Afdelingsleder til Nymarkshjemmet og Familieplejen
7000 Fredericia
- Location
- 7000 Fredericia
- Company
- Fredericia Kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 30 October 2026
- Application deadline
- 17 November 2026
- Category
- Afdelingsleder, offentlig
About the job
Én lederstilling – to faglige områder – én fælles opgave
Kan du skabe retning og faglig udvikling på tværs af to forskellige områder?
Vil du stå i spidsen for to faglige områder, der arbejder på forskellige måder, men har det samme mål: at skabe de bedste rammer for børn, unge og familier?
Fra 1. januar 2027 bliver Nymarkshjemmet og Familieplejen organisatorisk samlet på Familieområdet Døgn. Vi søger derfor én afdelingsleder, der får det samlede ledelsesansvar for begge områder og kan skabe retning, kvalitet og sammenhæng på tværs.
Det er en alsidig lederstilling, hvor du både skal være tæt på den daglige drift og have blik for den langsigtede udvikling. Du skal kunne tilpasse din ledelse til to forskellige faglige miljøer og samtidig sikre, at medarbejderne har en tydelig retning og gode rammer for deres arbejde.
To områder – én fælles opgave
Nymarkshjemmet
Nymarkshjemmet er et døgnbaseret tilbud til børn og unge, hvor omsorg, tryghed og udvikling skal gå hånd i hånd med en tydelig pædagogisk retning. Huset har gennemgået en større renovering og fået øget kapacitet. Det giver gode rammer for det videre arbejde, men stiller samtidig krav til, at hverdagen organiseres, og at fælles faglige standarder omsættes til praksis.
Som afdelingsleder får du en central opgave i at skabe struktur, stabilitet og sammenhæng i den daglige drift. Du skal være tæt på medarbejderne og børnene og sikre tydelig personaleledelse, klare forventninger og løbende faglig sparring. Sammen med medarbejderne skal du understøtte en fælles pædagogisk praksis, hvor relationer, inddragelse, dokumentation og systematisk opfølgning er en naturlig del af arbejdet.
Du skal kunne prioritere i en omskiftelig hverdag, følge op på aftaler og procedurer og skabe rammer, der fremmer både børnenes trivsel og medarbejdernes arbejdsmiljø. Det handler om at omsætte faglige ambitioner til konkrete arbejdsgange og fastholde og udvikle kvaliteten i tæt samarbejde med medarbejderne, de unge, deres familier og relevante samarbejdspartnere.
Familieplejen
Familieplejen arbejder med rekruttering, match og faglig understøttelse af plejefamilier, som varetager omsorgen for anbragte børn og unge. Opgaven kræver stærke relationelle kompetencer, faglig sparring og et tæt samarbejde med plejefamilierne og øvrige samarbejdspartnere.
Familieplejekonsulenterne har peget på et særligt behov for ledelsesmæssig understøttelse inden for tre områder: juridisk understøttelse, samarbejdet med myndighed og skriftlig beskrivelse af fælles samarbejdsformer.
Som afdelingsleder skal du derfor bidrage til, at konsulenterne har adgang til relevant sparring om lovgivning og konkrete faglige vurderinger. Du skal samtidig sikre, at procedurer og arbejdsgange løbende vedligeholdes og er I overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder Barnets Lov.
Derudover skal du understøtte og udvikle samarbejdet med myndighed, skabe tydelige snitflader og bidrage til, at aftaler, samarbejdsformer og arbejdsgange bliver beskrevet skriftligt og omsat til praksis.
Målet er at skabe større tydelighed og sammenhæng i arbejdet omkring børnene, de unge og plejefamilierne samt at give familieplejekonsulenterne klare rammer for deres faglige opgaver og samarbejdet med myndighed.
Som afdelingsleder får du ansvar for begge områder, men ledelsesopgaverne vil være forskellige. Du skal kunne skabe struktur og retning i den daglige drift på Nymarkshjemmet og samtidig understøtte Familieplejens mere konsultative og koordinerende opgaver.
Det er netop evnen til at navigere mellem de to områder, som gør stillingen både kompleks og spændende.
Det er vigtigt for os
Vi ønsker en leder, der har ledelseserfaring og en solid forståelse for arbejdet med børn, unge og familier. Du behøver ikke være specialist på begge områder, men du skal have lyst til at sætte dig ind i områdernes forskelige opgaver og faglige behov.
Vi lægger særligt vægt på, at du
- kan skabe tydelig retning og struktur og samtidig være en nærværende leder
- kan tilpasse din ledelse til forskellige medarbejdergrupper og faglige opgaver
- har blik for både medarbejdernes trivsel og den faglige kvalitet
- kan navigere mellem drift, udvikling og økonomi og bevare overblikket i en kompleks hverdag
- kommunikerer tydeligt og kan skabe følgeskab omkring fælles beslutninger
- har stærke relationelle kompetencer og kan skabe gode samarbejdsrelationer
- har lyst til at udvikle begge områder og skabe sammenhæng på tværs.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til relevant lovgivning på børne- og ungeområdet, herunder Barnets Lov, særligt i relation til Familieplejens opgaver.
En lederstilling med både nærhed og udsyn
Din hverdag vil veksle mellem to forskellige ledelsesopgaver.
På Nymarkshjemmet vil du være tæt på medarbejderne, den pædagogiske praksis og den daglige drift.
I Familieplejen vil du i højere grad skulle understøtte faglige vurderinger, koordinering og samarbejdet omkring plejefamilierne.
Du skal derfor kunne skifte mellem forskellige perspektiver uden at miste den fælles retning. Du skal vide, hvornår der er behov for at gå tæt på en konkret problemstilling, og hvornår din vigtigste opgave er at skabe overblik, stille de rigtige spørgsmål og give medarbejderne rum til at løse deres opgaver. Du får samtidig en vigtig rolle i at udvikle samarbejdet mellem de to områder, så vi udnytter vores forskellige fagligheder bedst muligt.
Vi søger ikke en leder, der skal kunne alt, men en leder, der kan skabe rammerne for, at andre lykkes.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Familieområdet Døgn i Fredericia Kommune og får en central rolle i at udvikle to faglige områder.
- en alsidig lederstilling med ansvar for to forskellige områder
- mulighed for at præge den nye organisatoriske sammenhæng
- et tæt samarbejde med centerlederen og øvrige afdelingsledere på tværs af Familieområdet
- mulighed for faglig og ledelsesmæssig udvikling
- en arbejdsplads med fokus på kvalitet, trivsel og udvikling
Din rolle i organisationen
Du bliver nærmeste leder for medarbejderne på Nymarkshjemmet og i Familieplejen. Du får dermed ansvar for at skabe tydelige rammer, understøtte medarbejdernes faglighed og sikre en velfungerende daglig drift på begge områder.
Du refererer til centerlederen på Familieområdet Døgn og bliver en del af et lederfællesskab med to andre afdelingsledere. Her samarbejder vi om at skabe sammenhæng og kvalitet på tværs af vores tilbuddene
Har du lyst til at tage ansvar for begge områder?
Hvis du motiveres af en lederopgave, hvor du både skal være tæt på praksis og kunne løfte blikket, når der skal skabes udvikling og sammenhæng, vil vi meget gerne høre fra dig.
Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar for to forskellige områder med en fælles kerneopgave og kan skabe retning, faglig kvalitet og gode rammer for medarbejderne.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte centerleder Rasmus Steinmetz, hvis du vil høre mere om stillingen og Familieområdet Døgn. Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Tiltrædelse 1. Januar 2027 eller efter aftale.
Reference
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Straffeattest
Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling.
Børneattest
Ved ansættelse, som indeholder arbejde med børn og unge, indhentes en børneattest. Ansættelsen er betinget af en børneattest uden anmærkninger.
Ansættelsessamtaler
- samtalerunde: 20. november 2026 fra kl. 08.30. Bliver du inviteret til samtale, vil du blive kontaktet telefonisk.
- samtalerunde: 25. november 2026 fra kl. 12.00. Går du videre til 2. samtalerunde, skal du forvente at gennemføre en personprofil, som der vil blive givet feedback på samt at besvare en case.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online .
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
- november 2026.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Leder til Vedligeholdelsesområde for Jordbaseret Luftforsvar ved Flyvstation TirstrupSvanemøllens Kaserne · Brabrand, BrabrandView and apply
- Afdelingsleder til Jobteamet i Beskæftigelsescenter BrøndbyBrøndby Kommune · Brøndby, BrøndbyView and apply
- A present and collaboration-oriented department head for the New SølundKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Leader who believes in the best in people and has a strong professional background in administration and public administrationGentofte Kommune · Charlottenlund, CharlottenlundView and apply
- Afdelingsleder til Danahus PlejecenterLangeland Kommune · Rudkøbing, RudkøbingView and apply
- A hands-on and professionally strong deputy head for Børnehuset Halgård EngeHolstebro Kommune · Holstebro, HolstebroView and apply
- Deputy Director sought for Development Center for Children and FamiliesNæstved Kommune · Næstved, NæstvedView and apply
- Head of the Coordination Element at the Defence Drone Center in OdenseSvanemøllens Kaserne · Odense M, Odense MView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Testmanager med teknisk flair og hands-onSundhedsdatastyrelsen · Aalborg, AalborgView and apply
- The Nature Agency Blåvandshuk is seeking a forest ranger with staff housing on FanøNaturstyrelsen · Oksbøl, OksbølView and apply
- Dedikerede fuldtids-handicaphjælpere søges til aktiv kvinde i Holeby (4960)Din Hjælperordning ApS · Holeby, HolebyView and apply
- Nurses for the Emergency Department, Regional Hospital HorsensRegion Midtjylland · Horsens, HorsensView and apply
- Acute Care Nurses for Citizen-Centric Health – Horsens, Hedensted, Odder, SkanderborgRegion Midtjylland · Horsens, HorsensView and apply
- Psykolog søges til spændende delestilling mellem Børne- og Ungeafdelingen og Psykologisk UngeklinikRegion Nordjylland · Hjørring, HjørringView and apply
- Hjælpemiddel-chauffør/teknikerFælles Hjælpemiddeldepot I/S · Greve, GreveView and apply
- Hanssted Skole søger en skolepædagog til et barselsvikariat (34 timer ugentligt)Københavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Afdelingsleder til Nymarkshjemmet og Familieplejen
Fredericia Kommune · 7000 Fredericia