Erfaren akademiker til strategisk sundhedsplanlægning på Sjællands Universitetshospital
4600 Køge
- Location
- 4600 Køge
- Company
- Region Sjælland
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 5 November 2026
- Application deadline
- 15 November 2026
- Category
- Specialkonsulent
About the job
Vil du være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen? På Sjællands Universitetshospital arbejder vi med at omsætte sundhedsreform, sundhedsplaner og nye samarbejdsformer til løsninger, der skaber sammenhængende patientforløb på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis. Her får du mulighed for at præge udviklingen af et moderne, bæredygtigt og udadvendt universitetshospital til gavn for både patienter og medarbejdere.
Vi søger en stærk akademiker til strategisk sundhedsplanlægning i krydsfeltet mellem klinik, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. Sjællands Universitetshospital står midt i en historisk transformation med indflytningen i det nye universitetshospital, implementeringen af sundhedsreformen og etableringen af Region Østdanmark. Her kommer du til at arbejde med nogle af de mest centrale udviklingsopgaver i sundhedsvæsenet i et velfungerende team med engagerede kolleger.
Hvem er vi? Sundhedsplanlægning er en del af staben på Sjællands Universitetshospital og arbejder tæt på hospitalets ledelse, de kliniske afdelinger og vores samarbejdspartnere uden for hospitalet. Vi er engagerede generalister med forskellige faglige baggrunde og kompetencer, men med en fælles ambition om at skabe de bedst mulige rammer for patientbehandling og sammenhængende patientforløb.
Vores opgaver spænder vidt fra politisk betjening og strategisk planlægning til driftsnær understøttelse af afdelingsledelserne. Samtidig spiller vi en central rolle i hospitalets største udviklingsopgaver, hvor sundhedsreform, sundhedsplaner og nye samarbejdsformer løbende skaber nye muligheder og krav. Fælles for vores opgaver er, at de kræver blik for helheden, gennemtænkte processer og lysten til at skabe løsninger på tværs af fag, afdelinger og sektorer.
Hos os får du stor frihed under ansvar og gode muligheder for at præge både dine opgaver og din arbejdsdag. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab, og derfor prioriterer vi sparring, videndeling og et stærkt kollegialt fællesskab højt. Du får ansvar fra start, men du står aldrig alene. Vi hjælper hinanden og har det godt sammen, både fagligt og socialt.
Om jobbet Sundhedsplanlægning har ofte en koordinerende rolle i opgaveløsningen – nogle sager kræver hurtig handling, mens andre først giver resultater på længere sigt. Vi arbejder tæt sammen med afdelingsledelser og sygehusledelsen og anvender en planpartnerstruktur, der bringer os tættere på det kliniske arbejde.
Aktuelt fylder arbejdet af de nye sundhedsplaner, forberedelserne til indflytning i det nye universitetshospital i Køge og den forestående overgang til Region Østdanmark i Sundhedsplanlægnings opgaveportefølje.
Eksempler på opgaver i Sundhedsplanlægning
- Udarbejdelse af Nærsundhedsplan for Sundhedsråd Østsjælland og Øerne
- Planlægning af rammerne for hospitalets behandlinger i lyset af ny sundhedsplan for Region Østdanmark og kommende ny specialeplan
- Strategisk understøttelse af de kliniske afdelingsledelser.
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg og besvarelse af politiske henvendelser og høringer.
- Understøttelse af opgaveflyttet fra kommunerne
- Bidrag til lokaleoptimering og rokader.
- Projektledelse af både små og store udviklingsopgaver.
Stillingen forventes at have fokus på samarbejdet med Sundhedsrådet Østsjælland og Øerne, udarbejdelsen af nye sundhedsplaner og øvrige strategisk politiske opgaver ifm. implementeringen af Sundhedsreformen.
Din endelige opgaveportefølje sammensætter vi i fællesskab afhængig af kompetencer, erfaringer og interesse.
Om dig Vi leder efter en kandidat med en relevant akademisk uddannelse, fx indenfor folkesundhedsvidenskab eller stabskundskab, og stærke kompetencer inden for:
- At drive og afslutte opgaver og projekter.
- At skrive klare og solide beslutningsoplæg og besvarelser.
- At anvende metoder til planlægning og projektledelse.
- At gennemføre inddragende processer – også når der opstår modstand.
Vi søger en analytisk og processuelt stærk profil med politisk forståelse og erfaring fra en lignende stilling i en offentlig organisation - fx et hospital, en region, en kommune, en styrelse eller et ministerium. Kendskab til sundhedsvæsenet og evt. sundhedsreformen er en fordel.
Stillingen kræver en høj grad af selvstændighed og en proaktiv tilgang til opgaveløsningen. Du får en central rolle i teamet med ansvar for udviklingsopgaver og projekter og stor mulighed for at præge hospitalets udvikling. Vi lægger desuden vægt på, at du mestrer sekretariatsarbejdet og kan navigere i en stor og kompleks organisation med mange interessenter. Og så skal du have lyst til at udvikle sundhedsvæsenet og være medskaber af de løsninger, der skal sikre høj kvalitet, nærhed og sammenhæng for patienterne i fremtiden.
Ansættelsesforhold Der er tale om en fast fuldtidsstilling. Løn og øvrige vilkår følger gældende overenskomst. Afhængig af erfaring og kompetencer er der for den erfarne kandidat mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent.
Dit primære arbejdssted vil være i Køge, men du skal være indstillet på lejlighedsvist fremmøde i Roskilde og Nykøbing F i forbindelse med mødeaktiviteter. Forventet tiltrædelse er 1. februar 2027.
Vil du vide mere? Kontakt faglig leder Vibeke Nordholm Skytte på telefon 3066 4107.
Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er 8. november 2026.
Vi ønsker at finde den helt rigtige kollega og afholder derfor to samtalerunder. Til anden samtale skal du forberede en case. Vi holder samtaler i uge 46-48.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Er du akutafdelingens nye vagtplanlægger? Vi søger en struktureret kabale-knuser!Region Sjælland · Slagelse, SlagelseView and apply
- Konsulent til Afdeling for Kræftbehandling og Lindrende BehandlingRegion Sjælland · Køge, KøgeView and apply
- Experienced consultant for competence development in the municipal health and elderly care sectorKøbenhavns Professionshøjskole · København V, København VView and apply
- Two caseworkers for the Chemical, Biological and Nuclear SectionSvanemøllens Kaserne · København K, København KView and apply
- Specialist consultant sought for project and research support at the Royal Academy - Architecture, Design, ConservationDet Kongelige Danske Kunst- akademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering · København K, København KView and apply
- Smoking cessation advisor sought for an open position in Horsens MunicipalityHorsens Kommune · Horsens, HorsensView and apply
- Expert in qubit control and readout for cryostat-based experimentsKøbenhavns Universitet · Kbh. Ø, Kbh. ØView and apply
- Lab manager / senior consultant at the Center for Biomedical Quantum SensingKøbenhavns Universitet · Kbh. Ø, Kbh. ØView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Sygeplejerske søges til lægepraksisNørrebro Lægeklinik v/Najah Azaquoun · København N, København NView and apply
- LedsagerMariagerfjord Kommune · Mariager, MariagerView and apply
- Sygeplejerske til Hjertemedicinsk Sengeafsnit på Slagelse SygehusRegion Sjælland · Slagelse, SlagelseView and apply
- Project Manager for Verdo Varme RandersVerdo Varme A/S · Randers NV, Randers NVView and apply
- SSA til Munkehatten 2Odense Kommune · Odense, OdenseView and apply
- Head of Department for the Children's Environment at HjalleseskolenOdense Kommune · Odense Kommune, Odense KommuneView and apply
- Professionally grounded evening nurseOdense Kommune · Odense, OdenseView and apply
- Full-Stack Developer – Sports Tech StartupVeriScout · Aarhus, AarhusView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Erfaren akademiker til strategisk sundhedsplanlægning på Sjællands Universitetshospital
Region Sjælland · 4600 Køge