2 social- eller sundhedsfagligt uddannede til faste stillinger samt 3 afløserstillinger til Nymarkshuset
7000 Fredericia
- Lokation
- 7000 Fredericia
- Virksomhed
- Fredericia Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 5. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 24. november 2026
- Kategori
- Socialarbejder
Om jobbet
Måske er Nymarkshuset ikke bare dit næste job – men dit næste arbejdshjem
En hverdag med børnene i centrum
Vi søger både en fast kollega og engagerede afløsere , som har lyst til at gøre en forskel for børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Måske er du på udkig efter en fast stilling, måske ønsker du at starte som afløser og lære os at kende først. Begge dele er en mulighed hos os.
Vores børn er lige så forskellige som alle andre børn. De har forskellige personligheder, interesser, styrker og udfordringer. Fælles for dem er, at de har brug for voksne, der ser mennesket før handicappet.
Og hvis vi skal være helt ærlige – så er vi ret vilde med dem!
De udfordrer os, lærer os noget nyt og får os til at grine hver eneste dag.
Børnene er hos os i deres fritid. Derfor handler vores kerneopgave om at skabe et trygt, udviklende og meningsfuldt børneliv. Vi laver mad sammen, tager på ture, spiller spil, hjælper med hverdagens rutiner, trøster, støtter og skaber de små øjeblikke, der bliver til store minder.
Samtidig vil vi gerne være ærlige. Arbejdet er komplekst. Nogle børn har omfattende støttebehov og kan reagere kraftigt, når de bliver overbelastede eller utrygge. Derfor kræver jobbet, at du kan bevare roen, skabe struktur og trygge rammer, være nysgerrig på barnets perspektiv og samtidig turde stå fast, når barnet har brug for en voksen, der holder retning og hjælper gennem det svære.
Det kræver noget af dig – men du kommer aldrig til at stå alene.
Et fællesskab, der gør en forskel
Ingen lykkes alene.
Vi er stolte af den kultur, vi har skabt. En kultur, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen, giver faglig feedback og gør os umage – både for børnene og for hinanden.
Du bliver en del af et team med engagerede, hjælpsomme og hjertevarme kolleger, hvor supervision, sparring og høj faglighed er en naturlig del af hverdagen.
"Jeg elsker, at ingen dage er ens. Der er plads til forskellighed, både blandt børnene og kollegerne, og vi er gode til at hjælpe og støtte hinanden. Det gør Nymarkshuset til et sted, hvor jeg har lyst til at være."
Lasse, pædagog Nymarkshuset
Vores faglige fundament
Vi arbejder ud fra en neuroaffektiv, udviklingspsykologisk og mentaliserende tilgang. Relationen er vores vigtigste arbejdsredskab, og med afsæt i blandt andet Low Arousal og individuelt tilpassede pædagogiske strategier skaber vi udvikling gennem trygge relationer og et tæt samarbejde med familier og øvrige samarbejdspartnere.
Du vil trives hos os, hvis du...
- møder børnene med ro, varme og tydelighed, er nysgerrig på det, der ligger bag deres adfærd, og har lyst til løbende at udvikle din faglighed
- kan skabe struktur, tryghed og forudsigelighed og samtidig tilpasse din pædagogiske tilgang til det enkelte barns behov
- tør stå fast og holde retning, når barnet har brug for en voksen, der viser vejen
- har humor, bidrager til fællesskabet og tror på, at vi lykkes bedst sammen.
Stillingen er nok ikke den rette for dig, hvis du foretrækker at løse opgaver alene eller har brug for, at alle dage kan planlægges på forhånd.
Har du lyst til at være en del af Nymarkshuset?
Hvis du er blevet nysgerrig, så ring endelig
Afdelingsleder Kristina Skov, 6192 7610 (dog ikke i uge 42).
SSA Emilie Mia Møller, 2279 9926.
Vi tager meget gerne en uforpligtende og ærlig snak om jobbet og om hverdagen hos os.
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen – én, der sammen med os har lyst til at skabe et trygt, udviklende og meningsfuldt børneliv for de børn, der hver dag minder os om, hvorfor vi har valgt lige præcis det her arbejde.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kristina Skov
Afdelingsleder, Nymarkshuset
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Reference
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Straffeattest
Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling.
Børneattest
Ved ansættelse, som indeholder arbejde med børn og unge, indhentes en børneattest. Ansættelsen er betinget af en børneattest uden anmærkninger.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Arbejdstid
De faste stillinger er på 30-37 timer om ugen , afhængigt af dine ønsker og vores fælles aftale.
Stillingen består af 8-, 10- og 12-timers vagter , primært i aftentimerne. Du har mulighed for at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend , og fra det nye år forventer vi desuden mulighed for døgnvagter .
Vi gør os meget umage for at skabe vagtplaner, der tager hensyn til både kerneopgaven og livet uden for arbejdet, og vi hjælper hinanden, når hverdagen kalder på fleksibilitet.
Afløserstillingerne er timetal efter behov og nærmere aftale.
Tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler løbende – med sidste mulighed for samtale d. 26. november 2026.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online .
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
- november 2026.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Nattevagt til forsorgshjemmet SolvangRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Pædagog eller social- og sundhedsassistent: Vil du have tid til relationen og plads til din faglighed?Distrikt Brejning-Smidstrup · Vejle, VejleSe og ansøg
- Vidensmedarbejder til Joannahuset - voldsfaglighedFonden Joannahuset · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Plenum søger 2 ukrainsktalende medarbejdere med socialfaglig baggrundPlenum · Asnæs, AsnæsSe og ansøg
- Socialfaglig medarbejder søges til Botilbuddet Marienlund, SilkeborgSilkeborg Kommune · Silkeborg, SilkeborgSe og ansøg
- Familieplejekonsulent til Center for familierRegion Sønderjylland Schleswig · Aabenraa, AabenraaSe og ansøg
- Medarbejdere til nyt tværfagligt teamwww.aalborg.dk · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Støtte- kontakt medarbejder til Rusmiddelområdet i Bornholms RegionskommuneBornholms Regionskommune · Rønne, RønneSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Pædagogisk personale til Rørby BørnehusKalundborg Kommune · Kalundborg, KalundborgSe og ansøg
- Socialpædagog med håndværkerbaggrund til ProaktivFredericia Kommune · Fredericia, FredericiaSe og ansøg
- Finansministeriet søger en dygtig og ambitiøs jurist til juridisk enhedFinansministeriets Departementet · København K, København KSe og ansøg
- Parkeringsassistenter søges til juleassistanceHumanizer · Rødovre, RødovreSe og ansøg
- Genopslag - Vi søger rengøringsassistenter til Serviceafdelingen på Holbæk SygehusRegion Sjælland · Holbæk, HolbækSe og ansøg
- Ergo- eller fysioterapeut – har du lyst til at gøre en forskel, hvor faglighed og mennesket går hånd i hånd?Hjørring Kommune · Hjørring, HjørringSe og ansøg
- Senior Paid Social Specialist | AarhusGeneraxion A/S · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- Kommunal koordinator til fireårig ansættelse i Housing FirstKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
2 social- eller sundhedsfagligt uddannede til faste stillinger samt 3 afløserstillinger til Nymarkshuset
Fredericia Kommune · 7000 Fredericia