Lærer til Broager skoles specialklasserække

Location
6310 Broager
Working hours
Full-time
Posted
22 October 2026
Application deadline
23 November 2026
Category
Primary school teacher

About the job

Lærer til Broager skoles specialklasserække

Positiv, anerkendende og engageret lærer søges til Broager Skole specialklasser

Tror du på, at børn og forældre gør deres bedste? Er du rolig, inkluderende og fleksibel – og trives du med at arbejde systematisk med elevernes faglige, sociale og personlige udvikling? Har du blik for at identificere og styrke hver elevs ressourcer?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse d. 1. januar 2027.

Vi søger en lærer, der

  • brænder for at skabe spændende, varieret og lærerig undervisning
  • har linjefag i dansk og gerne matematik – men for den rette profil har alle fagfaglige fag interesse.
  • er passioneret omkring både undervisning og elevernes trivsel
  • kan motivere, engagere og skabe glæde ved læring
  • arbejder selvstændigt, men samtidig trives i et tæt, forpligtende teamsamarbejde
  • kan tage tydeligt og trygt lederskab – både i klassen og i teamet
  • har erfaring med aldersgruppen 1.–6. klasse

Om specialklasserækken – og om børnene du møder

I år har specialklasserækken 41 elever. De er forskellige, unikke og fantastiske på hver deres måde. De kan være impulsive, følsomme, fulde af ideer, fyldt med uro indeni – eller stille, men med et hav af følelser under overfladen.

Fælles for dem er, at de har brug for struktur , ro , tryghed , og voksne, der møder dem med tålmodighed og nysgerrighed.

Vi arbejder med Low Arousal , fordi vi ved, at relationen altid kommer før løsningen, og at børn lærer bedst, når de bliver mødt med ro – også når deres verden er alt andet end rolig.

Din kommende elevgruppe spænder fra indskoling til mellemtrin, og hver dag vil du have mulighed for at gøre en forskel, der kan mærkes.

Du vil indgå i et stærkt specialklasseteam bestående af pædagoger, lærere og pædagogmedhjælpere.

Sammen varetager I

  • fagfaglig undervisning
  • opgaver af socialpædagogisk karakter
  • et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde

Du skal trives med, at en plan A nogle gange bliver til en plan B – og bevare roen, overblikket og retningen.

Der er løbende sparring , kompetenceudvikling og en kultur, hvor vi lærer af hinanden.

Vi tilbyder

  • et dynamisk og fagligt miljø med fokus på samarbejde og udvikling
  • et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi passer på hinanden
  • dygtige og engagerede kolleger på tværs af fagligheder
  • en arbejdsplads med højt til loftet, humor og uformel omgangstone
  • gode fysiske rammer – naturskønt beliggende ved Flensborg Fjord
  • mentorordning for nyansatte

Om Broager Skole

Broager Skole har ca. 530 elever, hvoraf 41 går i vores specialklasserække. Vi prioriterer elevernes trivsel, læringsudbytte og et stærkt læringsmiljø højt.

Vi arbejder målrettet med faglighed, livsduelighed og motivation – og med et tæt samarbejde mellem skole og hjem.

Du bliver en del af en skole, der

  • arbejder aktivt med professionelle læringsfællesskaber
  • skaber rum for både faglig og personlig sparring
  • sikrer, at nye kolleger hurtigt bliver en del af fællesskabet

Ansættelse

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.

  • Ansøgningsfrist: 23. november
  • Samtaler: 26. november

Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst mellem KL og LC. Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte

Broager Skole – tlf. 88 72 43 60

Skoleleder Ditte Skyum – tlf. 27 90 02 42

Afdelingsleder - Thomas Petersen – tlf. 30 54 06 85

Vi glæder os til at møde dig!

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Lærer til Broager skoles specialklasserække

Dagtilbud Sønderborg City · 6310 Broager