Vil du gøre dig selv overflødig?

Egedal Kommune

3650 Ølstykke

Location
3650 Ølstykke
Working hours
Full-time
Posted
12 October 2026
Application deadline
22 November 2026
Category
Social pedagogue

About the job

Ja, du læste rigtigt!

I Socialpsykiatri og Handicap i Egedal Kommune søger vi nu nye kollegaer, der har mod til at arbejde hen imod, at borgerne klarer sig så selvstændigt som muligt – så de en dag ikke længere har brug for vores faglighed.

Det lyder måske mærkeligt. Men det er faktisk kernen i vores arbejde.

Når vi lykkes, har borgeren opnået større selvstændighed, mere tro på egne evner og flere muligheder for at leve det liv, vedkommende ønsker. Derfor arbejder vi ikke for borgeren. Vi arbejder sammen med borgeren.

Vi tager afsæt i ét enkelt spørgsmål

"Hvad kan du ikke i dag – og hvad vil du gerne kunne i morgen?"

Det spørgsmål guider vores indsats, vores faglighed og vores samarbejde med borgerne.

Bliv en vigtig del af borgernes udviklingsproces

Som udekørende medarbejder efter servicelovens § 85 møder du mennesker i deres eget hjem og i deres eget liv.

Du støtter mennesker med psykiske, sociale eller kognitive udfordringer i at udvikle færdigheder, styrke handlekraften og skabe en hverdag med større selvbestemmelse og livskvalitet.

Det kan handle om

  • At skabe struktur i en hverdag, der virker uoverskuelig
  • At få styr på økonomi, post eller aftaler
  • At begå sig sammen med andre mennesker
  • At færdes offentlige steder som f.eks. i transportmidler eller i det lokale supermarked
  • At komme nærmere uddannelse, beskæftigelse eller fællesskaber
  • At opdage, at man faktisk kan mere, end man troede

For borgerne er det ikke småting, men livsforandrende aktiviteter, som gør dem i stand til at leve et almindelig liv på egne præmisser.

Hvem er du?

Du ser ressourcer før begrænsninger.

Du ved, at udvikling sjældent sker gennem gode råd alene. Den sker gennem nysgerrighed, vedholdenhed og en faglig indsats, hvor borgeren er aktiv medspiller.

Du kan holde fast i retningen, også når vejen er ujævn. Og du tror grundlæggende på, at alle mennesker kan udvikle sig, når de mødes med respekt, håb og passende støtte.

Du er måske

  • Socialpædagog
  • Socialrådgiver
  • Ergoterapeut
  • Sygeplejerske
  • Social- og sundhedsassistent
  • Eller har anden relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse

Det er ikke afgørende, hvad der står på dit eksamensbevis.

Det afgørende er, at du kan omsætte faglighed til meningsfulde forandringer sammen med borgerne.

Derfor skal du vælge os

Hos os får du ikke en manual med svarene på forhånd.

Til gengæld får du

  • Stor frihed til at planlægge og tilrettelægge din arbejdsdag
  • 34 dygtige og engagerede kolleger, som bliver hos os, fordi de trives
  • En arbejdsplads med høj faglighed, humor og stærkt kollegaskab
  • Systematisk kompetenceudvikling inden for blandt andet recovery-orienteret rehabilitering, kognitive metoder, MI og FIT
  • Faglig sparring, hvor vi udfordrer og udvikler hinanden
  • Muligheden for at gå hjem og vide, at du har gjort en reel forskel

Vi forventer, at du

  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv del af fællesskabet
  • Finder det naturligt at arbejde recovery-orienteret og rehabiliterende
  • Kan dokumentere faglige indsatser og progression
  • Er nysgerrig på egen praksis og villig til at lære nyt
  • Har kørekort

Det er et krav, at du ønsker at arbejde med FIT. Du behøver ikke at kende metoden i forvejen – det lærer vi dig.

Vi søger

Kollegaer til en fast stilling på 37 timer.

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning. Vi afholder løbende samtaler.

Vi vil gerne høre, hvad der driver dig fagligt, og hvorfor du tror på, at mennesker udvikler sig bedst, når de får mulighed for selv at tage styringen i eget liv.

Er du blevet nysgerrig vil vi glæde os til at høre fra dig. Du kan kontakte

Teamleder Lea Andreasen – 21 25 70 59

Teamleder Anja Oredsson – 23 42 35 55

Der vil løbende afholdes samtaler

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Vil du gøre dig selv overflødig?

Egedal Kommune · 3650 Ølstykke