Botilbuddet Udsigten søger en social- og sundhedsassistent

Hjørring Kommune

9800 Hjørring

Location
9800 Hjørring
Working hours
Full-time
Posted
8 October 2026
Application deadline
25 October 2026
Category
Healthcare assistant

About the job

Er du social- og sundhedsassistent med interesse for vores spændende målgruppe, nemlig unge voksne med en diagnose inden for autismespektret? Vil du være med til at gøre en forskel? Så er du måske vores nye kollega.

Om os og jobbet

Specialområdet Autisme er en afdeling under området ”De unge voksne”, som er en del af socialpsykiatrien.

Botilbuddet har plads til 14 borgere.

Kendetegnende for målgruppen er et stort behov for struktur, forudsigelighed og tydelighed, samt støtte til hverdagen og livet generelt. Borgerne har brug for støtte til at kunne perspektivere deres syn på livet.

Vi har fokus på de unges selvbestemmelse, selvstændighed og livskvalitet med udgangspunkt i kommunens vision om ”Hjælp til selvhjælp”.

Vi støtter de unge med div. støttesystemer, afholder strukturerede samtaler, giver hjælp og støtte til ADL-opgaver, deltager og planlægger div. møder vedr. den enkelte, samarbejder med de unges pårørende/netværk m.m.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor kerneopgaven altid er gennemgående i vores arbejde. Vi skaber varierende støttetilbud med individuelle udviklingsmuligheder og grundlag for et trygt og meningsfuldt voksenliv ud fra borgernes ønsker, drømme og håb – hvilket vi gør ud fra et neuropædagogisk og systemisk perspektiv. Samtidig gør vi brug af redskaber som MI, Empowerment og IPS.

Som medarbejder hos os, kommer du til at arbejde i en tværfaglig personalegruppe bestående af pædagoger, ergoterapeut, og social- og sundhedsassistenter.

Vi har faste vågne nattevagter.

Vores ønsker til dig

Vi lægger vægt på flg. ved vores nye kollega

  • engageret, har gejst, er faglig stærk og har lyst til at arbejde med udvikling
  • har et godt overblik, og kan tage beslutninger i pressede situationer
  • kan arbejde selvstændigt, i teams og tværfagligt
  • er loyal i forhold til fælles beslutninger
  • kan støtte borgere i at indgå i relationer og opbygge netværk
  • er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • har en anerkendende tilgang til sine omgivelser
  • er ansvarsbevidst og tænker sparring med en kollega er lig med høj faglighed
  • evner til at reflektere over egen og andres praksis
  • udviser fleksibilitet, tålmodighed og respekt i samarbejdet med den enkelte borger
  • kan planlægge og igangsætte aktiviteter sammen med borgere og kollegaer

Vi har brug for dette hos vores nye kollega

  • Uddannet social- og sundhedsassistent
  • Erfaring inden for autismeområdet
  • Kendskab til komorbiditet evt. spiseforstyrrelse
  • Gode dokumentationsevner, da beskrivelser til status og lign. kræver høj faglighed
  • Fortrolig med IT i forhold til både dokumentation og IT-støttesystemer

Vi tilbyder dig

  • En spændende arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige kollegaer
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter sammenhold og en uformel omgangstone
  • Kollegial respons, supervision ved både intern og ekstern supervisor.
  • En udviklingsorienteret og kompetenceudviklende organisation

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 34-37 timer, med start 1.december.

Der vil være en blanding af dag- og aftenvagter, og man arbejder hver 4. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved henvendelse til: assisterende afdelingsleder Emma Krog 21421458 – [email protected] eller afdelingsleder Søren Hjelm Kristensen 4122 5728 – mail: [email protected]

Vi vil gerne, at du i din ansøgning forholder dig til vores vision og metodevalg *)

Forud for endelig ansættelse indhentes straffeattest.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid

Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Læs mere her: Røgfri arbejdstid …

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2026 og ansættelsessamtaler afholdes den 28. oktober. 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

*) Hjørring Kommunes vision bygger på et humanistisk menneskesyn og empowerment perspektiv.

Hjørring Kommune antager, at der er en sammenhæng mellem på den ene side at have ansvar, selvbestemmelse og selvstændighed og på den anden side livskvalitet. Visionen om borgere, der mestrer eget liv, handler derfor om at skabe livskvalitet for borgerne.

Socialpsykiatrien og området for udsatte grupper har videreudviklet visionen ”Hjælp til selvhjælp og recovery" – den fælles vej til en styrkelse af arbejdet med recovery og ”hjælp til selvhjælp", fordi vi mener, at alle har krav på et meningsfyldt liv og en tro på, at alle kan komme sig. Vi arbejder med metoden psykosocial rehabilitering.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Botilbuddet Udsigten søger en social- og sundhedsassistent

Hjørring Kommune · 9800 Hjørring