Teamleder til Spor- & broprojekter i Fredericia

Banedanmark

7000 Fredericia

Lokation
7000 Fredericia
Virksomhed
Banedanmark
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
26. november 2026
Kategori
Teamleder

Om jobbet

Vil du være en del af en stærk projektorganisation og samtidig stå i spidsen for projektledere, der leverer spor-, bro- og stationsprojekter, og sikrer fremdrift, kvalitet og økonomi? Så er du måske vores nye teamleder?

Som Teamleder i Spor- & Broprojekter Vest får du en central rolle i den daglige ledelse og udvikling af et team af projektledere. Du bliver en del af ledelsessamarbejdet i Anlægsdivisionen, som har ansvar for Banedanmarks anlægsprojekter i mange størrelser. Vi arbejder primært med fornyelse af spor, broer og stationer, og samarbejder med nogle af de største danske og europæiske bygherrerådgivere og entreprenører.

Du refererer til den ledende sektionschef og omsætter sammen med denne de fælles mål og prioriteringer til tydelig retning for dit team. Du får ansvar for at skabe overblik over teamets projektportefølje, understøtte projektlederne i deres opgaveløsning og følge op på fremdrift, kvalitet, risici og økonomi. Rollen handler om at skabe resultater gennem projektlederne – ved at sætte klare rammer, være tæt på opgaverne og sikre, at de rette kompetencer og ressourcer er til stede.

Du skal samtidig bidrage til at udvikle og forankre fælles standarder og arbejdsgange på baggrund af erfaringer fra projekterne. Du hjælper projektlederne med at omsætte læring til konkrete forbedringer, træner dem i at anvende aftalte metoder og modeller. Du deltager i proceskonfirmering, følger op på teamets mål og fremdrift og bidrager til tavlemøder med den ledende sektionschef og områdechefen.

Du kan forvente følgende af din nye leder

”I min ledelsesstil bestræber jeg mig på at være nærværende og til stede, hvor jeg er, og jeg lægger vægt på at være synlig og tilgængelig.

Vi skal være nysgerrige og opsøgende i forhold til at anvende viden om metoder, der skaber de bedste resultater og giver mest værdi for borgerne og samfundet som helhed.

Jeg tror på, at mennesker vokser og trives, når man viser dem tillid. Som leder giver jeg derfor stor frihed under ansvar, så længe vi er enige om målet og kan samarbejde om at nå derhen.

Jeg er af den overbevisning, at vi bedst løser vores opgaver gennem samarbejde og vi arbejder alle efter ét fælles mål. Jeg forventer at vi i vores samarbejde er proaktive og opsøgende og vi løser vores egne opgaver, samtidig med at vi støtter vores kollegaer i deres opgaver” – Ledende sektionschef Jørn Halkjær Jacobsen

Har du en leder i maven?

Af faglige kompetencer kommer du med

  • en akademisk uddannelse som bygningsingeniør eller en tilsvarende teknisk uddannelsesbaggrund med relevans for bygge- og anlægsprojekter
  • erfaring med ledelse og med at gennemføre og implementere løbende forbedringer i projektorganisationer
  • erfaring med styring af komplekse projekter, herunder porteføljestyring, planlægning, budgettering og økonomiopfølgning
  • erfaring med at lede og udvikle projektledere, medarbejdere og teams

Du trives i samarbejdet med mange forskellige interessenter og har gerne erfaring fra en politisk styret organisation eller et tilsvarende komplekst miljø.

Som leder skaber motivation, trivsel og faglig udvikling og er optaget af at få både medarbejdere og teams til at nå deres mål. Du formår at skabe overblik, prioritere opgaver og sikre fremdrift på tværs af flere samtidige projekter, interessenter og deadlines.

Du skaber følgeskab gennem en tydelig og involverende ledelsesstil og er god til at koordinere, samarbejde og kommunikere med interessenter på alle niveauer.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af et solidt fagligt miljø, hvor vi møder opgaverne og hinanden med godt humør. Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil være med til at sikre en attraktiv jernbane.

Banedanmark gennemfører løbende udviklingsforløb, hvor du møder ledere fra andre områder, kan netværke og udveksle erfaringer og bidrage til god ledelsespraksis. Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance.

Dit arbejdssted bliver vores kontor i Fredericia, tæt på offentlig transport ved Fredericia Station og med gode parkeringsmuligheder.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Indplaceringen sker som chefkonsulent med personaleledelse jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her .

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

For HK sker ansættelsen efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Stillingen er placeret i løngruppe 4 jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her .

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Ansøgning og kontakt

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt ledende sektionschef Jørn H. Jacobsen på tlf.: 2166 1888 eller sektionschef Erbay Kilic på tlf.: 2048 7706.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores HR-konsulenter på mail [email protected]

Ellers er du velkommen til at sende os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

For at søge stillingen skal du klikke på linket ‘Søg stilling’ og følge instrukserne.

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Teamleder til Spor- & broprojekter i Fredericia

Banedanmark · 7000 Fredericia