Social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk Døgnafsnit 06/07

Location
7100 Vejle
Working hours
Full-time
Posted
19 October 2026
Application deadline
1 November 2026
Category
Healthcare assistant

About the job

Vil du være med til at gøre en reel forskel for mennesker med svær psykisk sygdom i et afsnit med høj faglighed, stærkt kollegaskab og fokus på udvikling? Så er du måske vores nye kollega på Psykoseafsnit 06/07 i Vejle.

Vi udvider vores team og søger en engageret social- og sundhedsassistent, der vil være med til at styrke vores indsats for patienter med psykiske lidelser.

Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, er det vigtigste for os, at du har motivationen og lysten til at arbejde med psykiatri og bidrage aktivt til både patientforløb og arbejdsmiljø.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, i blandede vagter.

Timetallet kan tilpasses dine ønsker.

Om afsnittet

Psykoseafsnit 06/07 er et integreret psykiatrisk sengeafsnit med plads til 30 patienter.

Hos os møder du psykiatrien i hele dens bredde og kompleksitet. Vi arbejder med patienter, der er ramt af psykoser og andre alvorlige psykiatriske tilstande ofte i livssituationer, hvor behovet for støtte, struktur og relationel behandling er afgørende.

Arbejdet i afsnittet spænder fra akutte indlæggelser, hvor der er behov for hurtig vurdering, stabilisering og tryghedsskabende indsats, til længere forløb, hvor vi i tæt samarbejde med patienten arbejder med recovery, mestring og gradvis tilbagevenden til hverdagslivet.

Vi er et afsnit, hvor tempo og opgaver varierer og hvor ingen dage er ens. Til gengæld får du et arbejde, hvor du virkelig kan gøre en forskel og følge patienternes udvikling tæt.

Psykiatrisk Afdeling Vejle består af

  • Afsnit 09 – Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM)
  • Afsnit 06/07 – Psykoseafsnit (30 pladser)
  • Afsnit 05 – Dobbelt diagnoseafsnit (15 pladser)
  • Afsnit 04 – Ældrepsykiatri (16 pladser)
  • Afsnit 02/03 – Affektivt afsnit (2 x 15 pladser)

Det tilbyder vi dig

  • Et struktureret introduktionsforløb med mentorordning og særligt fokus på din udvikling det første år
  • Grundig oplæring – du starter uden for normering og følger din mentor
  • Løbende undervisning, kurser og supervision
  • Mulighed for videreuddannelse og faglig specialisering
  • Fleksibel vagtplanlægning via Ønskeplan
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel, åbenhed og faglig sparring
  • Daglig “Time Out” til refleksion og prioritering
  • Et aktivt socialt miljø – vi prioriterer også fællesskabet uden for arbejdet

Om os

  • Et veletableret afsnit med god normering og et godt arbejdsmiljø
  • Høj faglighed og stort fokus på patientsikkerhed
  • Kompetente og engagerede kollegaer
  • Fokus på Safewards, deeskalering og inddragelse af pårørende
  • En kultur præget af tillid, tydelig kommunikation og samarbejde
  • Fokus på forebyggelse af belastning og trivsel
  • Moderne fysiske rammer, der understøtter arbejdsglæde

Dine opgaver

  • Som en del af vores tværfaglige team vil du bl.a.:
  • Arbejde med miljøterapi og skabe trygge rammer for patienterne
  • Afholde støttende og motiverende samtaler
  • Udarbejde og følge op på individuelle problemorienteret planer
  • Inddrage patienter aktivt i egen behandling
  • Samarbejde tæt med pårørende
  • Bidrage til tværfagligt samarbejde med fokus på både psykiatriske, sociale og somatiske problemstillinger

Vi søger dig, der

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har interesse for eller erfaring med psykiatri
  • Arbejder selvstændigt og trives i tværfagligt samarbejde
  • Møder patienter og pårørende med respekt, empati og professionalisme
  • Er tillidsvækkende og relationsskabende
  • Har lyst til faglig udvikling og bidrager positivt til arbejdsmiljøet

Ansøgningsfrist: 1. november.

Der afholdes løbende samtaler.

Har du spørgsmål?

Så tøv ikke med at kontakte os – vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktoplysninger

Oversygeplejerske Maria Juul Pedersen, Mail: [email protected] tlf.: 3086 5388

Funktionsleder Peter Saaby, Mail: [email protected] tlf.: 5114 9043

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet- overenskomst 32.03.1 Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link:

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark .

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk Døgnafsnit 06/07

Region Syddanmark · 7100 Vejle