Studentermedhjælper til data og digital udvikling

Location
2400 København NV
Working hours
Part-time
Part-time hours
15 hours/week
Posted
26 October 2026
Application deadline
20 November 2026
Category
Studentermedhjælp

About the job

Har du erfaring med programmering og databehandling? Og vil du bruge dine tekniske kompetencer i en organisation, der arbejder for at give børn og unge i udsatte positioner adgang til trygge relationer og fællesskaber? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Hvem er vi?

Mentorbarn er en mellemstor NGO, der forbinder børn og unge i udsatte positioner med frivillige venskabsfamilier. Hos Mentorbarn bliver du en del af en organisation, der arbejder for, at flere børn og unge får trygge voksenrelationer og oplever at høre til i et støttende fællesskab.

Vi bor på Thoravej 29 i København NV. Et nyskabende kontorfællesskab i et prisbelønnet hus, hvor alle arbejder indenfor enten social innovation, kunst og kultur eller biodiversitet. Hvis du har lyst, kan du derfor blive en del af et større community af sociale organisationer, kunstnere og iværksættere, der inviterer til events og fællesskaber på tværs af arbejdspladser.

Hvad skal du arbejde med hos os?

  • Data og kvalitet: Bearbejde og strukturere data, så de kan bruges i den daglige drift og ledelsesopfølgning.
  • Automatisering: Udvikle og vedligeholde mindre scripts og automatiserede arbejdsgange, der kan gøre administrative processer enklere.
  • Excel og rapportering: Bidrage til automatisering af Excel-overblik, rapporter og ledelsesinformation.
  • Sagsarkivering: Bidrage til implementering og videreudvikling af Mentorbarns digitale sagsarkiv, herunder strukturering, kvalitetssikring og dokumentation.
  • Dokumentation og support: Dokumentere løsninger og hjælpe kolleger med at anvende de digitale arbejdsgange.
  • Analyse og vidensindsamling: Bidrage til mindre analyser, dataindsamling, desk research og bearbejdning af information til brug for projekter og udviklingsopgaver samt diverse ad hoc opgaver i sekretariatet.

Du vil ikke stå alene med opgaverne. Vi løfter i flok og du vil have samarbejdsflader med såvel vores konsulenter i sekretariatet som vores socialfaglige procesledere der arbejder rundt om i landet. I personalespørgsmål refererer du til Mentorbarns direktør og i arbejdet med sagsarkiveringsprojektet arbejder du tæt sammen med vores programchef, der også er dataansvarlig.

Vi tilbyder

  • 15 timers arbejdsuge
  • Et meningsfyldt studiejob i en NGO, hvor alle ansatte har en vigtig rolle i den samlede opgaveløsning
  • Fleksibilitet i eksamensperioder
  • Mulighed for at arbejde med konkrete data- og digitaliseringsprojekter
  • Selvstændige opgaver med faglig sparring
  • Støttende og opbakkende kolleger

Hvem er du?

  • Du læser fx data science, datalogi, statistik, softwareudvikling, informationsvidenskab eller en anden uddannelse med fokus på data og programmering.
  • Du har erfaring med R, Python eller tilsvarende og kan lide at løse konkrete problemer med data.
  • Du er god til Excel og kan sætte dig ind i nye programmer og digitale værktøjer.
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt og er opmærksom på kvalitet og deadlines.
  • Du kan dokumentere dit arbejde og forklare tekniske løsninger på en måde, som også giver mening for ikke-tekniske kolleger.
  • Du har lyst til at arbejde praktisk med automatisering, databehandling og digitale arbejdsgange.

Kendskab til Microsoft 365, SharePoint, OneDrive, Power Automate, Power Query eller automatisering af Excel- og Word-dokumenter er en fordel, men ikke et krav.

Sådan søger du

Send en kort ansøgning og dit CV til [email protected]

Vi ser gerne at du kort beskriver et projekt, hvor du har arbejdet med programmering, databehandling eller automatisering. Det kan være fra dit studie, et tidligere arbejde eller et selvstændigt projekt.

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen, og arbejdsstedet er Mentorbarns kontor på Thoravej 29, 2400 København NV.

Tiltrædelse: 1. december 2026. Ansøgningsfrist: 20. november 2026.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Klaus Ljørring Pedersen på telefon: 2681 9335

Vi glæder os til at høre fra dig.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Studentermedhjælper til data og digital udvikling

Den almennyttige selvejende institution - MENTORBARN - relationer for livet · 2400 København NV