Datakonsulenter med hang til blå blink søges
4700 Næstved · Partly remote
- Location
- 4700 Næstved · Partly remote
- Company
- Region Sjælland
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 5 November 2026
- Application deadline
- 16 November 2026
- Category
- Faglig konsulent
About the job
Trives du med at omsætte data til en praktisk virkelighed og vil du gerne være med til at gøre en forskel? Så søg jobbet som datakonsulent i Økonomi, Data & Projekter i Præhospitalet i Region Østdanmark - Næstved
Skal du med på holdet?
Vi udvider datasektionen og må samtidigt sige farvel til en god kollega. Præhospitalet søger derfor to datakonsulenter – en i Ballerup og en i Næstved, der skal være med til at sikre, at Præhospitalet omsætter data til at udvikle og forbedre service til borgerne.
Kan du arbejde med analytisk data i store datamængder, og er du klar på at formidle resultaterne til kollegaer og ledelse, både mundtligt og gennem forskellige værktøjer? Hvis ja, så er det netop dig, vi leder efter. Vi kan tilbyde en hverdag med stort ansvar og fleksibilitet – og de bedste kollegaer.
Vi har to stillinger til besættelse – en i Næstved og en i Ballerup. Din ansøgning kan være rettet mod én af stillingerne eller dem begge.
Datakonsulent
Som datakonsulent i Præhospitalet får du adgang til et unikt datagrundlag om den præhospitale indsats. Du kommer til at arbejde med data fra 1-1-2-opkald, ambulancekørsler, akutlægebiler, sygetransporter, lægevagter og andre dele af den akutte sundhedsindsats. Hver dag skabes der tusindvis af datapunkter om borgerkontakter, disponeringer, responstider, patientforløb, kørselsmønstre og ressourceanvendelse. Data anvendes til alt fra daglig driftsstyring og kapacitetsplanlægning til kvalitetsudvikling, forskning og strategiske beslutninger.
Dine opgaver vil være alsidige indenfor dataområdet, og hos os får du mulighed for at gøre en forskel dér, hvor det virkelig gælder både gennem din datafaglighed og dit bidrag til en stabil og professionel drifts- og ledelsesinformation.
Du kommer til at trække viden ud af de store datamængder, som Præhospitalet råder over. Data er aktuelt tilgængelig på de 2 nuværende organisationers dataplatforme, dvs. Præhospitalt Center i Næstved i Region Sjælland og Akutberedskabet i Ballerup i Region Hovedstaden. Du skal være med til at skifte fra regionenernes nuværende dataplat-forme til en ny fælles løsning i Region Østdanmark.
Du får blandt andet mulighed for at arbejde med
- Programmering i SAS, SQL, Python eller DAX
- Oprensning, håndtering og validering af data samt sikring af datakvalitet
- Udvikling og vedligeholdelse af drifts- og ledelsesinformation i Business Intelligence-værktøjer som Power BI eller SAS Visual Analytics
- Omsætning af komplekse data til letforståelige analyser og beslutningsgrundlag for alt fra driftsledelse og direktion til aktindsigter, politiske forespørgsler og pressehenvendelser
- Samarbejde med driftsenheder som AMK-Vagtcentralen og 1813/1818, øvrige stabe samt IT for at omsætte data fra de digitale systemer, der understøtter den præhospitale indsats, til viden og beslutningsgrundlag
- Automatisering af driftsopgaver med eksempelvis RPA eller løsninger fra Microsoft Power Platform for at skabe stabile og effektive arbejdsgange
- Microsoft Azure og tilhørende værktøjer som Databricks, Data Factory og GitHub
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har interesse for data, analyser og automatisering og motiveres af at skabe indsigt, der kan understøtte beslutninger og udvikling. Du kan have flere års erfaring med dataarbejde, men du kan også være nyuddannet med lyst til at lære. Det er en fordel, hvis du har kendskab til sundhedsvæsnet og meget gerne til det præhospitale område.
I forhold til begge stillinger forestiller vi os, at du som udgangspunkt har en relevant uddannelse. Det kunne for eksempel være en kandidatuddannelse inden for statistik, data science, økonomi, samfundsvidenskab eller folkesundhedsvidenskab, men du kan også have en anden baggrund, hvis du har relevant praktisk erfaring.
I forhold til begge stillinger forventer vi, at du
- Kan omsætte data til forståelige indsigter og beslutningsgrundlag samt formidle både, hvad data viser, og hvilke begrænsninger der er i datagrundlaget
- Arbejder struktureret med fokus på datakvalitet og har mod på at arbejde med store datamængder og komplekse datasammenhænge
- Trives med at samarbejde på tværs af drift, stabe og IT og kan kommunikere med forskellige fagligheder
- Har erfaring med eller interesse for værktøjer som SAS, SQL, Python, Power BI eller Azure samt lyst til at lære nye teknologier
- Har blik for, hvordan data, digitalisering og automatisering kan skabe værdi og understøtte forretningen
- Er initiativrig, tager ansvar for at følge opgaverne til dørs og trives med vekslende opgaver og til tider korte deadlines
- Bidrager med et godt kollegaskab med en positiv og imødekommende tilgang
Hvem er vi?
Du bliver en del af datasektionen i staben Økonomi, Data & Projekter i Præhospitalet i Region Østdanmark. Staben består af en økonomisektion, en datasektion, en projektsektion og en overordnet stabschef. Staben har fokus på et højt fagligt miljø, sparring og ordentlighed.
Du bliver en central del af et fællesskab med dygtige, engagerede kollegaer, som alle brænder for at udvikle og nytænke sundhedsområdet. Med andre ord kommer du ikke til at kede dig – og du får samtidig en unik mulighed for at være med til at gøre en konkret forskel for borgerne i regionen.
Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv skal balancere. Og vi lægger i høj grad vægt på en positiv, humoristisk og uformel omgangstone – for det er vigtigt at grine med sine kollegaer hver dag.
Sidst, men ikke mindst, har vi i det daglige selv ansvaret for at tilrettelægge og prioritere den konkrete opgavevaretagelse, og der er selvfølgelig mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.
Udenfor arbejdstid er der f.eks. deltagelse i DHL-stafet. Du får desuden adgang til fitness-rum. I Næstved mod en mindre betaling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Alt efter uddannelse vil du blive ansat på en af gældende overenskomster; AC 33.01.1 eller HK 32.01.1.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, men for den rette kandidat vil der være mulighed for ansættelse på deltid.
Den ene stilling har primært til huse på Næstved Sygehus i Næstved og den anden stilling har primært til huse på Telegrafvej 5 i Ballerup. Afhængigt af stillingen vil du få primær arbejdsplads en af de to steder. Alle 3 sektioner i Økonomi, Data & Projekter har medarbejdere med primær arbejdsplads på hver af de to lokaliteter.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Vi ønsker at besætte stillingerne pr. 1. januar 2027.
For Næstved stillingen
Din ansøgning skal være os i hænde senest mandag den 16. november 2026.
Vi afholder 1. samtale onsdag den 25. november 2026 og eventuel 2. samtale torsdag den 26. november 2026. Kandidater til samtale vil blive kontaktet senest torsdag den 19. november 2026. Mellem første og anden samtale kan der være en case som skal besvares.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Kennet Pedersen på mobil 5157 2929. Du kan også sende en sms til stabschef for Økonomi, Data & Projekter Jens Thygesen på mobil 2942 6728, der vil ringe tilbage.
For Ballerup stillingen
Stillingen er af tekniske årsager ifm. med fusion, slået op i Region Hovedstadens nuværende rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.
Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.
Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.
Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.
Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook , LinkedIn og Instagram-profil , hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook , Twitter og LinkedIn .
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Erfaren ledelseskonsulent til Nordsjællands fængsel og arrestDanmarks Fængsler · Helsingør, HelsingørView and apply
- Subject Matter Consultant and Visitation Coordinator for Outreach Health TeamKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Consultant with knowledge, experience and interest in developmental disabilities and crime sought for the specialized regional social areaRegion Midtjylland · Hinnerup, HinnerupView and apply
- Maternity Leave Replacement - Consultant and Risk Manager for the Patient Pathways Staff at Amager and Hvidovre HospitalRegion Hovedstaden · Hvidovre, HvidovreView and apply
- Professional consultant with experience in labor law, collective agreements and negotiationHK/Østjylland · Brabrand, BrabrandView and apply
- Experienced quality and improvement consultant for Denmark's largest psychiatric centerRegion Hovedstaden · København, KøbenhavnView and apply
- DUBU consultant and system owner in the Department of Children and Families at Holbæk MunicipalityHolbæk Kommune · Holbæk, HolbækView and apply
- Two recruitment and loyalty consultantsDansk Socialrådgiverforening · København K, København KView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Afdelingsleder til Natur, Vand & Jord i Køge KommuneKøge Kommune · Køge, KøgeView and apply
- Tim Skole vokser – vi søger en dansklærer til vores nye 7. klasseRingkøbing-Skjern Kommune · Tim, TimView and apply
- Sagsbehandler til primært kropsbårne hjælpemidler og handicapbiler søgesIshøj Kommune · Ishøj, IshøjView and apply
- Senior Software Engineer – IoT Platform, Load and Energy ManagementFLEXeCHARGE ApS · Copenhagen, CopenhagenView and apply
- Jurister med gode forvaltningsretlige kompetencerSkatteforvaltningen · Højbjerg, HøjbjergView and apply
- Sundhedsfaglige kontaktpersoner til Rønnebo – brug din faglighed og gør en forskelKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- 2 lærerstillinger til UAXwww.aalborg.dk · Aalborg, AalborgView and apply
- Web Consultant with Strong Communication SkillsKalundborg Kommune · Kalundborg, KalundborgView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Datakonsulenter med hang til blå blink søges
Region Sjælland · 4700 Næstved · Partly remote