Leder for Træning i Haderslev Kommune

Haderslev Kommune

6100 Haderslev

Location
6100 Haderslev
Working hours
Full-time
Posted
28 October 2026
Application deadline
15 November 2026
Category
Teamleder

About the job

Brænder du for genoptræning, og vil du stå i spidsen for dette vigtige område, som virkelig gør en forskel for borgeren, og hvor du har mulighed for at sætte dit præg på fremtidens træning?

Du får en central rolle i en udvikling, hvor sammenhængende borgerforløb, faglighed og nærværende ledelse er i fokus. Fra 1. januar 2027 bliver Træning nemlig en del af en ny afdeling med både hjemmepleje, sygeplejeklinikker og træning. Se den nye organisering i Træning her.

Som leder for Træning får du ansvaret for et velfungerende team med 30 medarbejdere fordelt på tre matrikler med specialer indenfor neurologi, ortopædkirurgi og ældremedicin, vederlagsfri fysioterapi voksne/børn, koordination og administration samt dele af den udekørende funktion.

Hvem er Træning?

Træning er en afdeling, der har mange berøringsflader og samarbejde med afdelinger i hele Haderslev Kommune og civilsamfundet. Vi varetager årligt ca. 3.000 forløb efter Sundhedslovens §140 og §140a, Servicelovens §86.1 og §86.2 samt Ældrelovens §10.

Fagligheden er i højsædet. Du møder en engageret medarbejdergruppe, der er optaget af faglig udvikling, opgaveløsning med høj kvalitet og digitalt understøttet træning, som samlet er med til at skabe værdi for borgerne.

Du vil hurtigt kunne mærke, at vi har arbejdet målrettet på at skabe et godt og nærværende arbejdsmiljø, hvor vi vægter faglig sparring og gode snakke på tværs af vores matrikler. Vi inviterer dig ind i et stærkt fællesskab, som alle medarbejdere værdsætter med kække bemærkninger og glimt i øjet.

Det bliver du en del af

Du træder ind i en ledergruppe, hvor du vil møde både nyansatte distriktsledere og en gruppe ledere med grundigt kendskab til vores organisation. Sammen skal I udvikle jeres lederhold med alt hvad det indebærer af samarbejde, sparring, gode grin, fælles udviklingsopgaver, og støtte til hinanden, når noget er svært - alt sammen for at sikre vores borgere den bedst mulige træning og helhedspleje .

I hele Social- og Sundhedsforvaltningen arbejder vi efter en fælles tilgang: Værdifuld Hverdag . Du får derfor også muligheden for at bidrage til løsninger på, hvordan vi fremmer forebyggelse og tidlig indsats, styrker samarbejdet med borgernes nære, lokalmiljø og civilsamfundet, anvender digitale løsninger til at give borgeren mest mulig frihed og fleksibilitet, og sikrer endnu bedre helhed og sammenhæng i det enkelte borgerforløb.

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut og har erfaring fra genoptræningsområdet. Du har været leder i nogle år og har en lederuddannelse på diplomniveau – ellers forventer vi, at du ønsker at påbegynde en sådan inden for 2 år.

Vi lægger vægt på, at du

  • er en nærværende leder for dine medarbejdere, har blik for medarbejdertrivsel og kan skabe følgeskab
  • kan sikre høj faglig kvalitet i en helhedsorienteret indsats med fokus på borgerens behov
  • formår at skabe struktur i en travl hverdag med mange forskellige opgaver
  • brænder for at udvikle genoptræningsområdet og understøtter en kultur, hvor man lærer og udvikler sig sammen
  • har blik for digital genoptræning og arbejder henimod, at 1/3 af forløbene er overvejende digitale i 2028
  • kan samarbejde på tværs af afdelinger, forvaltninger og sektorer
  • har god forståelse for snitflader til andre afdelinger som Myndighed og arbejdsmarkedsområdet
  • kan veksle mellem drifts- og udviklingsopgaver med sikker hånd
  • kan arbejde med økonomistyring og prioritering
  • formår at oversætte og omsætte politiske beslutninger til konkrete hverdagshandlinger - både for dig selv og dine medarbejdere
  • inddrager medarbejderne, bruger ledergruppen og indtænker borgerne, deres nære og nærmiljøet som en del af løsningen.

Det betyder, at du er god til at skabe relationer, at du møder mennesker med respekt og nysgerrighed, og at du har fokus på, at det du gør, virker.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 37 timer.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2027

For at sikre fuld gennemsigtighed oplyser vi, at stillingens lønramme ligger i intervallet 41.700 kr. - 52.000 kr. månedligt plus pension. Er du ny leder, vil du typisk kunne forvente at starte i den lavere ende af spændet. Har du solid ledelseserfaring, vil det afspejle sig i den øvre del af spændet. Den præcise placering i intervallet vil bero på en konkret, objektiv vurdering af din erfaring, uddannelse og relevante kompetencer.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte os

Ansøgningsfrist og samtaler

Send din ansøgning, CV samt bilag via ansøgningsknappen senest den 15. november 2026.

Vi ser gerne, at du supplerer din skriftlige ansøgning med en kort videomotivation , hvis du har mulighed for det.

Første ansættelsessamtale vil blive afholdt den 20. november 2026.

I forbindelse med anden samtale den 24. november 2026 vil der indgå en personprofil samt en case.

Om Haderslev Kommune

Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Leder for Træning i Haderslev Kommune

Haderslev Kommune · 6100 Haderslev