Administrator med GIS erfaring

Svanemøllens Kaserne

9800 Hjørring

Location
9800 Hjørring
Working hours
Full-time
Posted
4 November 2026
Application deadline
25 November 2026
Category
Sagsbehandler

About the job

Vi har mere fart over feltet end den vildeste Quidditchkamp på Hogwarts, så vi har brug for endnu en ny spiller på holdet!

Elsker du at ”trylle” med smarte GIS-løsninger og store datamængder? Er du en GIS-wizard, og kribler det i fingrene for at komme til at arbejde med en af Danmarks største WEB-GIS løsninger, med over 2000 registrerede brugere og 600+ kortlag? Mener du også, at GIS på mobile devices er kommet for at blive, og vil du være med til at rulle løsninger ud over ”rampen”? Hvis ovenstående udløser ticks i højre øjenbryn, eller på anden måde tricker din nysgerrighed, så fortsæt med at læse nedenstående.

Om os

Etablissements- og Terrænkommandoen er kort fortalt Forsvarsministeriet ejendomsselskab. Dvs. vi skaber, udvikler og drifter faciliteter for hele Forsvaret.

Vi er en stor landsdækkende arbejdsplads, som forventer yderligere vækst over de næste år. Arealmæssigt kan vi sammenlignes med en middelstor kommune.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i et uformelt miljø, hvor der er god mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling, og hvor du i høj grad har mulighed for at påvirke aktiviteternes gang og ikke mindst din hverdag.

Du kommer til at arbejde i vores Stam og Geodatasektion, hvor vi arbejder med geospatiale data (GIS) og bygningsstamdata (CAD/Revit) samt vores IKT-specifikationer.

Vi skal sikre, at data er tilgængelige og valide, så resten af organisationen kan træffe data drevne beslutninger på et opdateret og retvisende grundlag. Vores sektion består af medarbejdere med mange forskellige uddannelser. Det spænder over landinspektører, byggetekniker, tekniske tegnere, tekniske assistenter og landmålingstekniker. Det vigtigste er ikke hvad din uddannelse er, men hvad du brænder for, og hvad du kan.

Om stillingen

Vi har mange forskellige opgaver, og mangler dig som en del af vores team af GIS-administratorer, da resten af firmaet er utålmodige efter løsninger, apps og GIS-data. Vi kigger ind i et 2027, hvor der bliver endnu mere brug for løsninger og data, der kan understøtte vores forretningsudviklingsprojekter.

Du kommer til at arbejde med stort set alt inden for GIS-verdenen, lige fra at nørde med data, projektledelse, daglig drift af vores webgis-løsninger, opsætning og implementering af GIS-apps, undervisning af brugere, kommunikere med/udfordre den øvrige del af firmaet, så vi kan gøre deres hverdag nemmere, udarbejde kravspecifikationer og kontrollere dataleverancer. Hver dag bringer nye udfordringer, og du skal selv være med til at skabe og udvikle stillingen gennem arbejdet med GIS-opgaver.

Du vil få en stor kontaktflade med store dele af organisationen samt eksterne leverandører.

Du får mulighed for at udvikle dig gennem en løbende kompetenceopbygning samt deltage aktivt i faglige sammenhænge som ERFA-grupper og konferencer.

Vi har en god og uformel omgangstone i afdelingen, og der er stor grad af frihed i opgaveløsningen samt mulighed for hjemmearbejdsdage. Du kommer til at arbejde i vores hovedkontor, som ligger i Hjørring (det lyder langt væk, men det er kun 35 minutter i bil fra Aalborg).

Om dig

Du har en relevant uddannelse og kan gennem eksempler dokumentere, at du har den nødvendige tekniske forståelse og erfaring fra tidligere jobs til at udfylde stillingen. Eksempler på relevant uddannelse er kort- og landmålingstekniker eller teknisk designer, samt en bachelor- eller en kandidatuddannelse indenfor geografi, landinspektørvidenskab, ingeniørfag eller et beslægtet område.

Vi ser gerne, at du

  • Har erfaring med anvendelse af ESRI’s programsuite
  • Er løsningsorienteret og i stand til at balancere imellem teori og praksis
  • Har erfaring med datamodellering, datavask og evt. scripting til automatisering af opgaver
  • Har veludviklede analytiske evner
  • Kan arbejde struktureret
  • Er god til at tilegne dig ny og kompleks viden
  • Er i stand til at opbygge forretningsforståelse med sans for understøttelse af processer med data

Ydermere skal du være god til at formulere dig mundtligt og skriftligt, samt kan kommunikere på dansk og engelsk på forretningsniveau.

Du er selvstændig, nysgerrig, opsøgende og energisk af natur, og du har erfaring /forståelse for projektledelse.

Du har kørekort til personbil (B).

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter den til enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Elkjær Madsen på telefon 6134 8419.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.

Ansøgningsfristen er den 25. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. februar 2027.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) er en del af Forsvaret. Vi sørger for gode fysiske rammer for Forsvaret og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores over 2100 medarbejdere arbejder med byggeri, vedligeholdelse, arealpleje, bygningsdrift og forplejning. Hovedkvarteret er i Hjørring, men de fleste af os støtter lokalt på landets tjenestesteder.

Opgaverne er ofte helt særlige, findes næppe andre steder og løses i stærke fællesskaber. Vores medarbejderes forskellige fagligheder er vores største aktiv, og sammensætningen af civile og militære giver en god synergi i opgaveløsningen.

I ETK løser vi opgaverne med selvstændighed og stort råderum, men lægger samtidig vægt på evnen til samarbejde. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling i en organisation med store udviklingsmuligheder. Ordentlighed og fleksibilitet får livet og hverdagen til at hænge sammen, uanset hvor man er i sit livsforløb. Det giver trivsel og i sidste ende bedre opgaveløsninger.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Administrator med GIS erfaring

Svanemøllens Kaserne · 9800 Hjørring