Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en teknisk sagsbehandler til implementering og udvikling af Forsvarets nye missilluftforsvarssystemer

Location
2750 Ballerup
Working hours
Full-time
Posted
4 November 2026
Application deadline
18 November 2026
Category
Sagsbehandler

About the job

Vil du være med til at styrke fremtidens forsvarskapaciteter gennem implementering af avancerede missilluftforsvarssystemer? Vi søger en engageret medarbejder med teknisk forståelse og evne til at arbejde selvstændigt med sagsbehandling, analyse og koordinering i et miljø med høj faglighed og stærkt samarbejde.

Som teknisk sagsbehandler får du en central rolle i indfasningen af nye missilluftforsvarssystemer. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af tekniske og operative miljøer samt med projekt- og programledelsen.

Om os

Du vil indgå som en del af Line of effort Interoperabilitet, der har ansvaret for tekniske løsninger i Programmet Jordbaseret Luftforsvar. Sektionen består af få dedikerede medarbejdere, der har en bred berøringsflade med øvrige dele af forsvarets organisation samt med systemleverandørerne og har til ansvar at koordinere, designe og sikre tekniske løsninger kan implementeres og understøtte operative krav.

Om stillingen

Du får ansvar for selvstændig sagsbehandling og faglig opfølgning på tekniske problemstillinger inden for IT, radio og kommunikation. Du skal kunne skabe overblik, drive egne sager fremad og omsætte tekniske problemstillinger til klare vurderinger og anbefalinger i samarbejde med relevante fagpersoner.

Vi tilbyder en spændende stilling med indblik i komplekse tekniske materielprojekter og internationale samarbejder. Du får mulighed for at bidrage til udviklingen af Forsvarets fremtidige kapaciteter, i et fagligt stærkt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og tæt samarbejde på tværs af fagområder. Arbejdsopgaverne vil være selvstændige og varierede med mulighed for faglig udvikling, samt gode muligheder for kompetenceudvikling og relevant efteruddannelse.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte

  • Selvstændig sagsbehandling og faglig vurdering af tekniske løsninger inden for IT, radio og kommunikation.
  • Analyse af tekniske problemstillinger og udarbejdelse af faglige anbefalinger til projekt- og programledelsen.
  • Planlægning, koordinering og opfølgning på tekniske implementeringsaktiviteter.
  • Koordinering med Forsvarets operative enheder, tekniske specialister, internationale samarbejdspartnere og leverandører.
  • Identificering og vurdering af risici samt opfølgning på kvalitet og tekniske afklaringer.
  • Bidrag til udvikling og implementering af tekniske løsninger, der understøtter Forsvarets operative behov.
  • Udarbejdelse af faglige oplæg, dokumentation og statusrapportering til projekt- og programledelsen.
  • Opfølgning på leverancer, tidsplaner og aftalte aktiviteter.
  • Du forventes at kunne drive egne sager selvstændigt, skabe overblik over komplekse problemstillinger og sikre fremdrift i samarbejde med relevante fagpersoner og samarbejdspartnere.

Der vil årligt være et begrænset antal rejsedage i Danmark og udlandet i forbindelse med møder og projektaktiviteter.

Om dig

Vi søger en kollega, der arbejder struktureret, tager ansvar og har lyst til at bidrage til implementeringen af komplekse materielkapaciteter. Vi vægter at du har erfaring med selvstændig sagsbehandling, teknisk analyse, projektarbejde eller operative forhold. Erfaring med komplekse tekniske projekter og kendskab til SAP er en fordel, men ikke en forudsætning. Den nødvendige oplæring gives efter behov.

Stillingen kan være relevant for dig med en relevant civil uddannelse, som for eksempel ingeniør eller inden for det naturvidenskabelige område.

Vi lægger vægt på, at du

  • Arbejder selvstændigt, struktureret og analytisk.
  • Har gode planlægnings- og koordineringsevner.
  • Kan skabe overblik over flere samtidige opgaver og følge dem til dørs.
  • Trives med tværfagligt samarbejde og kan skabe gode relationer på tværs af fagområder.
  • Kan formidle information klart og professionelt på dansk og engelsk.
  • Har interesse for tekniske systemer, materielkapaciteter og implementeringsprocesser.

Vi lægger vægt på din motivation, din evne til at lære nyt og dit engagement i opgaveløsningen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op både civilt og militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Christian Østergaard på telefon 4138 2801 eller kaptajn Andreas Tidselholt Thomsen på telefon 4148 0488.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 18. november 2026. Ansættelsestidspunktet er 1. januar 2027 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket i opslaget. Vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, it og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern.

Det er vores it-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en teknisk sagsbehandler til implementering og udvikling af Forsvarets nye missilluftforsvarssystemer

Svanemøllens Kaserne · 2750 Ballerup