Brug hele din sygeplejefaglighed i psykiatrien - bliv sygeplejerske på Sengeafsnit 4, Afdeling for Depression og Angst, AUH
8200 Aarhus
- Location
- 8200 Aarhus
- Company
- Region Midtjylland
- Working hours
- Full-time
- Salary level (statistics)
- Avg. approx. 51.754 DKK/month (Statistics Denmark, 2025) — see the salary guide
- Posted
- 4 November 2026
- Application deadline
- 10 December 2026
- Category
- Nurse responsible for general care
About the job
Har du lyst til psykiatrisk sygepleje, komplekse patientforløb og en arbejdsplads, hvor faglighed, refleksion og udvikling er en naturlig del af hverdagen?
Så er det måske dig, vi søger til Sengeafsnit 4 i Afdeling for Depression og Angst på Aarhus Universitetshospital.
På S4 har vi plads til 27 patienter og arbejder primært med mennesker med affektive lidelser som depression og bipolar lidelse. Vi behandler også patienter med blandt andet skizoaffektiv lidelse og demens.
Mange af vores patienter har samtidig somatiske sygdomme og problemstillinger, som kræver observation, pleje og behandling under indlæggelsen. Som sygeplejerske på S4 arbejder du derfor både med psykiatrisk og somatisk sygepleje – og ikke mindst med samspillet mellem de to.
Det giver en varieret og fagligt udfordrende hverdag, hvor du får brug for både dit kliniske blik, din relationelle faglighed og din evne til at se hele patienten.
Sygepleje er en central del af behandlingen
På S4 forventer vi noget af vores sygeplejersker – og vi giver plads til, at sygeplejefagligheden bliver brugt.
Du skal have lyst til at observere, vurdere, reflektere og handle og til at bringe dine faglige perspektiver aktivt ind i den samlede behandling.
Som sygeplejerske er du tæt på patienten gennem indlæggelsen og har en vigtig rolle i at skabe sammenhæng i behandlingsforløbet. Det kan eksempelvis være observation og vurdering af en patient med tiltagende mani, ændringer i en svær depression, selvmordsrisiko, effekt og bivirkninger ved medicinsk behandling eller samtidige somatiske problemstillinger.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Som sygeplejerske på S4 får du en selvstændig og central rolle i patientens behandling og pleje.
Du kommer blandt andet til at
- foretage systematiske observationer og kliniske vurderinger af patientens psykiske og somatiske tilstand
- være kontaktperson og bidrage til struktur og kontinuitet i patientforløbet
- arbejde med sygeplejefaglig udredning, planlægning, intervention og evaluering
- vurdere og forebygge blandt andet selvmordsrisiko, aggression og konflikter
- administrere medicin og observere effekt og bivirkninger
- arbejde miljøterapeutisk og relationsorienteret med afsæt i patientens tilstand og behandlingsmål
- varetage og koordinere somatisk sygepleje som en del af det samlede patientforløb
- inddrage patienter og pårørende
- bidrage aktivt med sygeplejefaglige vurderinger i det tværfaglige samarbejde.
Vi ønsker sygeplejersker, der ikke alene udfører en plan, men som er med til at kvalificere den.
Faglig udvikling er en del af hverdagen
Når du begynder på S4, bliver du en del af vores eget onboardingforløb. Her får du en struktureret introduktion til afsnittet, patientgruppen, behandlingen og vores faglige redskaber, så du gradvist bliver fortrolig med opgaverne.
Som nyansat deltager du både i den generelle supervision på S4 og i særskilt supervision for nyansatte. Her arbejder vi med konkrete patientforløb, kliniske vurderinger og faglige problemstillinger fra hverdagen.
Undervisning er ligeledes en fast del af vores faglige arbejde. Vi underviser blandt andet i psykopatologi og har fokus på at koble viden om psykisk og somatisk sygdom til observation, klinisk vurdering, sygepleje og behandling.
Der er desuden mulighed for at få særlige faglige ansvars- og interesseområder. Vi prioriterer også videreuddannelse og har som udgangspunkt mulighed for at sende én sygeplejerske om året på specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje.
Vi vil gerne være et afsnit, hvor man kan blive ved med at udvikle sig – både som ny i psykiatrien og når man har mange års erfaring.
Vi arbejder tværfagligt – og vi gør det sammen
På S4 arbejder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, psykologer, pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgiver, peer-medarbejder og sekretærer sammen om patienternes behandling.
Vi forventer, at du bringer din sygeplejefaglige viden ind i samarbejdet og samtidig er nysgerrig på de øvrige faggruppers perspektiver.
Vi hjælper hinanden og står sammen om de komplekse situationer. Der skal være plads til faglige drøftelser og forskellige perspektiver – og samtidig til humor, forskellighed og et godt kollegialt fællesskab.
Hvem er du?
Du er sygeplejerske og har lyst til at arbejde med mennesker med psykisk sygdom.
Måske har du allerede erfaring fra psykiatrien. Måske kommer du fra somatikken, eller måske er du nyuddannet og nysgerrig på psykiatrisk sygepleje. Alle tre udgangspunkter kan være relevante hos os.
Vi lægger især vægt på, at du
- er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle dig
- arbejder systematisk og reflekteret med sygeplejen
- har blik for både psykiske og somatiske problemstillinger
- kan skabe professionelle relationer til mennesker i svære og komplekse situationer
- tager ansvar og kan bevare overblikket, når en situation ændrer sig
- bringer din faglighed aktivt ind i det tværfaglige samarbejde
- bidrager til en kultur, hvor vi deler viden og gør hinanden dygtigere.
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og være en aktiv del af den faglige udvikling på S4.
Måske er det dig, vi mangler?
Hvis du gerne vil arbejde et sted, hvor relationen til patienten er afgørende, og hvor den relationelle sygepleje går hånd i hånd med faglig refleksion og klinisk vurdering, vil vi gerne høre fra dig.
Fortæl os gerne, hvad der optager dig fagligt, og hvorfor du har lyst til at arbejde med psykiatrisk sygepleje.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt i blandede vagter. Vi bestræber os på, at den enkelte medarbejder primært arbejder i to vagtlag.
Tiltrædelse efter nærmere aftale.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen og den faglige hverdag på S4, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Pia Klindt Mortensen på telefon 7847 2240.
Vi håber, du har lyst til at blive en del af Sengeafsnit 4.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Team Billund Ude søger sygeplejerske til fast stilling - med fast tjeneste på demensplejehjemmet Lykkebo.Område Øst, Aktivitet og Pleje · Billund, BillundView and apply
- Discharge coordinator sought for the Medical DepartmentRegion Syddanmark · Vejle, VejleView and apply
- Sygeplejerske til retspsykiatrisk afsnit B1, Psykiatrisk Center Sct. Hans, RoskildeRegion Hovedstaden · Roskilde , RoskildeView and apply
- Sygeplejersker søges - nu har du chancen for at få et alsidigt og spændende job med patienten i fokus og et skønt kollegafællesskab i Urinvejskirurgisk Afdeling, AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NView and apply
- Vil du arbejde med relationer? Bliv sygeplejerske i vores Retspsykiatriske Opsøgende TeamRegion Hovedstaden · København, KøbenhavnView and apply
- Vi søger en primærbehandler i OPUS Amager! Her får du mulighed for at blive en del af et specialiseret behandlingstilbud til unge voksne med psykoselidelser, og for at blive en del af et fantastisk team!Region Hovedstaden · Købenahvn, KøbenahvnView and apply
- Barselsvikariat som konsultationssygeplejeske til lægepraksis, Taastrupalles Lægehus A/S · Taastrup, TaastrupView and apply
- PSYCHIATRY - Nurse or Social and Health Care Assistant sought for a one-year maternity leave substitute in the Subacute Team in the Psychiatric Clinic Randers from January 1, 2027Region Midtjylland · Randers, RandersView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KView and apply
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsView and apply
- Salgs-og onboardingkonsulent til booking- og medlemssystem i træningsbranchenYOGO · Copenhagen, CopenhagenView and apply
- Financial controller til RegnskabRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupView and apply
- Pædagog til SFOGreve Kommune · Greve, GreveView and apply
- Ergoterapeut til nye Sundheds- og Omsorgspladser i Halsnæs KommuneRegion Hovedstaden · hillerød, hillerødView and apply
- Do you want to take responsibility for the development of Energi Fyn's B2B product portfolio?ENERGI FYN HOLDING A/S · Odense SV, Odense SVView and apply
- SSH eller erfaren ufaglært til dagvagtHorsens Friplejehjem · Slagelse, SlagelseView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Brug hele din sygeplejefaglighed i psykiatrien - bliv sygeplejerske på Sengeafsnit 4, Afdeling for Depression og Angst, AUH
Region Midtjylland · 8200 Aarhus