Studentermedhjælper til Center for Politisk Betjening i Banedanmark

Banedanmark

1577 København V

Location
1577 København V
Working hours
Part-time
Part-time hours
10–15 hours/week
Posted
27 October 2026
Application deadline
17 November 2026
Category
Studentermedhjælp

About the job

Vil du arbejde tæt på politiske processer, direktion og ledelse i en af Danmarks største statslige organisationer? Som studentermedhjælper i Banedanmark får du et unikt indblik i samspillet mellem politik, forvaltning og strategisk ledelse, samtidig med at du bidrager til udviklingen af en grønnere jernbane.

Vi søger en studentermedhjælper til Center for Politisk Betjening i Staben i Banedanmark. Center for Politisk Betjening understøtter Banedanmarks direktion og ledelse i håndteringen af politiske sager, ministerbetjening, borgerhenvendelser og strategiske beslutningsprocesser. Vi er bindeled mellem Banedanmark, By-, Land- og Transportministeriet og Folketinget. Sammen med resten af Banedanmark arbejder vi for at skabe en grøn, attraktiv jernbane.

Vi er knap 40 dedikerede medarbejdere i Center for Politisk Betjening. Du får en alsidig arbejdsdag, hvor opgaverne spænder vidt og går på tværs af hele organisationen.

Om at være studentermedhjælper i Banedanmark fortæller din kollega Sebastian

”Jeg startede selv som studentermedhjælper i Banedanmark for fire år siden. I begyndelsen lavede jeg hovedsageligt opgaver af administrativ karakter, men da jeg ønskede mere politisk komplekse opgaver og mere ansvar, blev der lyttet til mig. Du får altså stor indflydelse på dine arbejdsopgaver, og der er mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. Samtidig overraskede det mig, hvor meget politik, der er i Banedanmark. Du får virkelig indblik i samspillet mellem styrelse, departement og Folketinget.”

Bred vifte af spændende opgaver

Som studentermedhjælper i Center for Politisk Betjening kommer du til at hjælpe med at sikre, at tandhjulene drejer rundt. Du har skarpe koordinationsevner og overblik, når du sammen med centerets konsulenter og tre studentermedhjælpere bl.a. får ansvar for at:

  • Understøtte styringen af bestillinger og tværgående leverancer på tværs af organisationen
  • Besvare borgerhenvendelser og spørgsmål fra vores departement
  • Udarbejde mødemateriale og information til ledelse og direktion
  • Bidrage til at udarbejde oplæg, analyser og præsentationer
  • Hjælpe med at udvikle og effektivisere centerets arbejdsprocesser

Du skal derfor trives med mange forskelligartede opgaver, som til tider skal løses parallelt og nogle gange med korte frister. Opgaverne er ofte komplekse og involverer mange interessenter, men du bliver en del af et dygtigt hold, som altid er klar med støtte og sparring. Til gengæld kan vi love, at du vil få et indblik i arbejdet i en statslig styrelse med stor politisk bevågenhed og erfaring med samspillet mellem embedsværk, ministerium og Folketing.

Om dig

Du er i gang med en relevant samfundsfaglig videregående uddannelse, f.eks. stud.scient.pol, stud.polit., stud.merc.pol., stud.scient.adm. eller lignende.

Tidligere erhvervserfaring er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og går til opgaverne med initiativ og engagement. Derudover forventer vi, at du:

  • er struktureret og kan prioritere egne arbejdsopgaver
  • er dygtig til at formulere dig på skrift og har en analytisk sans
  • er ansvarsbevidst og selvkørende, men samtidig anser dig selv som en teamplayer
  • trives med afveksling mellem rutineprægede og komplekse arbejdsopgaver
  • tør række ud og vil bidrage til, hvordan vi kan gøre det hele lidt smartere

Din nye arbejdsplads

Du får arbejdsplads i hjertet af København på vores hovedkontor Carsten Niebuhrs Gade 43, tæt på Fisketorvet, Metro og Dybbølsbro Station. Her finder du også en fælles kantine, frugtordning, café og motionsrum.

Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen, men der er naturligvis mulighed for fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder m.m.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen følger lønnen for HK-studerende, der er 145,91 kr. i timen.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Alexander Ludwig Funch Adamsen på [email protected] eller på 28 10 82 98 eller chefkonsulent Andreas Barskov Møller på [email protected] eller på 24 67 44 13 .

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores HR-konsulenter på mail [email protected] .

Vi holder løbende samtaler, så send os dit CV, ansøgning og dokumentation for, at du er indskrevet på en videregående uddannelse hurtigst muligt. Dokumentationen er en forudsætning for at kunne blive ansat i stillingen.

Ønsket tiltrædelse er snarest muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret, inden der bliver indhentet en reference.

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Studentermedhjælper til Center for Politisk Betjening i Banedanmark

Banedanmark · 1577 København V