Fysioterapeut til Ortopædkirurgisk Afdeling

Region Hovedstaden

3400 Hillerød

Location
3400 Hillerød
Working hours
Full-time
Posted
21 October 2026
Application deadline
4 November 2026
Category
Physiotherapist

About the job

Vi søger en fysioterapeutvikar til vores ortopædkirurgiske team

Har du lyst til at gøre en forskel for ortopædkirurgiske patienter?

Er du nysgerrig på det ortopædkirurgiske speciale, og kunne du tænke dig at prøve kræfter med det i praksis?

Så har du nu muligheden for at blive en del af vores team af ortopædkirurgiske fysioterapeuter, da vi sender en af vores kolleger går på barsel.

Hvem er vi?

I Afdeling for Fysio- og Ergoterapi dækker vi stort set alle specialer på Nordsjællands Hospital.

Vores ortopædkirurgiske team består af 12 fysioterapeuter med et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab. Vi arbejder tæt sammen med plejepersonalet og lægerne på Ortopædkirurgisk Afdeling.

Ortopædkirurgisk Afdeling er fordelt på flere afsnit, og behandler patienter med komplekse problemstillinger i bevægeapparatet – herunder knogler, led, muskler, ledbånd og nerver.

Ud over de akut indlagte patienter varetager vi også en stor ambulant aktivitet med blandt andet holdtræning for amputerede patienter, og træning af patienter med knæartrose.

Vi ser også frem mod en spændende fremtid!

Inden for de næste par år forventer vi at slå dørene op til Nyt Hospital Nordsjælland. Det nye hospital er designet til en fremtid med store teknologiske muligheder og patienter med nye forventninger til sundhedsvæsenet.

Fremtiden kalder på nytænkning, og som fysioterapeut får du mulighed for at blive inddraget i forberedelserne frem mod indflytningen på det nye hospital.

Det kommer du til at arbejde med

Vurdere behovet for fysioterapi og udføre funktionsevnevurderinger hos indlagte patienter på Ortopædkirurgisk Afdeling.

Vejlede og træne indlagte og ambulante ortopædkirurgiske patienter før og efter operation.

Varetage holdtræning for patienter med knæartrose.

Samarbejde tværfagligt med sygeplejersker og læger.

Inddrage patienter og pårørende gennem tryg, respektfuld og tydelig kommunikation.

Hvem passer godt ind hos os?

Vi forestiller os, at du

  • Er fagligt nysgerrig og har interesse for det ortopædkirurgiske speciale.
  • Trives med tværfagligt samarbejde og samtidig kan arbejde selvstændigt.
  • Kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag og tage ansvar for dine egne opgaver.
  • Kommunikerer trygt og respektfuldt med patienter og pårørende.
  • Bidrager positivt til fællesskabet – gerne med godt humør.

Hvad tilbyder vi?

Hos os får du

  • En grundig introduktion og løbende supervision.
  • Gode muligheder for faglig sparring og udvikling.
  • Dygtige og engagerede kolleger på tværs af faggrupper.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, et godt arbejdsmiljø, omsorg og omhu.
  • Fleksibilitet i din vagtplan efter aftale med overterapeuten – herunder mulighed for afspadsering, fridage efter weekendvagt og internt vagtbytte.
  • En uformel omgangstone, godt kollegaskab og plads til humor i hverdagen.

Praktisk information

  • Arbejdstid: 32–35 timer om ugen.
  • Opstart: 1. december 2026 eller efter aftale.
  • Arbejdstider: Dagvagter, én ugentlig senvagt til kl. 18.30 samt weekend- og helligdagsvagter efter fordeling.
  • Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026.
  • Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 10. november 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for ikke-ledende personale mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere om løn og ansættelse på Region Hovedstadens hjemmeside: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om stillingen

  • Overterapeut Jeanette Olsen: 51 79 83 05
  • Specialeansvarlig fysioterapeut Lene Jæger: 48 29 50 14

Mere information om os

Vil du vide mere om Afdeling for Fysio- og Ergoterapi kan du besøge vores hjemmeside: https://www.nordsjaellandshospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysioterapi-og-ergoterapi-afdeling/Sider/default.aspx

Følg med i vores hverdag på sociale medier

Du kan også få et indblik i vores hverdag på Instagram

  • fysergonoh
  • ortkir_noh

Find os også på LinkedIn: Afdeling for Fysio- og Ergoterapi, Nordsjællands Hospital.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mange hilsner

Jeanette Olsen

Overterapeut

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Vi gør opmærksom på, at interne ansøgere, der kommer direkte fra en anden lignende stilling i Region Hovedstaden, kan have ret til at videreføre deres kvalifikationslønsniveau.

Hvis du mener, at du har et kvalifikationslønsniveau, der skal videreføres, skal du oplyse dette. Formålet er at sikre, at en eventuel ret til videreførelse af kvalifikationslønsniveau kan indgå korrekt i lønforhandlingen og lønindplaceringen.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Fysioterapeut til Ortopædkirurgisk Afdeling

Region Hovedstaden · 3400 Hillerød