To medarbejdere til Kontrolgruppen – vil du gøre en forskel med fair kontrol og sikker sagsbehandling?
2800 Kgs. Lyngby
- Location
- 2800 Kgs. Lyngby
- Company
- Børnehuset Pilen
- Working hours
- Full-time
- Salary level (statistics)
- Avg. approx. 48.125 DKK/month (Statistics Denmark, 2025) — see the salary guide
- Posted
- 28 October 2026
- Application deadline
- 16 November 2026
- Category
- Police officer
About the job
Vil du forebygge og afdække socialt bedrageri og velfærdskriminalitet? Vi søger en økonomisk efterforsker og en administrativ medarbejder til Kontrolgruppen i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Som økonomisk efterforsker behandler du komplekse kontrolsager. Som administrativ medarbejder skaber du struktur, kvalitet og fremdrift omkring sagerne. Hverdagen veksler mellem fordybelse, samarbejde, borgerkontakt og konkrete kontrolopgaver.
Mere end en arbejdsplads
Hos os får du et job, hvor din indsats har betydning. Du bidrager til, at offentlige midler bliver udbetalt på det rette grundlag, samtidig med at borgere og virksomheder bliver mødt ordentligt og professionelt.
Du får et stort selvstændigt råderum, fleksibel arbejdstid og gode muligheder for faglig udvikling. Arbejdspladsen ligger centralt i Lyngby tæt på offentlig transport, og der er mulighed for lokal løndannelse.
Mere end faglighed
Kontrolarbejdet kræver både grundighed, nysgerrighed og blik for retssikkerhed. Nogle dage fordyber du dig i oplysninger og lovgivning. Andre dage taler du med borgere, deltager i møder eller samarbejder med kolleger, politi, nabokommuner og eksterne myndigheder.
Økonomisk efterforsker
Det er helt perfekt, hvis du har erfaring med efterforskning, kontrolarbejde eller behandling af komplekse sager. Du arbejder systematisk og struktureret og kan prioritere i en travl hverdag. Du kan anvende relevant lovgivning og har blik for borgernes retssikkerhed.
Du har stærke analytiske evner, er nysgerrig i din research og kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt. Du trives i tværfagligt samarbejde, træffer fagligt velfunderede beslutninger og møder borgere og samarbejdspartnere respektfuldt.
Dine opgaver
- behandle sager om socialt bedrageri og velfærdskriminalitet
- undersøge sager fra registersamkøring, blandt andet fra Udbetaling Danmark
- bruge research i åbne kilder (OSINT) som en del af sagsoplysningen
- vejlede og afholde samtaler med borgere og virksomheder
- planlægge og gennemføre virksomhedskontroller – lokalt og sammen med politi og nabokommuner
- deltage i interne og eksterne samarbejdsfora og bidrage til at udvikle kontrolindsatsen
Administrativ medarbejder
Det er helt perfekt, hvis du har en kontoruddannelse og gerne erfaring fra offentlig forvaltning. Du har gode it-kompetencer og meget gerne erfaring med elektronisk sags- og dokumenthåndtering, journalisering og arkivering.
Du arbejder selvstændigt, grundigt og struktureret. Du bevarer overblikket, når prioriteringerne ændrer sig, og følger opgaverne til dørs. Samtidig er du hjælpsom og opsøgende, trives med tæt samarbejde på tværs af fagligheder og har lyst til at lære nye systemer og dele din viden.
Dine opgaver
- holde overblik over henvendelser, prioriterer og fordele dem
- modtage, fordele og journalisere indgående og udgående post
- oprette, ajourføre og afslutte sager i kommunens journalsystem
- fremsøge og opdatere relevante oplysninger i fagsystemer
- samle og strukturere rapporter og bilag, så dokumentationen er overskuelig
- udsøge kontrolsager i det fællesoffentlige registersamkøringssystem
Mere end kollegaskab
Du bliver en del af Administration og Udbetaling med 25 engagerede medarbejdere. Vi arbejder blandt andet med forsørgelsesydelser til borgere, tilskud til virksomheder og administrative opgaver for centerets øvrige afdelinger.
Kontrolgruppen er erfaren, effektiv og fagligt ambitiøs. Vi hjælper hinanden, deler viden og har en uformel omgangstone. Her får du kolleger, som tager opgaven alvorligt, men som også værdsætter humor, udvikling og en hverdag med plads til ansvar.
Løn- og ansættelsesforhold
Begge stillinger er på fuld tid og ønskes besat den 1. januar 2027.
Løn fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Ved tilbud om ansættelse skal du fremvise straffeattest.
Send os din ansøgning
Kan du se dig selv i en af de to roller? Fortæl os, hvilken stilling du søger, hvad der motiverer dig, og hvordan du vil bidrage til Kontrolgruppen. Giv gerne et konkret eksempel på, hvordan du har undersøgt en kompleks sag, skabt overblik eller sikret god service i en vanskelig situation.
Send din ansøgning og relevante bilag senest den 16. november 2026, kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 48.
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Dianna Dyrmose på telefon 30 54 53 49 eller kontrolmedarbejder Michael Poulsen på telefon 21 70 32 70.
Mere end en arbejdsplads: Hos os bliver du en del af et fællesskab med høj faglighed. Vi prioriterer kvalitet i opgaveløsningen og løfter i flok for at skabe de bedste resultater for Lyngby-Taarbæks borgere. Et stærkt kollegaskab er guld værd. Vi hjælper hinanden, griner sammen og interesserer os for, hvem vi er. Vi værdsætter forskellighed, og de styrker vi hver især bidrager med gennem vores baggrund, personlighed og evner.
Hos os møder du tillidsfuld ledelse, trivsel, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt plads til kreativitet og nytænkning. Samtidig holder vi fast i en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Produktionsmedarbejder til "brøndafdeling"MUL10 METAL ApS · Juelsminde, JuelsmindeView and apply
- Medarbejder til betjening af CNC pladesaksMUL10 METAL ApS · Juelsminde, JuelsmindeView and apply
- Assisterende Barchef til ØLHAVEN i Bolten's GårdØLHAVEN ApS · København K, København KView and apply
- Medarbejder søges til skyde- og øvelsesterræn KarupSvanemøllens Kaserne · Karup J, Karup JView and apply
- Pædagog søges til Børnehuset LøvstikkenAarhus Kommune · Aarhus N, Aarhus NView and apply
- Nyborg Kommunale Dagpleje søger dagplejere til distrikt Nyborg by hurtigst muligtNyborg Kommune · Nyborg, NyborgView and apply
- Vil du stå i spidsen for at opbygge pricing som kommerciel disciplin i Energi Fyn?ENERGI FYN HOLDING A/S · Odense SV, Odense SVView and apply
- Pædagog søges til Frederiksværk Skole 0. – 3. kl. og SFOHalsnæs Kommune · Frederiksværk, FrederiksværkView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
To medarbejdere til Kontrolgruppen – vil du gøre en forskel med fair kontrol og sikker sagsbehandling?
Børnehuset Pilen · 2800 Kgs. Lyngby