Socialministeriet søger afdelingschef til Analyse og Velfærdsøkonomi og Data

Location
1060 København K
Working hours
Full-time
Posted
2 November 2026
Application deadline
16 November 2026
Category
Afdelingschef, offentlig

About the job

Vil du stå i spidsen for en afdeling, der er med til at sikre et solidt fundament for fremtidens socialpolitik? Har du en stærk faglighed, og er du en erfaren leder? Så er du måske vores nye afdelingschef.

Stillingen

Som afdelingschef i Analyse og Velfærdsøkonomi og Data bliver du en del af Socialministeriets øverste ledelse med reference til departementschefen, hvor du med et stort ledelsesrum får mulighed for at agere med strategisk udsyn, skabe resultater og sætte dit eget præg på opgaveløsningen. Sammen med den øvrige ledelse i departementet er det din opgave at medvirke til at sætte de overordnende rammer for både politik og drift på ministerområdet.

Analyse og Velfærdsøkonomi og Data består af Center for Velfærdsøkonomi og Data samt kontorerne Styring, Tilsyn og Forretning og Analyse. I stillingen er det vigtigt, at du kan sikre samspil mellem kontorerne og sikre en tidssvarende, effektiv og sikker drift samtidig med, at den nyeste viden bliver sat i spil i forhold til politikudvikling på Socialministeriets område.

Det er en væsentlig opgave i afdelingen at sikre ministeriets strategiske udvikling af styrings-, økonomi og analyseområderne samt at understøtte ministeren og regeringen i deres politiske ambitioner. Et andet fokusområde bliver fortsat at sikre og fremme ministerområdets ønske om en mere data- og analysedrevet tilgang til politikudvikling og implementering.

Du får det overordnede ansvar for afdelingen med ca. 40 medarbejdere, og du vil være personaleleder for de tre kontorchefer i afdelingen.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse. Du har en stærk faglig profil og solid ledelseserfaring gerne fra centraladministrationen. Du evner at omsætte din faglige indsigt i en politisk kontekst og kan skabe og vedligeholde stærke samarbejdsrelationer, ligesom du besidder en udpræget forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation.

Vi lægger vægt på, at du har

  • Dokumenteret erfaring i arbejdet med politiske beslutningsprocesser på topniveau.
  • Ledelsesmæssig erfaring og veludviklede ledelseskompetencer, herunder evnen til at inspirere til nytænkning og til at sætte mål og retning samt at kommunikere klart herom.
  • Gennemslagskraft og en tilgang kendetegnet ved lydhørhed såvel som integritet og personligt engagement.
  • Dømme- og beslutningskraft, så du med sikker hånd kan styre processer og prioritere opgaver i en travl hverdag.
  • Erfaring med afdelingens arbejdsområder.

Du har strategisk udsyn og lyst til at arbejde med dit lederskab i og for et team af dedikerede chefer og bidrage aktivt til deres udvikling. Vi ønsker en afdelingschef med et stort engagement, som er i stand til at skabe et godt arbejdsmiljø samt lede, inspirere og udvikle afdelingen og de engagerede ansatte, der brænder for deres arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, medmindre du i forvejen er tjenestemand.

Stillingen er indplaceret i lønramme 39/løngruppe 3 og besættes på åremål. Der vil kunne forhandles individuelt tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer, hertil kommer engangsvederlag efter indsats og resultater.

Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Arbejdsstedet er Vester Voldgade 123, 1552 København V.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest med virkning fra 1. januar 2027.

Det er en forudsætning for stillingen, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse til ”Hemmeligt”, og at du kan opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Vil du vide mere

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte departementschef Jens Strunge Bonde på [email protected] eller Kst. HR-chef Anne Martha Malmgren-Hansen på telefon 20 32 40 31 eller [email protected].

Sådan søger du

Ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamensdokumentation) sendes elektronisk via stillingsopslaget på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk

Hvis du i forvejen er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.

Ansøgning til stillingen skal være ministeriet i hænde senest mandag den 16. november 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 47 og 48.

Der kan indgå test i ansættelsesforløbet.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Socialministeriet søger afdelingschef til Analyse og Velfærdsøkonomi og Data

Social- og Ældreministeriet · 1060 København K