Jobannonce
Hvad betyder det?
En jobannonce er virksomhedens officielle opslag om en ledig stilling og det primære kommunikationsredskab fra arbejdsgiver til potentielle ansøgere.
En typisk jobannonce indeholder: jobtitel og overordnet beskrivelse, primære arbejdsopgaver og ansvarsområder, krav til uddannelse og erfaring, ønskede kompetencer og personlige egenskaber, ansættelsesform og arbejdstid, og ansøgningsfrist.
For jobsøgere er det vigtigt at læse jobannoncen grundigt — ikke bare kravene, men også sproget. Er opslaget formelt eller uformelt? Fokuserer det på resultater eller processer? Alt dette giver information om kulturen.
Hvad skal du gøre? Gem annoncen lokalt — opslag fjernes ofte. Brug formuleringer fra opslaget direkte i din ansøgning og dit CV (ATS-optimering). Ring evt. til kontaktpersonen inden du ansøger — det differentierer dig fra de fleste.
Magnus Villumsen
Find job inden for emnet
Relaterede begreber
2-ugers reglen
For at opnå retten til dagpenge skal du melde dig ind i en A-kasse inden for to uger af, at du afslutter din uddannelse. Når du har meldt dig ind i en A-kasse er der en obligatorisk karensmåned, hvilket betyder at du først får udbetalt dagpenge en måned efter at din uddannelse slutter.
Afslag
Et afslag fra en arbejdsgiver er et klart svar på, at du ikke får det job, du har søgt. Afslag er en naturlig del af livet som jobsøgende, uanset hvor uønsket det kan være. Måske har du sendt en motiveret ansøgning, du har måske endda været til samtale og følt, at kemien var perfekt.
Agil
Et af de seneste års store buzzwords i erhvervslivet har været udtrykket “agil”, hvilket i sin essens betyder smidighed. Ordet har forskellige betydninger hvor det bruges, f.eks. har “agil ledelse” og “agil systemudvikling” forskellige karakteristika.