Sekretær til Hjertevisitationen i Hjerte-center Hovedstaden

Region Hovedstaden

2100 København Ø

Location
2100 København Ø
Working hours
Full-time
Posted
3 November 2026
Application deadline
23 November 2026
Category
Medical administrative assistant

About the job

Vil du være en central del af koordineringen af komplekse patientforløb i et af Danmarks største hjertecentre?

Hjertecenter Hovedstaden på Rigshospitalet søger en engageret sekretær, der ønsker at kombinere klassiske sekretæropgaver med koordination, booking, patientkontakt og administrative nøglefunktioner. Stillingen byder på stor variation, selvstændigt ansvar og et tæt tværfagligt samarbejde med både klinikere, sekretærer og samarbejdspartnere på tværs af hospitalet.

Vi søger en sekretær til en fast stilling pr. 1. januar 2027 eller efter aftale. Stillingen er på 32-37 timer ugentligt.

Om os

Vi er et engageret team på 4.5 sundhedsprofessionel, som arbejder målrettet for at sikre sammenhængende og trygge patientforløb inden for højt specialiseret hjertesygdom.

Hverdagen er præget af tæt samarbejde, høj faglighed og en fælles ambition om at skabe den bedst mulige oplevelse for patienterne. Vi fungerer som bindeled mellem patienter, henvisende læger, sygehuse og de forskellige afsnit i Hjertecenter Hovedstaden.

Vi har samtidig et tæt samarbejde med kolleger på tværs af Hjertecentret og med Hjertevisitationen på Gentofte Hospital. Derudover bidrager vi aktivt til udvikling og forbedring af arbejdsgange, patientforløb og digitale løsninger.

Om stillingen

Du bliver en nøgleperson i koordineringen af patientforløb inden for blandt andet hjerte-MR, GUCH, gravide med hjertesygdom, TAVI-forløb og andre højt specialiserede patientgrupper.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • Modtagelse og visitation af henvisninger via Sundhedsplatformen og mail
  • Besvarelse af sekretærtelefon og patienthenvendelser
  • Håndtering af beskeder i Sundhedsplatformen
  • Koordinering af kautioner for udenlandske patienter
  • Koordinering af selvbetalere
  • Planlægning og koordinering af MR-scanninger
  • Booking af elektive TAVI-forløb
  • Booking af nyhenviste patienter inden for Lungesygdomme
  • Arbejde med og kvalitetssikring af forløbselementer på tværs af hjertecenteret
  • Opfølgning og lukning af opgaver på fejllister i Sundhedsplatformen
  • Bidrag til udvikling og vedligeholdelse af patientinformation og patientmateriale
  • Tværgående samarbejde med sekretærer og kliniske funktioner i Hjertecenteret

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig hverdag med stor selvstændighed
  • En central rolle i koordineringen af komplekse patientforløb
  • Grundig oplæring ved engagerede og erfarne kolleger
  • Mulighed for faglig udvikling gennem undervisning, kurser og kompetenceudvikling
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med mange forskellige faggrupper
  • Gode kolleger med fokus på hjælpsomhed, faglighed og fællesskab
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til både udvikling og humor

Vi søger en kollega, der

  • Er erfaren lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator eller har tilsvarende erfaring
  • Arbejder struktureret og har blik for både detaljer og helheder i patientforløbene
  • Trives med mange forskelligartede opgaver og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Er imødekommende og professionsbevidst i mødet med patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet
  • Har en god IT-forståelse og lyst til at arbejde med digitale løsninger
  • Har erfaring med Sundhedsplatformen eller lyst til at opbygge særlige kompetencer inden for systemet
  • Har interesse for arbejdsgange, kvalitetssikring og udvikling
  • Kardiologisk erfaring er en fordel, men ikke et krav

Ansættelsessted

Stillingen er placeret på Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at besøge afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Anna Kristina Høj Hansen

Telefon: 35 45 88 88

E-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfrist: 23. november 2026

Ansættelsessamtaler afholdes den 24. november 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for lægesekretærer m.fl.Der vil blive taget hensyn til erfaring og kvalifikationer ved lønfastsættelsen.

Der er parkeringsgaranti for Rigshospitalets medarbejdere.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Sekretær til Hjertevisitationen i Hjerte-center Hovedstaden

Region Hovedstaden · 2100 København Ø