Sektionschef til Banedanmarks Driftscenter
1577 København
- Location
- 1577 København
- Company
- Banedanmark
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 2 November 2026
- Application deadline
- 22 November 2026
- Category
- Afdelingschef, offentlig
About the job
Vil du stå i spidsen for en samfundskritisk driftsfunktion, hvor hurtige og velovervejede beslutninger er afgørende for togtrafikken i hele Danmark?
Banedanmark søger en sektionschef til Banedanmarks Driftscenter, som er en central del af Trafikdivisionen og omdrejningspunktet for den nationale disponering af togtrafikken.
Banedanmarks Driftscenter samarbejder tæt med jernbanevirksomhederne og har ansvaret for de tværgående trafikale tilpasninger, når uforudsete hændelser opstår, og togdriften hurtigst muligt skal bringes tilbage til normal drift.
Samtidig er Banedanmark i gang med en af de største forandringer i dansk jernbanehistorie gennem implementeringen af det nye signalsystem. Det stiller krav til både organisation, medarbejdere og ledere. Derfor søger vi en leder, der motiveres af at skabe resultater gennem andre, drive forandringer og sætte retning i en organisation under udvikling.
Du bliver leder for en sektion med 21 medarbejdere. Du har to direkte referencer, herunder en teamleder med personaleansvar for 19 togledere, som varetager de nationale trafikale driftsopgaver døgnet rundt, året rundt.
Det overordnede ansvar og sikring af mål
Som sektionschef har du det overordnede ansvar for ledelsen og udviklingen af sektionen. Du sikrer, at drift og leverancer planlægges, prioriteres og løbende optimeres, så sektionen understøtter en stabil og effektiv trafikafvikling.
Du får en bred kontaktflade på tværs af Banedanmark og i samarbejdet med eksterne aktører. Derfor er det vigtigt, at du trives med interessenthåndtering og er dygtig til at skabe stærke og tillidsfulde relationer.
Banedanmarks Driftscenter har sektoransvaret for den trafikale afvikling, og du skal derfor være komfortabel med at træffe kvalificerede beslutninger i komplekse situationer, hvor konsekvenserne kan have betydning for togtrafikken på landsplan.
Sektionens medarbejdere er højt specialiserede fagpersoner, hvis kompetencer er afgørende for den daglige drift. Du formår at skabe rammerne for, at deres faglighed bringes bedst muligt i spil, samtidig med at du understøtter deres trivsel, motivation og fortsatte udvikling.
Som sektionschef bliver du en del af Driftscenter & Kundeinformations chefgruppe, der består af en områdechef og tre sektionschefer. Vi lægger vægt på stærkt tværgående samarbejde, åben dialog og et højt fælles ambitionsniveau.
Derudover får du et tæt samarbejde med chefgruppen i Trafikkontrolcentre som eksekverer den regionale og lokale trafikale drift og en række fagområder i Vedligeholdelsesdivisionen.
Drifts- og personaleledelse
Vi søger en leder med erfaring fra en større driftsorganisation, gerne fra et miljø med døgnbemandede funktioner. Erfaring med personaleledelse er vigtig, og har du erfaring med ledelse af ledere, er det en fordel.
Du har vist, at du kan skabe resultater gennem andre og navigere i organisatoriske forandringer. Erfaring med forandringsledelse er derfor væsentlig, da sektionens ansvarsområde fortsat udvikler sig i takt med implementeringen af det nye signalsystem og ambitionen om at skabe samlede løsninger for den trafikale afvikling og informationen til passagererne.
Erfaring fra driftsmiljøer og trafikal viden er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du kan sætte dig ind i komplekse driftsmæssige problemstillinger og skabe de rette rammer for, at medarbejdernes høje faglighed bringes i spil.
Du evner at skabe følgeskab og drive opgaver fremad, også når du ikke har det formelle ledelsesansvar. Derfor er du dygtig til at opbygge relationer, involvere relevante interessenter og skabe resultater gennem samarbejde på tværs.
Samtidig får du en central rolle i den fortsatte udvikling af sektionen og det samlede område, Driftscenter & Kundeinformation, samt mulighed for at sætte et tydeligt præg på både organisering, samarbejdsformer og kompetenceudvikling.
Har du ikke en diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende, forventer vi, at du påbegynder uddannelsen inden for de første to år i stillingen.
Hvem er du?
Som leder er du tydelig, beslutningsstærk og skaber naturligt følgeskab omkring dig. Du arbejder engageret og nærværende og formår at bevare overblikket, også når tempoet er højt, og der opstår uforudsete situationer.
Du er en stærk kommunikator, der kan skabe tillid hos både medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere. Samtidig er du god til at håndtere interessemodsætninger og konflikter på en konstruktiv måde.
Stillingen kræver fleksibilitet og en forståelse for driftsvilkårene i en organisation, der understøtter togtrafikken døgnet rundt alle årets dage.
Vi tilbyder
Et solidt fagligt miljø, hvor vi møder opgaverne og hinanden med godt humør og engagement.
Som leder i Banedanmark investerer vi i din udvikling. Vi gennemfører løbende udviklingsforløb, hvor du møder ledere fra andre områder i organisationen. Her får du mulighed for at netværke, sparre og udveksle erfaringer samt være med til at udvikle og styrke god ledelsespraksis på tværs af Banedanmark.
Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance.
Dit primære tjenestested er i Trafiktårnet ved Kalvebod Brygge i København, lige ved Dybbølsbro og Havneholm metrostation. Som sektionschef forventes du samtidig at være synlig i driften og følge op på opgaver på relevante lokationer, når opgaven kalder på det.
Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.
Indplaceringen sker som chefkonsulent med personaleledelse jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her .
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.
For HK sker ansættelsen efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Stillingen er placeret i løngruppe 4 jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her .
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef Rene Makholm Hestbæk på tlf.: 2630 0918.
Har du spørgsmål til løn og overenskomst, er du velkommen til at kontakte vores HR-konsulenter på mail [email protected] .
Send os gerne dit CV og en motiveret ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende vurderer og indkalder til samtaler. Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge .
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Socialministeriet søger afdelingschef til Analyse og Velfærdsøkonomi og DataSocial- og Ældreministeriet · København K, København KView and apply
- Chief veterinarian sought for one of the country's most important control and emergency preparedness tasksStyrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri · Herning, Tjørring, Herning, TjørringView and apply
- Head of the Directorate Staff with a Development PerspectiveHerning Kommune · Herning, HerningView and apply
- Head of Department for Civil Infrastructure ManagementVejdirektoratet - Middelfart · Skanderborg, SkanderborgView and apply
- Head of Urban Strategy and Chief Advisor on Urban StrategyOdense Kommune · Odense, OdenseView and apply
- Collaborative Unit Head for the Urban Development Area in the Climate, Environment and Technology AdministrationKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Head of Unit for Local Plans in the Urban Development Area of the Climate, Environment and Technical AdministrationKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Head of Student Services at SIMACSvendborg Internationale Maritime Academi · Svendborg, SvendborgView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Specialist in railway safety – help shape the future technical regulationsBanedanmark · Ringsted, RingstedView and apply
- Become a freelance interpreter in Odense and the surrounding area – International Tolkeservice is seeking new interpretersINTERNATIONAL TOLKESERVICE ApS · Odense NØ, Odense NØView and apply
- We are looking for an educator who dares to take responsibility for the world's most important job and who knows that the first years of a child's life deserve our very best pedagogyEgedal Kommune · Stenløse, StenløseView and apply
- Medical secretary or health administrative coordinator for the Department of Diabetes and Hormone Diseases / Steno Diabetes Center NordjyllandRegion Nordjylland · Gistrup, GistrupView and apply
- Become a Part-Time Sales Advisor at GreenMindGreenMind · Odense, OdenseView and apply
- Design Lead for exciting rail projects in the field of catenary systemsBanedanmark · København V, København VView and apply
- Engagerede fagpersoner til Let Tilgængeligt Behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivselOdense Kommune · Odense , OdenseView and apply
- Occupational Therapist for HvedevangenOdense Kommune · Odense, OdenseView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Sektionschef til Banedanmarks Driftscenter
Banedanmark · 1577 København