Speciallæge til Afdeling for Vækst og Reproduktion - Juliane Marie Centret

Region Hovedstaden

2100 København Ø

Location
2100 København Ø
Working hours
Full-time
Posted
4 November 2026
Application deadline
18 November 2026
Category
Specialised doctor

About the job

Juliane Marie Centret

En speciallæge søges pr. 1. oktober 2027 eller snarest herefter til afdeling for Vækst og Reproduktion. Der søges en speciallæge i pædiatri med interesse for pædiatrisk endokrinologi samt dokumenteret forskningserfaring indenfor området (PhD grad eller disputats). Afdeling for Vækst og Reproduktion har en omfattende ambulatoriefunktion med mere en 13.000 patientbesøg årligt. Afdelingen huser desuden adskillige DANAK akkrediterede speciallaboratorier mhp. måling af hormoner, molekylærgenetiske undersøgelser, histologisk vurdering af gonader, vurdering af sædprøver, og en sædbank.

Afdelingen varetager højt specialiserede kliniske funktioner indenfor det pædiatrisk endokrinologiske samt medicinsk andrologiske område, og behandler således børn, unge og voksne med sjældne endokrine lidelser, vækst- og pubertetsforstyrrelser, kønskromosomafvigelser (f.eks. patienter med Klinefelter og Turner syndrom), transkønnede unge, samt mænd med andrologiske sygdomme som f.eks. mandlig infertilitet, testosteronmangel, adrenogenitalt syndrom og gynækomasti. Afdeling for Vækst og Reproduktion er det eneste ”Andrology Training Centre” i Danmark, der er certificeret af European Academy of Andrology (EAA).

Stillingen er vagtfri. Speciallægen skal varetage ambulant klinisk funktion indenfor det pædiatrisk endokrinologiske område herunder arvelige metaboliske knoglesygdomme samt forstyrrelser i calcium- og fosfatstofskiftet hos børn og unge. Det forventes desuden, at afdelingslægen bidrager aktivt til videreudviklingen af de højt specialiserede kliniske funktioner, supervision af yngre kolleger, den præ- og postgraduate undervisning, og afdelingens internationale profilering.

Der vil blive lagt særlig vægt på dokumenteret vedvarende forskningsaktivitet, samt fortsat aktivt forskningsengagement særligt indenfor pædiatrisk endokrinologi og med relevans for de ovenfor beskrevne kliniske ansvarsområder.

Det forventes at ansøgeren er kvalificeret til supervision af yngre forskere på præ- og postgraduat niveau og kan indgå i et tværfagligt seniorforskerteam, dokumenterede akademiske kvalifikationer svarende til adjunkt- eller lektorniveau vil være en fordel. Ansøgningen skal være bygget op omkring de syv lægeroller. Dokumentation af formelle og faglige kompetencer skal vedlægges som bilag.

Ønskes yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte cheflæge, professor Anders Juul på telefon 35 45 50 85, eller [email protected].

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til fælles akademisk overenskomst med tilhørende organisationsaftale for speciallæger.

Ansøgningsfrist: 18. november 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler: November/december måned 2026

Søg stillingen via nedenstående link

Interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger. Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads. Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Speciallæge til Afdeling for Vækst og Reproduktion - Juliane Marie Centret

Region Hovedstaden · 2100 København Ø