Pædagogisk personale til Rørby Børnehus

Kalundborg Kommune

4400 Kalundborg

Location
4400 Kalundborg
Working hours
Part-time
Part-time hours
30–36 hours/week
Posted
6 November 2026
Application deadline
1 January 2027
Category
Early years teacher

About the job

Vil du være Verdens bedste ?

  • For det vil vi være i Rørby børnehus - og nu skal vi udvide med vuggestue.

Forestil dig en arbejdsplads, hvor nye idéer mødes med: "Spændende – lad os prøve det af!"

Hvor børns perspektiver tages alvorligt. Hvor kolleger hjælper hinanden med at blive dygtigere. Og hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på et børnehus, der er midt i en spændende udvikling.

Det er præcis der, vi står lige nu i Rørby Børnehus .

Hvem er vi ? Vi er et lille børnehus med plads til 35 børn, og 14 nyoprettede vuggestuepladser. Vi bor i naturskønne Rørby tæt på skole og SFO. Det giver os en unik mulighed for at skabe stærke overgange for børnene, og lige nu er vi i gang med at udvikle børnehaven og en helt ny vuggestue afdeling samt en endnu tættere brobygning sammen med skole og SFO.

Vi er fem faste medarbejdere – og nu mangler vi dig.

Om du er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper , er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at du brænder for børn og kan se dig selv i vores værdier.

I øjeblikket er børnene fordelt på to grupper

🦒 Girafferne – de yngste børn 0-4 år

🐊 Krokodillerne – de ældste børn i alderen 4-6 år

Langsomt som vuggestuen bliver fyldt op, vil de ældre børn rykker i børnehaven, og der vil blive skabt en børnehavegruppe mere. Netop den udvikling i børnehaven kan DU blive en del af, og være med til at sætte dit præg på.

Hvad møder du hos os ? Du træder ind i et hus, hvor meget er nyt.

Vi har fået ny leder i marts 2026, flere nye medarbejdere er kommet til, og sammen er vi i gang med at skabe et stærkt spændene fælles fundament for fremtiden.

Det betyder, at du ikke kommer ind til en færdig opskrift.

Til gengæld får du mulighed for at være med til at skrive den.

Vi arbejder målrettet med

  • Børneperspektiver
  • Stærke læringsmiljøer
  • Sparring og feedback i hverdagen
  • Faglig udvikling og refleksion
  • Tæt og godt forældresamarbejde, med en engageret forældregruppe
  • En kultur præget af tillid, nysgerrighed og humor

Hvem håber vi, du er ? Måske er du typen, der møder børn med ro og nysgerrighed.

Måske er du den kollega, der ser muligheder frem for begrænsninger.

Måske tror du – ligesom os – på, at børn altid gør det bedste, de kan med de ressourcer og strategier, de har til rådighed.

Vi ser udfordrende adfærd og konflikter som oplagte lærings potentialer, der inspirerer og udvikler vores praksis. Og som vigtig kommunikation, der kalder på vores forståelse, faglighed og relationelle kompetencer.

Derfor håber vi, at du

  • Har et anerkendende og positivt børnesyn
  • Er nysgerrig på egen praksis
  • Kan give og modtage feedback
  • Har lyst til at udvikle både dig selv og arbejdspladsen
  • Trives i et lille hus, hvor vi løfter i flok og går en ekstra meter for vores kollega.
  • Har energi, humor og lyst til at gøre en forskel

Hvad får du til gengæld ?

  • Mulighed for at præge udviklingen af et børnehus i bevægelse
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med højt til loftet og store ambitioner
  • Indflydelse på hverdagen
  • Plads til kreativitet, idéer og nytænkning
  • En hverdag, hvor læring, relationer og fællesskab vægtes højt

Løn og ansættelsesvilkår Pædagogmedhjælper

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Kalundborg Kommune og FOA.

For stillingen udgør lønnen ved fuldtidsansættelse mellem 25.900 kr. og 29.400 kr. pr. måned, afhængigt af erfaring og kvalifikationer.

Beløbene er angivet eksklusive pension, eventuelle lokale aftaler, individuel løn og variable jf. overenskomsten.

Pædagogisk assistent

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Kalundborg Kommune og FOA.

For stillingen udgør lønnen ved fuldtidsansættelse mellem 28.600 kr. og 31.500 kr. pr. måned, afhængigt af erfaring og kvalifikationer.

Beløbene er angivet eksklusive pension, eventuelle lokale aftaler, individuel løn og variable jf. overenskomsten.

Pædagog

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Kalundborg Kommune og BUPL.

For stillingen udgør lønnen ved fuldtidsansættelse mellem 34.400 kr. og 37.600 kr. pr. måned, afhængigt af erfaring og kvalifikationer.

Beløbene er angivet eksklusive pension, eventuelle lokale aftaler, individuel løn og variable jf. overenskomsten.

Kalundborg Kommune tilbyder en attraktiv lønindplacering, hvor den pædagogiske grunduddannelse honoreres med 3 løntrin efter lokal forhåndsaftale. Når den centralt aftalte erfaring efter 6 år opnås, sker der modregning af de forlods tildelte løntrin.

Skal vi tage en snak ? Hvis du kan mærke, at det her måske er stedet, hvor du kan gøre en forskel – så vil vi meget gerne høre fra dig.

Du er også velkommen til at ringe og få en uforpligtende samtale om stillingen. Pædagogisk afdelingsleder Nina Klevang Christiansen, kan træffes pr. telefon 29 37 39 29.

Vi glæder os til at møde dig – og til sammen med dig at komme endnu tættere på målet om at skabe verdens bedste børnehave.

Praktisk information Vi søger både til en fast stilling og til en tidsbegrænset stilling , så der kan være flere muligheder afhængigt af dine ønsker og kompetencer.

Stillingen kan tilpasses mellem 30 og 37 timer ugentligt , og vi er åbne for dialog om timetal, så vi finder den løsning, der passer bedst til både dig og huset.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder den rette kandidat. Derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, hvis du kan se dig selv som en del af vores fællesskab.

Ansøgning, cv og andre relevante bilag bedes fremsendes via nedenståennde links.

Om os I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.

Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Pædagogisk personale til Rørby Børnehus

Kalundborg Kommune · 4400 Kalundborg