Har du en naturvidenskabelig eller sundhedsfaglig baggrund, og vil du være med til at sikre kvalitet og sikkerhed inden for blod, væv og celler (SoHO’er)?
2300 København S · Partly remote
- Location
- 2300 København S · Partly remote
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 6 November 2026
- Application deadline
- 2 December 2026
- Category
- Civil service administrative officer
About the job
Vil du bruge din faglighed på et område i stor udvikling i krydsfeltet mellem sundhedsfaglighed, etik, politik og jura? Vil du være med til at implementere den nye EU-forordning for SoHO (Substances of Human Origin) og bidrage til at sikre kvaliteten og sikkerheden hos vævscentre, fertilitetsklinikker, blodcentre, m.fl.? Er du f.eks. læge, humanbiolog, farmaceut, biokemiker eller bioanalytiker? Har du relevant faglighed og arbejdserfaring fra området, så læs videre.
Om SoHO og sektionen
Sektionen SoHO Sundhed er en del af styrelsens nyoprettede enhed SoHO. Enheden består af i alt 10 medarbejdere i hhv. SoHO Sundhed og SoHO Jura, som varetager den overordnede kontrol og kvalitetssikring af blod og vævscentre (herunder blod- og sædbanker og fertilitetsklinikker) og træffer afgørelser om sanktioner i forhold til disse. Vi behandler ansøgninger om tilladelser, vurderer indberetninger om alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser, og så spiller vi en nøglerolle i implementeringen af den store, nye EU-forordning for SoHO, som finder anvendelse fra august 2027.
SoHO-området er strategisk højt prioriteret i Styrelsen for Patientsikkerhed, og enheden vil vokse betydeligt som følge heraf.
SoHO Sundhed varetager kontrollen med blod- og vævscentre. Sektionen behandler bl.a. ansøgninger om tilladelse til blod- og vævscenteraktiviteter, vurderer indberetninger om alvorlige bivirkninger og alvorlige uønskede hændelser og gennemfører inspektioner af blod- og vævscentre. I løbet af 2027 vil sektionen desuden skulle medvirke ved udstedelsen af en række bekendtgørelser og vejledninger om SoHO.
Der er aktuelt 5 medarbejdere i SoHO Sundhed. Antallet af medarbejdere forventes af vokse i løbet af 2027.
Din hverdag hos os
Du kommer til at indgå i et dynamisk, tværfagligt team, som p.t. består af læger og biologer, og du vil få en bred kontaktflade til eksterne aktører, samarbejdspartnere, eksperter og kollegaer både i Danmark og andre lande. SoHO-området er præget af omfattende regulering og samarbejde på tværs af både fagområder og landegrænser. Det er derfor vigtigt, at du kan navigere i en hverdag med mange interessenter og forskellige hensyn.
Din hverdag vil bestå af driftsopgaver, men da det er et område i stærk udvikling, vil du også få mulighed for at bidrage til udvikling af arbejdsgange samt opbygning af den nye enhed. Du vil blive oplært i at foretage inspektioner af vævs- og blodcentre i hele landet. Du skal derfor forvente nogen rejseaktivitet med overnatning.
Dine primære arbejdsopgaver
- Godkende ansøgninger om vævscentertilladelser i samarbejde med enhedens jurister.
- Foretage inspektioner af vævs- og blodcentre (på sigt SoHO-enheder).
- Sagsbehandle indberetninger af alvorlige bivirkninger og alvorlige uønskede hændelser.
- Rådgive aktører på SoHO-området i spørgsmål om myndighedskrav, herunder EU-regler og national lovgivning.
- Udarbejde retningslinjer, rapporter og dataset.
- Medvirke ved udfærdigelse af regler og vejledninger.
- Samarbejde med andre enheder i styrelsen.
Afhængig af din faglige baggrund vil du også skulle godkende SoHO-præparater.
Opgaverne ændrer sig ikke markant, når SoHO-forordningen finder anvendelse, men der bliver nye regelsæt. Opgaven med godkendelse af SoHO-præparater er ny i styrelsen og kræver derfor nye kompetencer.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse inden for life science eller et sundhedsfagligt område. Det kan f.eks. være som læge, humanbiolog, farmaceut, biokemiker eller bioanalytiker.
Du har relevant erhvervserfaring, f.eks. fra et vævscenter, en fertilitetsklinik, et blodcenter, laboratorievirksomhed eller en anden højt reguleret virksomhed med stærkt fokus på kvalitet (f.eks. GMP-miljøer). Vi ser gerne, at du har erfaring med processtyring, kvalitetssikring og/eller dataanalyse.
Du skal være motiveret for at arbejde i et tværfagligt miljø med internationalt samarbejde, og derfor skal du, udover dansk, beherske skriftlig og mundtlig engelsk professionelt.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, tage ansvar og trives med afvekslende arbejdsopgaver. Du skal kunne kombinere og balancere det detaljeorienterede med det pragmatiske og bevare overblikket.
Vi tilbyder
En spændende stilling med mange og varierede opgaver indenfor et felt i stor udvikling.
Et meningsfuldt arbejde, hvor du kan bruge din faglighed og lære nyt.
Et godt og tæt samarbejde mellem forskellige fagligheder.
Vi tilbyder desuden
- Grundig oplæring.
- Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med mulighed for hjemmearbejde.
- Mulighed for efter- og videreuddannelse inden for relevante områder.
- Mulighed for indflydelse gennem netværk på nationalt og europæisk plan.
Du bliver omfattet af en gratis kaffe- og frugtordning, gratis træningsfaciliteter og en svanemærket kantine. Vi har en kunstforening og en aktiv personaleforening, der arrangerer teater- og biografture, museumsbesøg mm. Vi har cykelkælder og ligger i gå-afstand fra offentlig transport. Det er muligt at tilmelde sig p-plads ordning, og der er el-ladestandere. Styrelsen har en smuk beliggenhed på Islands Brygge med udsigt over Københavns Havn.
Vi er derudover en arbejdsplads, der prioriterer samarbejdet om den grønne omstilling.
Om ansættelsen
Ansættelsen er som udgangspunkt på fuld tid (37 timer) og tiltrædelse ønskes pr. 1. marts 2027.
Den fysiske adresse er Islands Brygge 67, 2300 København S.
Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund sker ansættelsen som enten bioanalytiker, fuldmægtig, specialkonsulent, chefkonsulent, afdelingslæge eller overlæge.
- Ansættelse som bioanalytiker sker efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010, samt organisationsaftale for bioanalytikere i staten og de i tilknytning hertil indgåede lokalaftaler.
- Ansættelse som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent sker efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
- Ansættelse som afdelingslæge sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger.
- Ansættelse som overlæge sker i stilling i gruppe 1 (LR37) i henhold til den til enhver tid gældende rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.
Ansættelse som afdelingslæge eller overlæge forudsætter speciallægeanerkendelse.
Ansøgningsfrist er den 2. december 2027.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til enhedschef Søren Stidsen på tlf. 4027 0799 eller overlæge Rikke Jørgensen på tlf. 2052 2488.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis, inkl. karakterer.
Vi afholder ansættelsessamtaler 14. og 15. december 2026. Udvalgte ansøgere skal deltage i 2. samtale den 21. december 2026.
Du kan læse mere om os på www.stps.dk.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Akademisk generalist til udvikling af CPRUddannelses- og Forsknings- ministeriet · København K, København KView and apply
- Barselsvikariat som UddannelsesrådgiverAarhus Universitet · Aarhus C, Aarhus CView and apply
- 3-year project position as Education AdvisorAarhus Universitet · Aarhus C, Aarhus CView and apply
- Do you want to help shape the financial management at the Danish Immigration Service? (171602)US - Næstved · Næstved, NæstvedView and apply
- Sagsbehandler til Tilknytning & Tiltrækning ved FøringsstøtteregimentetSvanemøllens Kaserne · Fredericia, FredericiaView and apply
- Academic staff member with an interest in policy and leadership support - Department of Policy and RelationsDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbyView and apply
- Process Consultant – Do you want to be the management's strategic and coordinating support?Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø · Tønder, TønderView and apply
- Medarbejder til Finansministeriets 3. kontorFinansministeriets Departementet · København K, København KView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Projektleder og underviser til Videnskab & samfund på Statens Naturhistoriske MuseumKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KView and apply
- Vi søger en engageret sygeplejerske med erfaring til Stenløse hjemme- og sygeplejeEgedal Kommune · Stenløse, StenløseView and apply
- Laborant til Sektion for Agerlandets Biodiversitet, Institut for Agroøkologi, Aarhus UniversitetAarhus Universitet · Tjele, TjeleView and apply
- Naturfaglig udskolingslærer til BramsnæsvigskolenLejre Kommune · Ejby, EjbyView and apply
- Tilsynsmedarbejder til Forst og NaturBanedanmark · Ringsted, RingstedView and apply
- Ønsker du at gøre en forskel for borgere med inkontinens? Så søger vi i Kalundborg Kommune nu en kontinenssygeplejerskeKalundborg Kommune · Kalundborg, KalundborgView and apply
- Molecular Microbiology and Microbial Genomics Technician - DTU Chemical EngineeringDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbyView and apply
- Regnskabskonsulent (kreditor)til RegnskabsserviceRegion Sjælland · Sorø, SorøView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Har du en naturvidenskabelig eller sundhedsfaglig baggrund, og vil du være med til at sikre kvalitet og sikkerhed inden for blod, væv og celler (SoHO’er)?
Styrelsen for Patientsikkerhed · 2300 København S · Partly remote