Consultant in the cancer field
4600 Køge
- Location
- 4600 Køge
- Company
- Region Sjælland
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 21 September 2026
- Application deadline
- 30 October 2026
- Category
- Faglig konsulent
About the job
Sorority Sjællands Universitetshospital (SUH) söker en konsulent till kræftområdet, der vil få en vigtig rolle i udviklings-, kvalitets- og koordinationsopgaver på tværs af hospitalets kræftindsats. En væsentlig del af opgaven blir arbejdet med OECI-akkreditering. Akkrediteringen er en vigtig strategisk indsats for at understøtte forskning samt sikre høj kvalitet og sammenhæng i kræftbehandlingen. Du vil bidrage til planlægningen, koordineringen og fremdriften i akkrediteringsprocessen, samtidig med at du indgår i den brede opgaveløsning på kræftområdet.
Sjællands Universitetshospital (SUH) er midt i en spændende udvikling frem mod indflytning på det nye universitetshospital (Nyt SUH) i Køge og en regional fusion med Region Hovedstaden til Region Østdanmark. Sammen arbejder vi for at være et stærkt universitetshospital, der skaber lighed i sundhed.
Om stillingen
Kræftområdet på SUH er i udvikling, og vi står foran en række spændende indsatser, der skal være med til at styrke vores behandling, forskning og samarbejde på tværs af hospitalet.
En central del af stillingen bliver at bidrage til SUH’s arbejde med OECI-akkrediteringen, som er en vigtig strategisk indsats for hele hospitalet. Som konsulent vil du bidrage aktivt til planlægningen og gennemførelsen af akkrediteringsprocessen.
Akkrediteringsprocessen indebærer en systematisk selvevaluering af organisation, kliniske processer, patientforløb, forskning og kvalitetsarbejde samt en ekstern faglig vurdering af hospitalets kræftbehandling og -forskning som helhed. Du arbejder tæt sammen med projektlederen og bidrager til fremdrift, koordinering og forankring på tværs af organisationen.
Du vil desuden få en bred opgaveportefølje på kræftområdet og bidrage til udvikling, koordinering og opfølgning på indsatser inden for bl.a. kræftpakker, kvalitet, kapacitet og patientforløb. Opgaverne vil omfatte analyser og datadrevet opfølgning, udarbejdelse af beslutningsoplæg, notater og redegørelser til ledelse og region samt koordinering af tværgående indsatser på tværs af hospitalets kliniske afdelinger.
Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor du sammen med kolleger i enheden og på tværs af Staben bidrager til at udvikle kræftområdet på SUH.
Du får en bred samarbejdsflade – fra kliniske afdelinger og hospitalsledelse til regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere – og skal bidrage til klar og målrettet kommunikation om komplekse processer.
Dine opgaver
Dine primære opgaver vil bl.a. være at
- sikre fremdrift i akkrediteringsprocessen i samarbejde med projektlederen, herunder
- koordinere samarbejde med afdelinger, styregruppen og ledelse
- bidrage til sekretariatsbetjening af styregruppen og øvrige relevante fora i samarbejde med projektlederen
- udarbejde intern og ekstern kommunikation i samarbejde med projektlederen og relevante samarbejdspartnere
- omsætte komplekse processer til klare budskaber og strategiske mål
Derudover skal du
- bidrage til monitorering og opfølgning på kræftpakker og øvrige kvalitetsmål på kræftområdet.
- udarbejde analyser, ledelsesoplæg, notater og redegørelser til sygehusledelse og region.
- koordinere og understøtte tværgående udviklings- og kvalitetsindsatser på kræftområdet.
Opgaverne tilrettelægges i dialog med dig og justeres løbende, så de matcher dine kompetencer, udviklingsmuligheder og organisationens behov.
Hvem er du?
Du er nyuddannet eller har nogle års relevant erhvervserfaring. Du kan orientere dig i komplekse sammenhænge og motiveres af at skabe struktur, følge op og bidrage til fremdrift i samarbejde med mange forskellige aktører. Du har blik for organisatoriske sammenhænge og trives i en organisation i forandring, hvor opgaverne både kan være strategiske og driftsnære.
Vi forestiller os, at du
- arbejder struktureret og er god til at skabe overblik, følge op og bidrage til fremdrift
- har gode samarbejds- og kommunikationsevner og trives med at arbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
- kan analysere og formidle komplekse problemstillinger klart og målrettet til forskellige målgrupper
- har en bred generalistprofil og interesse for organisatoriske problemstillinger
- har erfaring med eller lyst til at arbejde med sekretariatsbetjening, sagsfremstilling og udarbejdelse af oplæg til ledelser og administrative fora
- gerne har erfaring med kvalitetsarbejde, projektarbejde eller procesunderstøttelse fra sundhedsvæsenet eller en større organisation
- gerne har kendskab til akkreditering, kvalitetsarbejde eller kræftområdet. Det er en fordel, men ikke et krav.
Derudover forventer vi, at du
- har en samfunds- eller sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse
- har gode analytiske kompetencer og en solid dataforståelse
- trives med opgaver, der spænder fra konkrete drifts- og analyseopgaver til mere strategiske udviklingsopgaver.
Om os – Kvalitet og Forbedringer
Du bliver en del af enheden Kvalitet og Forbedringer i Staben på SUH med 29 medarbejdere. Vi arbejder med kvalitetsudvikling og forbedringer i tæt samarbejde med kliniske medarbejdere, ledere, direktion og region – med fokus på at styrke kvalitet og patientsikkerhed. Du bliver en del af et fagligt miljø med mulighed for løbende sparring og for gradvist at udvikle dig og tage større ansvar i takt med dine kompetencer.
Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår følger Overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. Dit daglige arbejdssted vil være Sjællands Universitetshospital, Køge. Der forekommer også arbejdsdage og mødeaktiviteter på andre matrikler i regionen. Der er flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Stillingen er en fuldtidsansættelse med tiltrædelse pr. 1. januar 2027 eller hurtigst muligt derefter. Ansøgningsfrist den 30. oktober 2026.
Vi forventer at afholde første ansættelsessamtale den 11. november 2026 og anden samtale den 19. november. Der kan indgå en case i ansættelsesforløbet.
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kvalitetschef Malene Egsgaard-Toft på telefon 93 56 83 83 eller projektleder Nicoline Wiis Nielsen på [email protected] eller telefon 23 31 33 14.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Are you our new Professional Employee3F Roskilde · Roskilde, RoskildeView and apply
- Political Consultants for Banedanmark's Center for Political LiaisonBanedanmark · København V, København VView and apply
- Consultant for the Governance and Process OfficeSkatteforvaltningen · Roskilde, RoskildeView and apply
- Consultant for development, coordination and advisory on lecturer qualification at Copenhagen Business AcademyErhvervsakademi København · København, KøbenhavnView and apply
- Team Leader for Communication in Rudersdal MunicipalityRudersdal Kommune · Holte, HolteView and apply
- Quality-focused development consultantHjemmepleje og Hverdagsrehabilitering · Viborg, ViborgView and apply
- Experienced consultant for the FOA Collective AgreementFOA - Fag og Arbejde · København, KøbenhavnView and apply
- 3F Køge Bugt is looking for an organizer3F Køge Bugt · Køge, KøgeView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- December hjælp søges :)Cafe, Restaurant og Steakhouse Amalie, Thisted ApS · Thisted, ThistedView and apply
- Vi søger en lærer i et barselsvikariatBørneområdet Vest · Ringe, RingeView and apply
- Sector Advisor to the Danish Embassy in China, Shipping/MaritimeUdenrigsministeriet · København K., København K.View and apply
- Are you an evening shift worker and ready for new challenges in home care?Holstebro Kommune · Holstebro, HolstebroView and apply
- Building Consultant for Our Power GridENERGI FYN HOLDING A/S · Odense SV, Odense SVView and apply
- Research Nurse at PHOENIX Research Center - Department of Allergy, Dermatology and Venereal Diseases, Herlev and Gentofte Hospital, Gentofte HospitalRegion Hovedstaden · Hellerup, HellerupView and apply
- Social and health care assistant for small, safe yet ambitious settings at SolhjemHalsnæs Kommune · Melby, MelbyView and apply
- Do you want to be involved in developing security and compliance in CPR?Uddannelses- og Forsknings- ministeriet · København, KøbenhavnView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Consultant in the cancer field
Region Sjælland · 4600 Køge