Brænder du for HR, struktur og god service? Bliv HR-specialist ved Flådestation Korsør
Sydsjælland & Øer
- Location
- Sydsjælland & Øer
- Company
- Forsvaret
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 22 October 2026
- Application deadline
- 13 November 2026
- Category
- Recruitment consultant
About the job
Er du stærk på HR-administration, systemer og processer, og motiveres du af at levere høj kvalitet og god service til medarbejdere og ledere?
Ved Flådestation Korsør søger vi en engageret HR-specialist, som vil være med til at sikre effektive HR-processer og en professionel medarbejderoplevelse for kollegaer, lige fra begyndelsen af deres ansættelse.
Om os
Som en del af 3. Eskadre er kerneopgaven for Flådestation Korsør, at yde logistisk støtte til Søværnets skibe og myndigheder, herunder den operativ drift af flådestationen.
Flådestation Korsør består af en ledelse, en operativ støttesektion, en basesektion, Søværnets Tamburkorps samt et garnisonselement - i alt er vi 115 medarbejdere.
Du får en bred berøringsflade på tværs af organisationen og kommer til at samarbejde tæt med næstkommanderende, som du også refererer direkte til. Du vil også komme til at samarbejde med eskadrens bemandingselement, Personelkommandoen og Søværnets Center for Administration.
På Flådestation Korsør er vi stolte af at være servicemindede, kompetente og komme i mål med vores opgaver – og vi arbejder målrettet på at skabe den bedst mulige flådestation for vores brugere og ikke mindst den bedste arbejdsplads for vores medarbejdere.
Om stillingen
Du får en central rolle i den daglige drift af HR-funktionen. Rollen spænder bredt fra personaleadministration og myndighedskontakt til HR-systemer, rekrutteringsprocesser, on- og offboarding, kursustilmelding, løbende procesforbedringer og meget andet.
Dine primære arbejdsopgaver
- koordination og deltagelse i rekrutteringsprocesser, offboarding processen samt daglig støtte til medarbejdere, ledere, HR-Partnere og -karriererådgivere
- vedligeholdelse af medarbejderdata i SAP/DeMars, herunder udarbejdelse af HR-rapporter og HR-dataudtræk samt koordinering af markering ved uddeling af medaljer, afholdelse af jubilæer og mærkedage
- støtte til flådestationens uddannelsesplanlægning herunder kursustilmeldinger samt styring og udarbejdelse af terminsoversigt med prioriterede kurser
- forslag og initiativer til forbedring og effektivisering af HR-processer
- udarbejdelse af materiale til bemandingsmøder herunder støtte med input til karriereplaner for militært personel
- kommunikation via interne informationskanaler
Har du kompetencer eller interesseområder som på andre områder kan understøtte flådestationens opgaveløsning og det vil give mening at inkludere i din opgaveportefølje – taler vi om det - idet vi har en fleksibel tilgang til vedligeholdelse og udvikling af vores medarbejders kompetencer.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund, relevant kontoruddannelse eller erfaring på tilsvarende niveau samt:
- har flere års erfaring fra en HR-organisation
- har solid erfaring med personaleadministration og HR-processer
- arbejder struktureret, detaljeorienteret og med høj kvalitet
- trives med mange forskellige opgaver og kan prioritere i en travl hverdag
- har flair for systemer, blik for og interesse i digitale værktøjer
- kendskab til SAP/DeMars
- kommunikerer godt, både skriftligt og mundtligt
Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med personaleadministration i Forsvaret.
Ansættelsesvilkår
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er på Flådestation Korsør med fast tjenestested i Korsør.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Din arbejdstid vil som udgangspunkt være 37 timer om ugen, hvor du har mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsdage
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte næstkommanderende orlogskaptajn Janne Larsen på telefon 3045 2599 eller via mail [email protected].
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Louise Goul Avnegaard på telefon 3266 5838.
Ansøgningsfristen er den 13. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis(er). Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 3. Eskadre
- Eskadre i Søværnet omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver. 3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af kadetter.
Ansøgningsfrist: d. 13. november 2026
Afdeling: Flådestationen 1 9900 Frederikshavn
Lokation: Vest- og Sydsjælland
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Administrative Recruitment Consultant for Denmark's Prisons, the School in MøgelkærDIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN · Juelsminde, JuelsmindeView and apply
- People PartnerMilestone Systems · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- HR ConsultantEuropean Search Company · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Sensu – Search Consultant (Maternity Cover)Sensu A/S · Nordjylland, NordjyllandView and apply
- HR Generalist for DanPilotDanPilot · Fyn, FynView and apply
- Sales-oriented recruitment consultant | Academic WorkACADEMIC WORK DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- PEOPLE BUSINESS PARTNERhummel A/S · Østjylland, ØstjyllandView and apply
- Recruitment Consultant – be part of creating the good match between the candidate and EnerginetEnerginet · Sydøstjylland, SydøstjyllandView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Solution Engineer (ERP)Nobia Denmark A/S · Vestjylland, VestjyllandView and apply
- Deltidsjob der gør en forskel for dyreneDyrenes Beskyttelse · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Sygeplejerske søges til ny tværfaglig helhedsplejegruppe i Kjellerup - samt en fast aftenvagt, der dækker den nordlige del af Silkeborg kommuneSilkeborg Kommune · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Junior Contract Manager – Offshore Wind IndustryCadeler A/S · Sydøstjylland, SydøstjyllandView and apply
- Lærer - Borup ByvejRanders Kommune · Østjylland, ØstjyllandView and apply
- Caseworker for the Control Unit, Randers MunicipalityRanders Kommune · Østjylland, ØstjyllandView and apply
- Experienced project managers/project chiefs for DS Flexhal (Jutland)DS STÅLKONSTRUKTION A/S · Fyn, FynView and apply
- Experienced project manager for DS Flexhal (Zealand)DS STÅLKONSTRUKTION A/S · Østsjælland, ØstsjællandView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Brænder du for HR, struktur og god service? Bliv HR-specialist ved Flådestation Korsør
Forsvaret · Sydsjælland & Øer