Lægesekretær til Gynækologisk Ambulatorium

Region Nordjylland

9000 Aalborg

Location
9000 Aalborg
Working hours
Full-time
Posted
3 November 2026
Application deadline
17 November 2026
Category
Medical administrative assistant

About the job

Lægesekretær til Gynækologisk Ambulatorium

Vi har fået flere spændende opgaver og er så heldige at kunne byde endnu en kollega velkommen i vores sekretariat i Gynækologisk Ambulatorium – måske er det dig, vi leder efter?

Vi søger en uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator pr. 1. januar eller efter aftale.

Hos os spiller sekretærerne en central rolle i at få det gode patientforløb til at hænge sammen. Du bliver en del af et velfungerende sekretærteam, hvor vi både går op i at levere et højt fagligt niveau og at have en hverdag, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og afsnit, og som sekretær bliver du en vigtig del af det tværfaglige samarbejde med afdelingens læger og sygeplejersker.

Hverdagen hos os

Vi er en sekretærgruppe på tre, som kan hinandens opgaver. Det betyder, at vi kan hjælpe og aflaste hinanden i hverdagen, og når en kollega holder ferie eller har fri, ligger der ikke en masse arbejde og venter, når man kommer tilbage.

Derudover har vi hver især forskellige ansvarsområder – blandt andet brevredaktør, registreringsansvarlig, forløbskoordinator og tillidsrepræsentant.

Vi arbejder efter et fast rul, som betyder, at vi hver uge sidder med forskellige opgaver. Hver tredje uge har vi blandt andet booking, som er en større og vigtig del af vores arbejde. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at lære bookingopgaven grundigt at kende og blive fortrolig med den.

Vores opgaver

Hos os bliver du en vigtig del af hverdagen og er med til at sikre, at patientforløbene hænger godt sammen fra start til slut. Du får en varieret arbejdsdag, hvor koordinering, kontakt med mennesker og administrative opgaver går hånd i hånd.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • booke, indkalde og koordinere patientforløb
  • have telefonisk og skriftlig kontakt med patienter og andre fagpersoner
  • koordinere på tværs af faggrupper og funktioner
  • registrere og følge op på patientforløb, så der er styr på detaljerne
  • arbejde med kvalitets- og afviklingslister og være med til at sikre et godt flow i patientforløbene

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, og som har lyst til at blive en del af et team, hvor vi både tager vores arbejde og hinanden seriøst.

Du trives i en travl og vekslende hverdag, hvor ikke to dage nødvendigvis er ens. Du er imødekommende og engageret og har blik for at skabe en god oplevelse for både patienter og kolleger. Samtidig tager du ansvar for dine opgaver og går op i at gøre tingene ordentligt.

Du behøver ikke kunne det hele fra start. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære, tager ansvar og har lyst til at være en del af fællesskabet. Vi hjælper hinanden med at komme godt ind i opgaverne og sørger for, at du bliver godt klædt på – også til bookingopgaven.

Hvad tilbyder vi?

Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et sekretariat, hvor vi lægger vægt på både faglighed, udvikling og et godt kollegialt fællesskab.

Vi tilbyder

  • et interessant speciale med høj aktivitet og løbende udvikling
  • en hverdag med spændende og vekslende opgaver
  • et velfungerende sekretariat med plads til både faglig sparring og et godt kollegaskab
  • engagerede og hjælpsomme kolleger på tværs af faggrupper
  • en grundig og solid oplæring, så du får en god start hos os

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. januar eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Sundhedsadministrativt personale indgået med HK.

Ansøgningsfrist: 17. november 2027.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 20. november 2027.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sundhedsadministrativ chef, Helle Kragbæk Nordentoft, tlf. 61 63 08 94.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Lægesekretær til Gynækologisk Ambulatorium

Region Nordjylland · 9000 Aalborg