Social- og sundhedsassistent til Børne og ungehjemmet Posekær
6200 Aabenraa
- Location
- 6200 Aabenraa
- Working hours
- Full-time
- Salary level (statistics)
- Avg. approx. 38.697 DKK/month (Statistics Denmark, 2024) — see the salary guide
- Posted
- 8 October 2026
- Application deadline
- 25 October 2026
- Category
- Healthcare assistant
About the job
Vil du være den voksne, der gør en forskel – også når det kræver noget særligt?
Forestil dig en arbejdsdag, hvor din faglighed, din omsorg og din evne til at skabe relationer betyder mere, end du måske aner.
Hvor et lille smil kan være et stort fremskridt. Hvor tryghed skabes gennem genkendelighed og nærvær. Og hvor du som social- og sundhedsassistent ikke blot løser sundhedsfaglige opgaver, men er med til at skabe livskvalitet, udvikling og gode hverdage for børn og unge med helt særlige behov.
På Posekær får du mulighed for at bringe hele din faglighed i spil. Her mødes sundhedsfaglighed og pædagogik i et tæt samarbejde, og vi har brug for dig, der både har hjertet på rette sted, står stærkt i din faglighed og har mod på en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
Kan du se dig selv i det? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Om arbejdspladsen
Børne- og Ungehjemmet Posekær er en del af Børnehandicap i Aabenraa Kommune. Her bor børn og unge med forskellige og komplekse funktionsnedsættelser, som har behov for støtte, guidning, pleje og omsorg i deres hverdag.
Børnene har forskellige behov og forudsætninger. Det kan blandt andet være børn og unge med autisme, ADHD, cerebral parese, kognitive funktionsnedsættelser, generelle udviklingsforstyrrelser og multiple handicaps.
Fælles for børnene er, at de har brug for voksne, der kan skabe tryghed, struktur og forudsigelighed – og som samtidig er nysgerrige på det enkelte barns kommunikation, ressourcer og udviklingsmuligheder.
Vi arbejder med habilitering og livskvalitet som et vigtigt afsæt og ønsker at skabe et omsorgsfuldt miljø, hvor børnene oplever sig set, forstået og værdsat.
På Posekær er vi ikke kun optaget af, hvad børnene har brug for hjælp til – vi er også optaget af, hvad der giver dem glæde, mening og mulighed for at lykkes.
Om jobbet
Som social- og sundhedsassistent på Posekær bliver du en del af et tværfagligt team, hvor den pædagogiske og sundhedsfaglige indsats skal gå hånd i hånd.
Nogle børn har omfattende sundhedsfaglige og plejemæssige behov, mens andre har behov for en meget struktureret og skærmet pædagogisk tilgang. Du kan derfor møde børn og unge med udadreagerende eller selvskadende adfærd samt børn med multiple handicaps, hvor kommunikation, samspil og den nære relation er afgørende.
Det betyder, at arbejdsdagen kan være omskiftelig. Du skal kunne bevæge dig mellem sundhedsfaglige, pædagogiske og relationelle opgaver og kunne bevare overblik og ro, når situationer ændrer sig.
Din sundhedsfaglige faglighed bliver vigtig i teamet. Vi har brug for en social- og sundhedsassistent, der både kan bidrage til den konkrete sundhedsfaglige opgaveløsning og være med til at styrke den sundhedsfaglige opmærksomhed og kvalitet omkring børnene.
Du skal kunne handle i nuet og samtidig have lyst og evne til efterfølgende at reflektere sammen med dine kolleger over hændelser, adfærd og kontekst.
Vi har særligt brug for dig, der har lyst til at være en stærk sundhedsfaglig medspiller i teamet.
Dine arbejdsopgaver
- at varetage og understøtte de sundhedsfaglige opgaver omkring børnene og bidrage til høj kvalitet og patientsikkerhed
- at skabe struktur, forudsigelighed, omsorg og udviklingsmuligheder med udgangspunkt i det enkelte barns behov
- at indgå aktivt i den pædagogiske hverdag og kunne se de pædagogiske muligheder i pleje- og omsorgssituationer
- at arbejde med handleplaner, mål, observationer og daglig dokumentation
- at samarbejde tæt med kolleger, det sundhedsfaglige team, terapeuter, ledelse og øvrige relevante fagpersoner
- at bidrage aktivt til et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med børnenes forældre.
Vi tilbyder
- et arbejde med mening, hvor du hver dag er med til at gøre en konkret forskel for børn og unge med særlige behov
- et stærkt tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor vi lærer af hinanden og arbejder sammen om at skabe den bedst mulige indsats for børnene
- en grundig introduktion og oplæring, hvor du får tid til at lære børnene, dine kolleger og vores faglige tilgange at kende
- en målrettet uddannelsesindsats med LA2 (Low Arousal 2) og neuroaffektiv udviklingspsykologi med afsæt i Susan Harts teori
- gaglig sparring og supervision ved ekstern psykolog samt mulighed for løbende refleksion og udvikling
- en arbejdsplads i udvikling, hvor vi prioriterer faglig kvalitet, læring, samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
Vi investerer i din faglige udvikling
I Børnehandicap har vi et stort fokus på at udvikle vores fælles faglighed. Vi arbejder med LA2, hvor vi gennem en forebyggende og refleksiv tilgang søger at forstå og håndtere udfordrende situationer med afsæt i barnets perspektiv.
Samtidig arbejder vi med neuroaffektiv udviklingspsykologi og de neuroaffektive kompasser, som hjælper os til at forstå barnets udviklingsniveau, følelsesmæssige reaktioner og behov.
For os handler faglig udvikling ikke kun om at tilegne sig ny viden. Det handler om at omsætte den til handling i hverdagen, så børnene mærker forskellen.
Om dig
Vi forventer, at du
- er uddannet social- og sundhedsassistent
- kan bringe din sundhedsfaglige viden aktivt i spil og tage ansvar for de sundhedsfaglige opgaver, der ligger inden for dit kompetenceområde
- er relationsstærk, omsorgsfuld og i stand til at skabe ro og tryghed omkring børn med komplekse behov
- kan arbejde struktureret og følge fælles faglige aftaler, procedurer og beslutninger
- kan bevare overblikket og handle fagligt i situationer, hvor tempoet er højt eller adfærden udfordrende
- vægter tværfagligt samarbejde og et respektfuldt forældresamarbejde højt.
Det er en fordel, hvis du
- har erfaring fra handicapområdet, psykiatrien eller andre specialiserede tilbud
- har erfaring med børn eller unge med autisme, udviklingsforstyrrelser eller multiple funktionsnedsættelser
- har erfaring med skærmede og strukturerede socialpædagogiske miljøer
- har kendskab til LA2, Low Arousal eller neuroaffektiv udviklingspsykologi
- har erfaring med sundhedsfaglig dokumentation og komplekse pleje- og behandlingsopgaver
Det vigtigste for os er, at du har lysten til at gøre en forskel, modet til at tage ansvar og nysgerrigheden til at udvikle dig. Resten hjælper vi dig godt på vej med.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest 1. december 2026.
Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider. Vagterne kan ligge fra kl. 6.00 om morgenen og frem til kl. 22.30 om aftenen samt hver 2. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte
- Afdelingsleder Anja Lund Becker, mobil: 29 79 73 03, mail: [email protected]
- Afdelingsleder Jenni Tychsen, mobil: 23 25 42 80, mail: [email protected] .
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest den 25. oktober 2026.Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. oktober 2026.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv .
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- 3 experienced night shift workers for a newly launched shielded 2:1 offerGladsaxe Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- SSA and SSH for Care Center Marienlyst as of January 1, 2027Skive Kommune · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- SSA or SSH at Røjleparken in FensmarkNæstved Kommune · Sydsjælland & Øer, Sydsjælland & ØerView and apply
- Er du social- og sundhedsassistent? Find frihed og fællesskab i VikarkorpsetKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Fast nattevagt til sødeste Kajsa i Kastrup, SSA eller sygeplejerskeOLIVIA DANMARK A/S · Kastrup, KastrupView and apply
- SSA søges til aftenvagt på Ældrecentret Nygårds Plads i Brøndby.Brøndby Kommune · Brøndby, BrøndbyView and apply
- "Good on the Way" to a social- and health care educationRingkøbing-Skjern Kommune · Vestjylland, VestjyllandView and apply
- An engaged and professionally competent Social and Health Care Assistant (SSA) is sought for the residential facility Bengerds Huse.Ringsted Kommune · Ringsted, RingstedView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Social- og sundhedsassistent til Børne og ungehjemmet Posekær
Region Sønderjylland Schleswig · 6200 Aabenraa