Vil du stå i spidsen for at opbygge pricing som kommerciel disciplin i Energi Fyn?
5250 Odense SV
- Location
- 5250 Odense SV
- Company
- ENERGI FYN HOLDING A/S
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 28 October 2026
- Application deadline
- 28 November 2026
- Category
- Forretningsudvikler
About the job
Har du erfaring med pricing fra prisstrategi og analyse til implementering og effektopfølgning? Og motiveres du af at få et stort fagligt ansvar for at opbygge og udvikle området på tværs af Energi Fyn? Så er du måske vores nye Pricing Manager. Som Pricing Manager får du det faglige ansvar for at opbygge og drive pricing på tværs af Energi Fyn. Området er under opbygning, og du får derfor et stort fagligt råderum til at sætte retningen for vores prisstrategi og udvikle de principper, modeller og metoder, der skal danne en fælles ramme for vores prisbeslutninger.
Du arbejder selvstændigt med data og modeller og analyserer blandt andet priser, marginer, kundeadfærd, konkurrence og lønsomhed. Du omsætter dine analyser til scenarier, businesscases og klare anbefalinger, som kan bruges i konkrete kommercielle beslutninger.
En vigtig del af rollen er også at følge effekten af gennemførte prisændringer, kommercielle initiativer og investeringer. Du skaber transparens om, hvordan beslutninger påvirker blandt andet kunder, volumen, churn, konkurrencekraft og indtjening, og bruger læringen til løbende at styrke vores tilgang til pricing.
Du arbejder tæt sammen med organisationens Product Managers og Økonomi og bliver en faglig sparringspartner for både forretningen og ledelsen. Her er du med til at kvalificere beslutninger med blik for kundernes behov, markedet og de økonomiske konsekvenser.
Dine arbejdsopgaver omfatter
- Udvikle og implementer prisstrategier og -modeller
- Analysere priser, marginer, priselasticitet, kundeadfærd, konkurrence og lønsomhed
- Udarbejde scenarier og anbefalinger til konkrete pris- og porteføljebeslutninger
- Udarbejde businesscases og beslutningsoplæg for kommercielle investeringer og udviklingsinitiativer med vurdering af potentiale, økonomi, risici og forventede effekter
- Etablere systematisk effektopfølgning på gennemførte prisændringer og øvrige kommercielle beslutninger
- Rådgive Product Managers og ledelsen om priser, marginer, lønsomhed samt relaterede kommercielle muligheder og risici
Er du vores nye kollega? Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi eller business, fx cand.merc., cand.oecon. eller tilsvarende. Derudover har du flere års relevant erfaring med pricing, revenue management, commercial finance eller et beslægtet fagområde.
Som person arbejder du analytisk og struktureret og er nysgerrig på, hvad der ligger bag tallene. Du evner både at gå i dybden med komplekse problemstillinger og hæve blikket, så analyserne bliver omsat til relevante kommercielle anbefalinger.
Du er samtidig en stærk faglig sparringspartner. Du kommunikerer komplekse problemstillinger klart, står på mål for dine vurderinger og tør udfordre eksisterende antagelser og tilgange, når data og analyser peger i en anden retning.
Vi forestiller os, at du
- Har praktisk erfaring med at udvikle og implementere prisstrategier og prismodeller på tværs af produkter, kundesegmenter og/eller salgskanaler
- Har solid erfaring med pris- og lønsomhedsanalyser, scenarieanalyser og konsekvensberegninger
- Har en stærk forretningsforståelse og erfaring med businesscases og kommercielle afvejninger
- Kan arbejde selvstændigt med komplekse datasæt og omsætte analyser til klare anbefalinger og beslutningsoplæg
- Forstår sammenhængen mellem pris, produkt, kunde, konkurrence og indtjening
- Er rutineret bruger af Excel og har praktisk erfaring med BI- og dataværktøjer
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra energi eller andre komplekse og regulerede brancher, hvor pris-, produkt- og kundeøkonomi er centrale discipliner.
Plads til at præge retningen Du bliver en del af Kommerciel Styring og Produkter, hvor vi opbygger et stærkere fælles fundament for den kommercielle styring på tværs af Energi Fyn. Som Pricing Manager får du en central rolle i det arbejde.
Som andelsejet energiselskab arbejder Energi Fyn med et langsigtet perspektiv på værdiskabelse. Det betyder, at vores kommercielle beslutninger skal balancere konkurrencedygtighed, kundeværdi og en sund forretning. Som Pricing Manager får du en vigtig rolle i at skabe det analytiske grundlag og kvalificere de beslutninger, vi træffer.
Vi arbejder struktureret og datadrevet, udfordrer gerne eksisterende tilgange og bruger forskellige faglige perspektiver til at finde de bedste løsninger. For os skaber analyser først for alvor værdi, når de omsættes til bedre beslutninger og konkret handling.
Vi tilbyder
- Det faglige ansvar for at udvikle pricing som en tværgående kommerciel disciplin
- Stor indflydelse på de metoder, modeller, processer og principper, der skal forme vores fremtidige arbejde med pricing
- En rolle tæt på forretningen, ledelsen og de strategiske beslutninger
- Gode faglige udviklingsmuligheder i takt med, at området og afdelingen modnes
- Attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning
- En arbejdsplads med nem adgang fra motorvejen
Praktisk information: Samtaler: Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Straffeattest: Der skal fremvises straffeattest inden ansættelse.
Vil du med på holdet?
Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi glæder os til at lære dig at kende.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Business Developer for the Credit AreaRingkjøbing Landbobank · Vestjylland, VestjyllandView and apply
- Business Developer for Private BankingAL Sydbank A/S · Sønderjylland, SønderjyllandView and apply
- Business Developer for the Credit AreaNordjyske Bank · Vestjylland, VestjyllandView and apply
- Operative Business SpecialistVenaris Executive Search ApS · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Internship (Salg / marketing / forretningsudvikling / project management)Guest and Stay ApS · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Consultant for the future environmental documentation and business development in EPD DenmarkTeknologisk Institut · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Customer Experience & Value Manager (maternity cover)ENERGI FYN HOLDING A/S · Odense SV, Odense SVView and apply
- BUSINESS DEVELOPMENT MANAGER, GRAPHIC ELECTRONICS Mekoprint - StøvringKompetent Search A/S · Nordjylland, NordjyllandView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Vil du stå i spidsen for at opbygge pricing som kommerciel disciplin i Energi Fyn?
ENERGI FYN HOLDING A/S · 5250 Odense SV