To konsulenter til ambitiøst og velfungerende sekretariat
8800 Viborg
- Location
- 8800 Viborg
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 15 October 2026
- Application deadline
- 5 November 2026
- Category
- Fagkonsulent
About the job
Er du en knivskarp generalist? Trives du i en travl hverdag i krydsfeltet mellem ledelsesbetjening og projekt- og processtyring? Er du systematisk, struktureret og hurtig til at danne dig et overblik, og når du altid i mål med dine opgaver til tiden? Er du den fødte midtbanespiller, der naturligt spiller andre gode og samtidig kan gå selv? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af et ambitiøst og velfungerende sekretariat, da vi søger to konsulenter til henholdsvis en fast stilling og til et barselsvikariat.
Om jobbet
Sekretariatet Social, Sundhed & Omsorg i Viborg Kommune består af to afdelinger; Politik og Udvikling og Administrationen. Du vil blive en del af Politik og Udvikling i et team med 16 kolleger, der understøtter direktør, chefer og ledere indenfor social-, sundheds-, omsorgs- og beskæftigelsesområdet. Du vil få reference til afdelingsleder i Politik og Udvikling.
Vi løser en mangfoldighed af opgaver i Sekretariatet, og du vil blandt andet skulle
- Sekretariatsbetjene direktører, chefer og ledere.
- Udarbejde sagsfremstillinger til vores politiske udvalg såvel som oplæg, notater, redegørelser, taler samt besvarelser af henvendelser fra borgere, pårørende og andre.
- Udarbejde dagsordner og referater samt forberede, facilitere og sikre opsamling på diverse møder.
- Forestå proces- og projektledelse af koordinerings-, evaluerings- og udviklingsopgaver.
- Understøtte implementeringen af politiske og administrative beslutninger.
Du vil afhængig af tidligere erfaring, viden og indsigt få en særlig rolle ind i disse opgaver og flere af de fire chefområder, vi understøtter.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse som fx cand.scient.-pol., cand.polit., cand.oecon. eller cand. scient. adm. Det vil være en fordel med kendskab til et eller flere af de chefområder, sekretariatet understøtter. Herudover forventer vi, du har solid erfaring med kompleks problemløsning samt ledelsesbetjening i en politisk styret organisation.
Derudover finder vi det optimalt, at du
- er en holdspiller, der formår at sætte dig selv i spil, uden at sætte dig selv i centrum.
- kan holde snuden i sporet og lynhurtigt skifte spor, når opgaverne kalder på det.
- har fokus på, at implementering af politiske og administrative beslutninger sker i tæt samarbejde, dialog og sparring med ledere og medarbejdere på tværs af organisationen.
- er servicemindet med en god forståelse for chefer og direktørers opgaveportefølje.
- er en dygtig projekt- og procesleder, der finder det naturligt at følge op og følge opgaverne til dørs.
- er en knivskarp konsulent og har en systematisk og struktureret tilgang til din opgavevaretagelse.
- sætter en ære i at være en stærk formidler – både skriftligt og mundtligt.
- evner at drive processer, som kræver organisatorisk forståelse koblet med digitale løsninger og blik for optimering af arbejdsgange.
- evner at bringe din viden, kompetencer og metoder i spil på tværs af chef- og direktørområder og i tæt samarbejde med dine kolleger.
- har et godt humør og engagerer dig i fællesskabet i Sekretariatet.
Om os
Om kollegerne
Vi er ambitiøse, dygtige og passionerede og sætter en ære i at levere rettidig opgaveløsning af høj kvalitet og med blik for tværgående løsninger. Vi finder i høj grad faglig sparring hos hinanden og samarbejder med kolleger i og på tværs af direktørområder. Vores omgangstone er uformel, og vi har det sjovt med hinanden.
Om lederne
Vi er en ambitiøs, løsningsfokuseret og stærkt værdistyret ledergruppe, der sætter en ære i at understøtte andre og skabe de bedste betingelser for, at vores medarbejdere kan præstere og trives. Vi tror på, at de bedste beslutninger er dem, der træffes efter inddragelse og i respekt for den mangfoldighed, der kendetegner vores organisation.
Om Sekretariatet Social, Sundhed & Omsorg
Sekretariatet er en del af direktørområdet Social, Sundhed & Omsorg, der er organiseret i tre fagområder og et sekretariat. Chefgruppen består af en direktør, en omsorgschef, en sundhedschef, en socialchef og en sekretariatschef. Sekretariatet løser opgaver for Social, Sundhed & Omsorg samt Beskæftigelse. Vores vision er at gøre livet lettere for dem, vi er til for. Vores mission er at understøtte beslutnings-, handlings- og udviklingskraft i hele organisationen. Der er 70 medarbejdere i Sekretariatet, heraf 40 i afdelingen Politik og Udvikling.
Sekretariatet holder til på Viborg Rådhus i et åbent kontorlandskab, som skaber de optimale rammer for vidensdeling og kollegial sparring.
Løn og ansættelse
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 11. november 2026. Vi forventer at indkalde til samtale den 9. november 2026. Vær opmærksom på, at der i tillæg hertil kan blive tale om en anden samtale. I tilfælde heraf forventes denne afholdt om eftermiddagen den 19. november 2026.
Mere om jobbet
Du skal i din ansøgning angive, om du søger den faste stilling, barselsvikariatet eller begge stillinger.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Anne Kallestrup, på tlf. 87 87 41 05.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Consultant with focus on administration, digitization and research support - DTU EnergyDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbyView and apply
- Udviklingskonsulent til Senior-, Sundhed- og PsykiatriområdetSkive Kommune · Skive, SkiveView and apply
- Emergency preparedness consultant to strengthen the municipality's resilience and emergency response effortsRødovre Kommune · Rødovre, RødovreView and apply
- Experienced consultant for the Staff in Health and ElderlyHerning Kommune · Herning, HerningView and apply
- Subject-matter expert for the youth sectorDagtilbud Sønderborg City · Sønderborg, SønderborgView and apply
- Bell consultant wanted - WestHELSINGØR STIFTSADMINISTRATIONView and apply
- Bell consultant sought - EastHELSINGØR STIFTSADMINISTRATIONView and apply
- Organ consultant wanted - EastHELSINGØR STIFTSADMINISTRATIONView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- GTM Engineer Intern - HebnoHebno · København, KøbenhavnView and apply
- Sexton for the Church of Denmark in VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VView and apply
- Bioanalysts for the Leukemia Group – enjoy good working conditions in a meaningful everyday lifeRegion Hovedstaden · København Ø, København ØView and apply
- BUILDING CASEHANDLER FOR ALLERØD MUNICIPALITYAllerød Kommune · Allerød, AllerødView and apply
- Experienced process operator sought for night shiftJobTeam A/SView and apply
- Production worker with food experience sought near SkanderborgJobTeam A/SView and apply
- Industrial Technician sought for precision work near HørningJobTeam Metal A/SView and apply
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
To konsulenter til ambitiøst og velfungerende sekretariat
Hjemmepleje og Hverdagsrehabilitering · 8800 Viborg