Forsknings- og projektleder inden for fremtidens byggeri
- Location
- 9200 Aalborg
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 4 November 2026
- Application deadline
- 29 November 2026
- Category
- Higher education lecturer
About the job
Vil du stå i spidsen for UCN`s hidtil største internationale forsknings- og udviklingsprojekt?
Har du ambitionen om at vise, hvad anvendt forskning kan, når den er allerbedst? UCN er udvalgt til at koordinere et fireårigt, europæisk EU-projekt, hvor 13 partnere går sammen om at udvikle fremtidens kompetencer inden for kunstig intelligens, digitalisering og grøn omstilling i byggeriet. Projektet er indstillet til bevilling, og den endelige aftale med EU forventes på plads i løbet af efteråret 2026.
Vi søger en stærk profil med stærke projektlederkompetencer og forskningsfaglig tyngde inden for anvendt forskning, som kan drive et stort internationalt projekt, skabe stærke samarbejder og være med til at udvikle vores forskningsmiljø.
Stillingen forudsætter en ph.d.-baggrund og dokumenterede forskningskompetencer på et niveau, der gør det realistisk at opnå docentgodkendelse i UCN inden for få år. Samtidig forventes solid erfaring med økonomi og ledelse af større projekter samt evne til at skabe fremdrift i samarbejder med mange interessenter.
Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse snarest muligt.
Hvorfor denne stilling er noget særligt
Med projektet får du platformen, mandatet og ressourcerne til at være med til at definere det.
En europæisk scene . Du leder et bredt konsortium af uddannelsesinstitutioner og aktører fra byggebranchen og er UCN’s ansigt udadtil over for partnerne og EU.
Et felt i bevægelse . AI og grøn omstilling ændrer, hvad det vil sige at arbejde i byggeriet. Din forskning bliver med til at bestemme, hvad vi skal uddanne til i Danmark og i Europa.
Tid og ressourcer . Størstedelen af din tid går til projektet og den tilknyttede forskning. Du får adgang til forskningsmidler, et team af medarbejdere knyttet til projektet, et ph.d.-forløb og UCN’s AI-laboratorium.
Et stærkt fagligt miljø . Du forankres i Teknologi og Business sammen med andre forskningsaktive og med tæt kobling til både uddannelser og erhvervsliv.
Dine vigtigste opgaver
Du får det overordnede ansvar for at drive og udvikle projektet i tæt samarbejde med projektets partnere og kolleger i UCN. Dine centrale opgaver bliver at:
- lede det samlede internationale projekt og sikre fremdrift, koordinering, økonomi og rapportering
- drive projektets forskningsfaglige udvikling og bidrage aktivt til den anvendte forskning
- opbygge stærke samarbejder på tværs af projektets internationale partnere, uddannelser og erhvervsliv
- bidrage til at udvikle forskningsmiljøet på Teknologi og Business og understøtte andre forskeres faglige udvikling
- stå i spidsen for arbejdet med at samle projektets resultater i et pædagogisk design, der kan bringes i anvendelse i uddannelserne
- bidrage til formidling, internationalt netværk og udvikling af nye forsknings- og udviklingsaktiviteter
Vi forestiller os, at du
- har en ph.d. og en forskningsprofil inden for AI og digitalisering i byggeri og grøn omstilling, tæt på docentniveau med internationale publikationer og dokumenteret forskningsledelse
- har ledet eller haft en bærende rolle i store, eksternt finansierede, internationale projekter og har et stærkt nationalt og internationalt netværk
- har erfaring med at opbygge forskningsmiljøer, skabe stærke faglige samarbejder og udvikle andre forskere og erfaring med at hjemtage forskningsmidler
- behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau i både skrift og tale
Din personlige profil
Du har høje ambitioner på egne og fællesskabets vegne, og du skaber resultater gennem samarbejde. Med en diplomatisk og relationsskabende tilgang opbygger du tillid og følgeskab blandt partnere, kolleger og interessenter. Du trives i komplekse samarbejder på tværs af fagligheder, organisationer og landegrænser, og du bevarer overblikket, når mange bolde er i luften på én gang .
Vi tilbyder
En central rolle i et ambitiøst, internationalt forsknings- og udviklingsprojekt, hvor du får muligheden for at præge udviklingen af det fremtidige, bæredygtige, digitale og datadrevne byggeri. Du bliver en del af et stærkt europæisk netværk.
Du bliver en del af UCN Teknologi og Business, som er kendetegnet ved stærke arbejdsfællesskaber, høj faglighed og et stort kollegialt engagement. Vi hjælper hinanden, deler viden og lykkes i fællesskab.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som lektor i henhold til stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner . Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved professionshøjskoler .
Dog kan ansøgere, som er bedømt videnskabeligt kvalificeret på lektor-niveau fra et universitet eller en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet ansættes , forudsat at der udarbejdes en forløbsplan for, hvordan man i løbet af to år kan opnå de kompetencer, der kræves for at blive positiv lektorbedømt i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved professionshøjskoler. Forløbet afsluttes med en lektorbedømmelse.
Er du positivt lektorbedømt i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved professionshøjskoler har vi mulighed for at tilbyde særligt talentfulde lektorer et forfremmelsesprogram til docent .
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte docent og Forskningsleder, Peter Nørkjær Gade tlf.: 72 69 17 07, e-mail: [email protected]
Arbejdsstedet er UCN Campus Sofiendalsvej i Aalborg.
Ansøgningsfrist: 29. november 2026.
Samtaler afholdes i uge 50. Ansættelsestidspunkt snarest muligt eller d. 1. februar 2027.
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder omkring 45 uddannelser i form af erhvervsakademi-, professionsbachelor-, professionsmaster og erhvervsuddannelser - inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden.
Vi har cirka 8.000 studerende på vores erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, cirka 8.500 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og godt 870 ansatte.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Temporary lectureship at the Institute for Culture and Language StudiesSyddansk Universitet · Odense M, Odense MView and apply
- VIA Uddannelsesakademi seeks a specialist or chief consultant with particular expertise in professional didactics, body, space and learningProfessionshøjskolen VIA University College · Aarhus C, Aarhus CView and apply
- Associate Professor in Computing, Mathematical, and Technology Education at IT University of CopenhagenIT-Universitetet i København · København S, København SView and apply
- Enghøj Gymnasium is seeking a mathematics teacher, preferably in combination with another subjectNEXT Uddannelse København · Hvidovre, HvidovreView and apply
- Assistant Professor (tenure track)/Associate Professor in Computational and Generative DesignAarhus Universitet · Aarhus C, Aarhus CView and apply
- Assistant Professor (tenure track)/Associate Professor in Structural Reliability, Risk and ResilienceAarhus Universitet · Aarhus C, Aarhus CView and apply
- Associate Professor (non-tenured) in Achaeometry at SDU in OdenseSyddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU) · Fyn, FynView and apply
- Associate Professor (non-tenured) in archaeometry at SDU in OdenseSyddansk Universitet · Odense M, Odense MView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KView and apply
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsView and apply
- Salgs-og onboardingkonsulent til booking- og medlemssystem i træningsbranchenYOGO · Copenhagen, CopenhagenView and apply
- Financial controller til RegnskabRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupView and apply
- Pædagog til SFOGreve Kommune · Greve, GreveView and apply
- Ergoterapeut til nye Sundheds- og Omsorgspladser i Halsnæs KommuneRegion Hovedstaden · hillerød, hillerødView and apply
- Do you want to take responsibility for the development of Energi Fyn's B2B product portfolio?ENERGI FYN HOLDING A/S · Odense SV, Odense SVView and apply
- SSH eller erfaren ufaglært til dagvagtHorsens Friplejehjem · Slagelse, SlagelseView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Forsknings- og projektleder inden for fremtidens byggeri
Professionshøjskolen University College Nordjylland · 9200 Aalborg