i et tæt tværfagligt samarbejde
- er nysgerrig og forandringsparat
- kan omsætte sin ergoterapeutiske faglighed til praksis i en retspsykiatrisk kontekst
- har interesse for eller erfaring med sikkerhedsorienteret arbejde
- kan skabe professionelle relationer og samtidig sætte tydelige grænser
- kommunikerer tydeligt og konstruktivt
- er fleksibel og stabil
- ønsker løbende faglig udvikling
- har lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af et helt nyt intensivt Sengeafsnit.
Vi tilbyder
- en unik mulighed for at være med til at etablere et nyt intensivt retspsykiatrisk Sengeafsnit
- en særlig mulighed for at præge og udvikle den ergoterapeutiske indsats på R2
- grundig introduktion til retspsykiatrien og afdelingens arbejdsområder
- mentorordning
- et stærkt monofagligt ergoterapeutisk netværk med mulighed for faglig sparring
- kompetenceudvikling inden for retspsykiatri, konflikthåndtering og Fundamentals of Care
- et sikkert og trygt arbejdsmiljø
- supervision og refleksionsfora
- et stærkt tværfagligt samarbejde
- gode faglige udviklingsmuligheder
- stor mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udviklingen af arbejdet
- en arbejdsplads med en åben og anerkendende tone
- 3-4 årlige kompetencedage.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgningsfristen er d. 6. november 2026 og tiltrædelse er d. 1. marts 2027.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Yasmine Hassan på tlf. 5137 1283
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk .
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Fårupgård Ungecenter søger en ergoterapeut til Pigernes Hus i BrejningVejle Kommune · Østjylland, ØstjyllandView and apply
- Therapist for 24-hour careFrederikssund Kommune · Nordsjælland, NordsjællandView and apply
- Occupational Therapists for the special school sector in the Children's Center CopenhagenKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Occupational Therapist for the Outpatient Pediatric Therapy at the Children's Center CopenhagenKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- The 24-hour rehabilitation service is seeking an experienced occupational therapist as soon as possible for the new health and care positionsVarde Kommune · Sydøstjylland, SydøstjyllandView and apply
- Become part of a strong professional community - Occupational therapist substitute sought for Neurology at Bispebjerg HospitalRegion Hovedstaden · København, KøbenhavnView and apply
- Occupational Therapist sought for forensic psychiatric inpatient ward in MiddelfartRegion Syddanmark · Middelfart, MiddelfartView and apply
- Occupational therapists wanted for the municipal rehabilitation department in Esbjerg MunicipalityEsbjerg Kommune · Sydvestjylland, SydvestjyllandView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Sexton for the Church of Denmark in VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VView and apply
- Bioanalysts for the Leukemia Group – enjoy good working conditions in a meaningful everyday lifeRegion Hovedstaden · København Ø, København ØView and apply
- BUILDING CASEHANDLER FOR ALLERØD MUNICIPALITYAllerød Kommune · Allerød, AllerødView and apply
- Experienced process operator sought for night shiftJobTeam A/SView and apply
- Production worker with food experience sought near SkanderborgJobTeam A/SView and apply
- Industrial Technician sought for precision work near HørningJobTeam Metal A/SView and apply
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SView and apply
- Machine joiner / cabinetmaker wanted for production of special furniture near Ikast (4-day week)JobTeam A/SView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Ergoterapeuter søges til nyt intensivt retspsykiatrisk Sengeafsnit (R2), Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland · 8200 Viborg