Musikbibliotekar til Special Collections
5230 Odense M
- Location
- 5230 Odense M
- Company
- Syddansk Universitet
- Working hours
- Part-time
- Part-time hours
- 30 hours/week
- Posted
- 22 October 2026
- Application deadline
- 6 November 2026
- Category
- Librarian
About the job
Syddansk Universitetsbibliotek søger en ny kollega til Team for Særsamlinger i Afdeling for Informationsressourcer på Syddansk Universitetsbibliotek i Odense.
Afdeling for Informationsressourcers primære opgave er indkøb og registrering af biblioteksmaterialer uanset form og alder, samt at gøre disse tilgængelige for brugerne via bibliotekets systemer.
Afdelingen er inddelt i tre teams alt efter arbejdsopgaver med i alt 20 medarbejdere.
Team for særsamlinger er det mindste team i afdelingen, hvor de fleste medarbejdere også har andre opgaver udover dem der ligger i teamet. Teamets hovedopgaver er formidling, registrering og bevaring af samlinger. Derudover er der udstillingsaktiviteter og understøttelse af relevante forskningsprojekter.
Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde - på tværs af funktioner og faggrænser. Arbejdsmiljøet er uformelt, med en afslappet og humoristisk tone, men samtidig med fokus på kvalitet og effektive interne arbejdsprocesser.
Arbejdsopgaverne består blandt andet i følgende
- Formidling af bibliotekets særsamlinger især indenfor musik
- Planlægning udstillinger af materialerne i f.eks. montre
- Registrering af særsamlinger indenfor musik
- Digitalisering af vores særlige samlinger indenfor musik
- Indlemme digitale filer i det digitale biblioteksarkiv (Alma Digital)
- Overspilning af lydfiler: a) til brugere, løbende – og til b) Alma Digital
Kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du
- Har en relevant videregående uddannelse indenfor musikvidenskab eller lign. akademisk baggrund
- Arbejder struktureret, systematisk og kvalitetsbevidst
- Evner at arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner
- Har gode formidlingsevner både mundtlig og skriftlig på dansk og engelsk
Det er et plus, hvis du har
- Erfaring med arkivarbejde og digitalisering
- Erfaring med bibliotekssystemerne Alma og Alma Digital
Du vil få oplæring i de relevante opgaver. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med formidling og registrering af vores særsamlinger samt indgå i, og bidrage til, det gode samarbejde og arbejdsmiljø, som vi har på biblioteket.
Du får dit daglige virke på universitetsbiblioteket, der servicerer hele Syddansk Universitet. Tjenestestedet er SDUB Odense, men der må forventes rejseaktivitet til alle universitetets campusbyer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC samt forhandling efter principperne i Ny Løn. Ansøgere skal være indstillet på at deltage i den vagtordning/publikumsbetjening, der sikrer bemanding i bibliotekets betjeningstid.
Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer.
Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgeres tidligere løn.
Stillingen er på 30 timer. Tiltrædelse den 4. januar 2027.
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chef for Informationsressourcer Lone Søndberg Madsen på telefon 6550 2713.
Ansøgningsfrist 6. november 2026 kl. 23.59.59. Samtaler forventes afholdt i uge 47 eller 48.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om os
Universitetsbiblioteket er 24-7 åbent for studerende og ansatte med betjeningstid fra 8-16 på hverdage. Vi er et offentligt videnskabeligt forskningsbibliotek med cirka 110 ansatte fordelt på betjeningssteder i Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse, Sønderborg og København og på mange faggrupper, som alle brænder for kontakten med universitetsmiljøet og den brede offentlighed.
Vi er glade og stolte over vores arbejdsplads og vores funktion, og vi prioriterer trivsel, humor og arbejdsglæde højt. Vi har et godt sammenhold og hjælper gerne hinanden.
Biblioteket arbejder ud fra en mission, vision og strategiske temaer – læs mere her https://www.sdu.dk/da/bibliotek/om-biblioteket/strategi
Syddansk Universitetsbibliotek er en attraktiv arbejdsplads med mange forskellige personalegoder som fx feriefond, kunstforening og mange kurser, herunder gratis adgang til Folkeuniversitetet, samt lokal kaffeordning. Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsliv i form af flekstidsordning og mulighed for distancearbejde.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter.
Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Would you like to be our new librarian and help operate and develop the library's offerings for children in Tårnby? Employment from 1 December 2026 or as soon as possible thereafterTårnby Kommune · Kastrup, KastrupView and apply
- Do you want to bring literature to life and create vibrant library experiences?Gentofte Kommune · Charlottenlund, CharlottenlundView and apply
- Literary mediator with a focus on events and audience developmentBørnehuset Pilen · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbyView and apply
- Literature facilitator with a focus on youthBørnehuset Pilen · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbyView and apply
- Two family librarians for Ballerup LibrariesBallerup Kommune · Ballerup, BallerupView and apply
- Head of the Children and Youth area at the Sønderborg LibrarySønderborg Kommune · Sønderjylland, SønderjyllandView and apply
- Project Manager for Children's Culture at Stevns LibrariesStevns Kommune · Store Heddinge, Store HeddingeView and apply
- Helsingør Municipality's Libraries are looking for a facilitator for customer service, local communities and communicationCenter for Børn, Unge og Familier · Helsingør, HelsingørView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Religionsfaglig medarbejderKøbenhavns Domkirke Vor Frue Kirke · København, KøbenhavnView and apply
- Lokalkendt og ambitiøs sælger eller ejendomsmægler til home HjørringHome v/Jesper Spenner Carlsson · Hjørring, HjørringView and apply
- SSH (dag eller aften) til Lokalteam Midt i KøgeKøge Kommune · Køge, KøgeView and apply
- Danish Defence Intelligence Service seeks an advisor for the national TEMPEST authorityForsvarets Efterretningstjeneste · København Ø, København ØView and apply
- Pædagog til Astra i Børnehuset PlanetenFrederiksberg Kommune · Frederiksberg, FrederiksbergView and apply
- Socialrådgiver til barselsvikariat i UPA 2 på ungeområdet i Din Sociale IndgangKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Join the Burger King Crew at Copenhagen Airport!Burger King · Kastrup, KastrupView and apply
- Sygeplejerske til komplekse borgerforløb på Midlertidige DøgnpladserKøge Kommune · Køge, KøgeView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Musikbibliotekar til Special Collections
Syddansk Universitet · 5230 Odense M