Kvalitetsspecialist til alsidig rolle inden for kvalitet, drift og processer
2100 København
- Lokation
- 2100 København
- Virksomhed
- Amgros I/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 28. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 12. november 2026
- Kategori
- Farmaceut
Om jobbet
Motiveres du af en rolle, hvor du både løser konkrete driftsopgaver, skaber overblik og hjælper med at få kvalitet, processer og systemer til at fungere i praksis? Har du samtidig sans for detaljer og trives med at tage ansvar for dine områder? Så er det måske dig, vi leder efter.
Amgros’ kerneopgave er, i samarbejde med sygehusapotekerne, at sikre at de nødvendige lægemidler er til rådighed for patienter på de offentlige sygehuse. En del af arbejdet består blandt andet i at understøtte produktionen af lægemidler på sygehusapotekerne. Her arbejder vi blandt andet for, at lægemidlerne lever op til gældende regulatoriske og kvalitetsmæssige krav samt krav til patientsikkerhed.
Om stillingen
Som kvalitetsspecialist får du en alsidig rolle, der kombinerer ansvar for konkrete tilbagevendende driftsopgaver, opfølgning på kvalitetsdata, afdelingens anvendelse af kvalitetssystemet og samarbejdet med kvalitetsafdelingen.
Du bliver ansvarlig for at udføre konkrete driftsopgaver, hvor du sikrer en stabil og præcis opgaveløsning, og samtidig har blik for, hvor processer og systemunderstøttelse kan forbedres.
En central del af rollen er at være fagligt omdrejningspunkt for afdelingens anvendelse af kvalitetssystemet. Her skal du skabe overblik, guide, reviewe og følge op på afdelingens afvigelser, ændringssager, procedurer og lignende. Du skal ikke være ekspert på alle afdelingens fagområder, men forstå kvalitetsprocessen og hjælpe med at sikre, at proces, indhold og dokumentation er dækkende og korrekt.
Du bliver samtidig bindeled mellem egen afdeling og kvalitetsafdelingen og bidrager til, at relevante krav og kvalitetsinitiativer bliver omsat til praksis.
Dine primære opgaver vil være at
- bestille, bearbejde, kontrollere og uploade serienumre til EU-hub i forbindelse med produktion af serialiserede SAD-præparater på Sygehusapotekerne
- udføre SPC-kontrol i relation til lægemidler, der produceres på Sygehusapotekerne
- sikre velfungerende arbejdsgange inden for de to ovenstående områder og bidrage til relevant optimering af proces- og systemunderstøttelse
- være fagligt omdrejningspunkt for afdelingens anvendelse af kvalitetssystemet og indgå i review af afvigelser, ændringssager, risikovurderinger, procedurer og anden kvalitetsdokumentation
- rådgive og guide kolleger i anvendelse af kvalitetssystemet og i kravene til indhold og dokumentation i de enkelte kvalitetssager
- bevare overblik over afdelingens afvigelser, ændringssager og procedurer samt følge op på fremdrift og aftalte handlinger både ved faste opfølgningsmøder i afdelingen og i forbindelse med ledelsesgennemgang
- indsamle og følge op på afdelingens kvalitetsdata til QMR samt bidrage til fastsættelse og opfølgning på relevante resultatindikatorer
- fungere som bindeled mellem afdelingen og kvalitetsafdelingen, herunder deltage i relevante kvalitetsfora og formidle nye krav og initiativer samt understøtte implementeringen i afdelingen.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og solid erfaring med kvalitetssikring og kvalitetssystemer inden for et GxP-reguleret område. Du er vant til at skrive og reviewe afvigelser, ændringssager, risikovurderinger og procedurer.
Du arbejder struktureret og grundigt og trives med driftsopgaver, der kræver præcision og skal udføres korrekt og ensartet. Samtidig er du nysgerrig og har blik for, hvordan ting kan gøres bedre. Du har en god proces- og systemforståelse, flair for IT og let ved at sætte dig ind i nye systemer og arbejdsgange, når opgaven kræver det.
Du har blik for data og sammenhænge og kan omsætte dem til brugbare overblik og opfølgning. Samtidig kan du se, hvor arbejdsgange og systemunderstøttelse kan forbedres. Du er fortrolig med Excel eller lignende værktøjer og kan selv udvikle enkle og anvendelige løsninger, der understøtter arbejdet.
Du tager ansvar for dine områder, skaber overblik og følger vedholdende op, så opgaver bliver drevet fremad og afsluttet. Du gør det på en konstruktiv måde og er god til at samarbejde med forskellige mennesker og få dem med dig.
Du kan formidle din viden og guide kolleger, så kvalitetskrav og -processer bliver forståelige og anvendelige i praksis, og håndteres på en ensartet måde. Samtidig kan du stille de relevante spørgsmål og give konkret feedback, så eksempelvis en afvigelse eller ændringssag bliver tilstrækkeligt belyst og dokumenteret.
Endelig har du en løsningsorienteret tilgang og tager fat, også når løsningen ikke ligger lige for. Du behøver ikke kende svaret på forhånd, men du har lysten og vedholdenheden til at finde det. Du trives med både selvstændigt ansvar, tilbagevendende driftsopgaver og tæt samarbejde med andre.
Registrering, Pharmacovigilance og Kvalitetssupport - din nye afdeling
Du bliver en del af Registrering, Pharmacovigilance og Kvalitetssupport, som består af 17 erfarne kolleger med forskellige faglige specialer. Vores arbejdsmiljø er uformelt og åbent, og vi lægger vægt på videndeling, faglig sparring og på at hjælpe hinanden med at skabe gode resultater.
Kontakt og ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 12. november 2026
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Christina Fenger på telefon 22848885. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Akademiker til GCP-teamet i Cytostatika Produktionen på RigshospitaletRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Farmaceut/akademiker til Cytostatikaproduktion Aarhus, Regionsapoteket MidtjyllandRegion Midtjylland · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- Seniorforsker til CMC Lægemiddelproduktudvikling (Danmark, Måløv)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Farmaceut/farmakonom søges til Landsapoteket i NuukSe jobdetaljerSe og ansøg
- Senior Manager, Global klinisk lægemiddelleveringsstrategiGenmab · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Senior Scientist for CMC Oral Drug Product Development (Danmark, Måløv)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- QA-specialistALK-Abello · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- QA-leder specialist / Ansvarlig for AQ-kvalifikation og validering (F/H)ALK-Abello · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Sygeplejerske til Intensiv Holbæk søgesRegion Sjælland · Holbæk, HolbækSe og ansøg
- Fuldmægtig til Business Controllingsektion 2 ved ForsvarskommandoenSvanemøllens Kaserne · Karup J, Karup JSe og ansøg
- Sygeplejerske til Intensiv Holbæk søgesRegion Sjælland · Holbæk, HolbækSe og ansøg
- Social- og Sundhedsassistenter til Hjemmeplejen Vest SvogerlevRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Kasernemester med ledelseserfaring til Gardehusarkasernen ved Forsvarets Etablissement- og Terrænkommandoen i SlagelseSvanemøllens Kaserne · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- Er du vores nye forløbsansvarlige sygeplejerske?Allerød Kommune · Lillerød, LillerødSe og ansøg
- To arkitektfaglige sagsbehandlere til Bygningsfornyelsens puljer (tidsbegrænset – et og tre år)Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Tilkaldevikarer til Studsgårdens børnehave og vuggestueKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Kvalitetsspecialist til alsidig rolle inden for kvalitet, drift og processer
Amgros I/S · 2100 København