Specialpsykologer/psykologer med specialistuddannelse

AS3 A/S

8260 Viby J

Location
8260 Viby J
Company
AS3 A/S
Working hours
Part-time
Part-time hours
30–36 hours/week
Posted
8 October 2026
Application deadline
30 November 2026
Category
Psychologist

About the job

Specialpsykologer / psykologer med specialistuddannelse

Vil du bruge din specialiserede psykologfaglighed, og motiveres du af at sikre grundig psykiatrisk udredning, så mennesker får den rette behandling og mulighed for at vende bæredygtigt tilbage i arbejde? Så er du måske én af de nye kollegaer, vi søger til vores centre i både Viby J., Aalborg, Odense og København Ø.

Hos AS3 Psykiatri får du en central rolle som en del af et stærkt tværfagligt team i en organisation, hvor kvalitet, samarbejde og udvikling er i fokus. Du arbejder med psykiatrisk udredning, behandling, supervision og faglig sparring.

Du får mulighed for at præge både dine egne opgaver, den faglige praksis og den fortsatte udvikling af AS3 Psykiatri.

OM AS3 PSYKIATRI

Som en del af AS3 Work&Care har vi opbygget AS3 Psykiatri, en intern psykiatrifunktion, hvor vi udreder og behandler mennesker i forløb via pensions- og forsikringsselskaber. I et tværfagligt samarbejde skaber vi afklaring og retning i komplekse forløb, så den enkelte får de bedst mulige forudsætninger for at vende tilbage til arbejdet.

Vi vækster, så derfor søger vi nu kollegaer til Viby J., Aalborg, Odense og København Ø. Du bliver tilknyttet én lokation.

HER KOMMER DU IND I BILLEDET

Som specialpsykolog/specialist får du en central rolle i vores udredningsarbejde. Du bidrager til høj faglig kvalitet i vurderingen af behandlingsbehov og arbejdsprognoser i tæt samarbejde med et tværfagligt team.

Dine arbejdsområder vil være

•

Udredning og kliniske vurderinger: Psykiatrisk udredning indenfor alle kategorier i ICD-10 samt vurdering af behandlingsbehov og arbejdsrettede hensyn. Vores kandidater er typisk mennesker med tilpasningsreaktioner, angst og/eller depression, og hvor der samtidig er en underliggende psykopatologi til stede, som fx personlighedsmæssige udfordringer eller neuropsykiatriske tilstande.

•

Behandling: Individuelle terapeutiske samtaler, gruppeforløb og bidrag til relevante behandlingsplaner.

•

Supervision og faglig sparring: Supervision af kliniske psykologer og sparring med psykologer, fysioterapeuter, jobcoaches og øvrige faggrupper. Indgå i vurderingen af komplekse og længerevarende sager.

•

Faglig udvikling: Deltagelse i behandlingskonferencer, komplekse sagsvurderinger og udvikling af AS3 Psykiatris metoder, arbejdsgange og tilbud.

DERFOR SKAL DU VÆLGE AS3 PSYKIATRI

I AS3 Psykiatri bliver du en del af en ambitiøs funktion i vækst, hvor høj faglighed går hånd i hånd med et stærkt kollegialt fællesskab. Vi prioriterer videndeling, sparring og faglig udvikling højt og skaber rammerne for, at du kan udvikle dig gennem både samarbejdet med dygtige kolleger og de forløb, du arbejder med.

Som specialpsykolog Lottesophia Gordon Drejer fortæller

”Jeg er overrasket over, hvor meget jeg har udviklet mig fagligt som specialpsykolog, på trods af, at jeg allerede havde en del års erfaring, da jeg startede.”

I stillingen kan du se frem til

•

Faglig indflydelse: Du får mulighed for at præge både din rolle og udviklingen af vores psykiatriske tilbud.

•

Variation i opgaverne: Du kan kombinere udredning, behandling, supervision, sparring og faglig udvikling.

•

Et stærkt tværfagligt miljø: Du arbejder tæt sammen med speciallæger, specialpsykologer, psykologer, sygeplejersker og lægesekretærer.

•

Godt arbejdsmiljø: Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og en anerkendende kultur.

•

Fleksibilitet i hverdagen: Du får indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde inden for de aftalte rammer.

•

Faglig udvikling: Du får en grundig introduktion, løbende sparring og mulighed for kompetenceudvikling.

•

En tydelig mening med arbejdet: Din faglighed bidrager til, at mennesker får den rette hjælp og kan fastholde eller genvinde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

VORES NYE KOLLEGA

Det er et krav, at du er færdiguddannet specialpsykolog eller psykolog med specialistuddannelse.

Vi ønsker os desuden, at du har solid erfaring med udredning og behandling af voksne med psykiske lidelser. Du arbejder selvstændigt med komplekse kliniske problemstillinger, men ser samtidig værdien i tæt tværfagligt samarbejde. Du har erfaring med supervision og faglig sparring.

Du har organisatorisk forståelse og kan bidrage til implementering af nye tiltag og motiveres af at være en del af en funktion i udvikling, hvor du kan præge arbejdsgange og kultur.

Som person er du imødekommende, samarbejdsorienteret og trives i en hverdag med en bred kontaktflade.

Du behøver ikke kunne sætte kryds ved alt. Det vigtigste er, at du har en stærk faglighed, lyst til at dele din viden og motivation for at være med til at udvikle AS3 Psykiatri.

ER DU VORES NYE KOLLEGA?

Så upload dit CV og evt. en kort motiveret ansøgning, dit eksamens- og autorisationsbevis samt dokumentation for uddannelsen som specialpsykolog eller evt. specialistuddannelse.

Ansøgningsfrist: Vi vurderer løbende indkomne ansøgninger.

Stillingstype: Fastansættelse, 30-37 timer eller efter aftale.

Arbejdssted: Ét af vores centre i Viby J., Aalborg, Odense eller København Ø.

Opstart: Efter aftale.

I AS3 ser vi forskellighed som en styrke, og hver dag arbejder vi for, at flere kommer ind på arbejdsmarkedet, færre falder ud, og at alle kan bidrage med deres bedste. Derfor ser vi frem til at høre fra alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, etnicitet eller religion.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Specialpsykologer/psykologer med specialistuddannelse

AS3 A/S · 8260 Viby J