TEKNISK DESIGNER/GIS-MEDARBEJDER TIL LEDNINGSREGISTRERING

Location
4900 Nakskov
Working hours
Full-time
Posted
4 November 2026
Application deadline
4 December 2026
Category
Architectural drafter

About the job

Vil du være med til at sikre et stærkt og opdateret datagrundlag for fremtidens forsyningsprojekter på Lolland? Har du erfaring med ledningsregistrering og kvalitetssikring af lednings- og anlægsdata, og trives du med at samarbejde tæt med projektledere og faglige specialister? Så er det måske dig, vi søger.

Hos Lolland Forsyning får du en vigtig rolle i arbejdet med at sikre ajourførte ledningsdata, sikker registrering og veldokumenteret projektmateriale. Du bliver en faglig medspiller med en bred kontaktflade til kolleger på tværs af organisationen samt eksterne rådgivere, entreprenører og kommunale myndigheder.

Dine opgaver

Du får ansvar for at registrere, vedligeholde og kvalitetssikre ledningsdata på tværs af vores forsyningsområder og projekter. Dit arbejde er med til at sikre, at både projekter og driftsopgaver bygger på et korrekt, ensartet og opdateret datagrundlag.

Dine hovedopgaver bliver blandt andet at

  • registrere, bearbejde og ajourføre lednings- og anlægsdata i vores ledningsregistreringsprogram
  • kvalitetssikre ledningsdata og sikre korrekte og ensartede registreringer
  • udarbejde kort, temakort, ledningsplaner og andet GIS-baseret projektmateriale
  • understøtte projektledere, drift og fagansvarlige med GIS-analyser, dataudtræk og teknisk sparring
  • deltage i projektmøder og tekniske afklaringer efter behov
  • klargøre GIS-data og kortmateriale til myndighedsansøgninger, projektering og dokumentation
  • bidrage til fælles standarder, arbejdsgange og datamodeller på forsyningsområdet
  • håndtere LER-besvarelser.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse eller på anden måde har opbygget et godt kendskab til området. Du har praktisk erfaring med ledningsregistreringssystemer og behandling af tekniske data.

Du arbejder grundigt og struktureret og har blik for datakvalitet, præcision og dokumentation. Samtidig kan du omsætte geografiske og tekniske data til tydelige kort, analyser og anvendeligt projektmateriale. Du trives med at understøtte flere projekter og samarbejde med forskellige fagligheder.

Du er samarbejdsorienteret og nysgerrig på datadrevne løsninger, tager ansvar for dine leverancer og følger op på aftaler. Du bidrager konstruktivt til at udvikle arbejdsgange, datakvalitet og dokumentation og kommunikerer klart og professionelt på dansk, både skriftligt og mundtligt. Har du desuden kendskab til forsyningsbranchen, ledningsanlæg, spildevand eller andre tekniske anlægsprojekter, er det en fordel.

Velkommen til Lolland Forsyning

Vi er en forsyningsvirksomhed med ca. 85 medarbejdere, som hver dag arbejder for at levere den bedste forsyningsoplevelse til vores kunder. Vi arbejder for et dynamisk, moderne og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til meget selvledelse og nytænkning. Vi tilbyder en sundhedsforsikring og andre personalefordele såvel som mulighed for kurser og efteruddannelse.

Som vores nye kollega kan du se frem til at blive en del af et engageret hold, som spiller hinanden gode og har det sjovt sammen, imens vi samarbejder om at sikre et solidt datagrundlag for drift og udvikling af Lollands forsyningsinfrastruktur.

Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af hele organisationen. Din hverdag spænder fra registrering og kvalitetssikring af GIS-data til kortproduktion, tekniske afklaringer og samarbejde på tværs af organisationen.

Har vi fanget din interesse?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Andres Abildgaard på telefon 4178 1164.

Vi behandler ansøgninger og gennemfører samtaler løbende, indtil vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne din motiverede ansøgning og dit CV snarest muligt.

Som en del af ansættelsesprocessen vil du blive bedt om at udfylde en personlighedsprofil.

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor løn og ansættelsesforhold inkl. pension fastsættes efter gældende overenskomst for KL samt dine kvalifikationer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

TEKNISK DESIGNER/GIS-MEDARBEJDER TIL LEDNINGSREGISTRERING

LOLLAND FORSYNING A/S · 4900 Nakskov