Three officers for a new team for the Defence's drone plan and international cooperation on UAS and Counter-UAS
2750 Ballerup
- Location
- 2750 Ballerup
- Company
- Svanemøllens Kaserne
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 22 October 2026
- Application deadline
- 11 November 2026
- Category
- Civil service administrative officer
About the job
Droner ændrer den moderne kampplads i et tempo, der sjældent er set før. Det stiller krav til, at vi planlægger klogt, samarbejder tæt med vores internationale partnere og giver industrien et klart billede af, hvad Forsvaret har brug for. Det er netop det, vores nye team skal sikre.
Vi søger derfor tre fuldmægtige , der sammen med en ny teamleder og en IT- og kommunikationsmedarbejder skal bygge teamet op fra bunden. I starter samtidig, og du får derfor reel indflydelse på, hvordan vi tilrettelægger opgaverne, arbejdsgangene og samarbejdet.
Om os
I Forretningsområde UAS og Counter-UAS køber, implementerer, opdaterer og drifter vi droner til hele Forsvaret – fra små håndbårne systemer til større taktiske overvågningsdroner. Vi arbejder tæt sammen med Forsvarets brugere, industrien og internationale partnere i bl.a. NATO, NORDEFCO og EDA. Udviklingen går stærkt, og vores egen organisering udvikler sig i takt med både teknologien og størrelsen på vores opgaveportefølje.
Det nye team skal varetage forretningsområdets tværgående koordination: arbejdet med Forsvarets droneplan, sagsbehandlingen af vores internationale samarbejder på droneområdet og udviklingen af vores interne IT-understøttelse, bl.a. inden for ledelsesinformation. Teamlederen står for den daglige opgaveledelse, mens forretningsområdets næstkommanderende har personaleansvaret. Vi lægger vægt på trivsel, faglig udvikling og på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Du skal forvente rejseaktivitet, primært til internationale møder samt besøg hos leverandører og Forsvarets enheder.
Om stillingerne
De tre stillinger har samme opgaveportefølje, og I skal løse opgaverne sammen. Vi forventer, at I hver især får et hovedansvarsområde – fx droneplanen eller udvalgte internationale samarbejder – ud fra jeres erfaring og interesser, men at I kender hinandens sager godt nok til at kunne dække for hinanden.
Du kommer bl.a. til at
- koordinere og sagsbehandle forretningsområdets bidrag til Forsvarets droneplan – fra planlægning og prioritering til opfølgning på fremdrift
- bidrage til at skabe forudsigelighed for droneindustrien gennem klar og rettidig kommunikation om Forsvarets planer og behov
- koordinere og sagsbehandle vores materielfaglige internationale samarbejder i bl.a. NATO, NORDEFCO og EDA – fra mødeforberedelse og danske positioner til referater og opfølgning på aftaler
- udarbejde notater, beslutningsoplæg og orienteringer til ledelsen i forretningsområdet og højere op i ledelseskæden i FMI
- være med til at definere, hvilken ledelsesinformation vi har brug for, og bruge de løsninger, teamets IT- og kommunikationsmedarbejder udvikler, til at give ledelsen et stærkere beslutningsgrundlag
Du behøver ikke være tekniker. Ingeniører og projektledere i vores fagsektioner står for det tekniske – din styrke er overblik, god sagsbehandling og evnen til at få mange aktører til at trække i samme retning.
Sådan arbejder vi
I FMI er ledelse ikke forbeholdt chefer – det er alles ansvar. Vores arbejde bygger på FMI's ledelsesgrundlag, hvor opgaven står i centrum. For dig betyder det, at du får en klar forståelse af formål og rammer, og at vi har tillid til, at du kan handle selvstændigt inden for dem. Vi belønner initiativ og mod til at handle, vi giver hinanden ærlig feedback, og vi lærer hurtigt af det, der ikke virker. Højt tempo og god forvaltning er ikke modsætninger hos os – og som en del af et nyt team får du gode muligheder for at præge, hvordan vi får dem til at gå hånd i hånd.
Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse – fx inden for statskundskab, jura, erhvervsøkonomi, international politik eller handel og logistik.
Vi forestiller os, at du
- har erfaring med sagsbehandling og koordination fra en offentlig myndighed, en international organisation eller lignende – er du nyuddannet med relevant studiejob eller praktik, vil vi også gerne høre fra dig
- skriver klart og præcist på både dansk og engelsk og er tryg ved at assistere dine chefer, når de repræsenterer Danmark i internationale møder
- skaber overblik, kan holde mange bolde i luften og sørger for, at tingene bliver til noget
- er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i et teknisk og sikkerhedspolitisk område i hastig udvikling
- trives med at samarbejde på tværs – med soldater, ingeniører, jurister, leverandører og internationale kolleger
- har lyst til at være med til at bygge et nyt team op og tage ejerskab for fælles løsninger
Kendskab til Forsvaret, droner, offentlige anskaffelser eller internationalt forsvarssamarbejde er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære området at kende.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte souschef Johan på telefon 4013 3135.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfristen er onsdag, den 11. november 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 46 og/eller 47.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/kandidatbevis inkl. bilag. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Forskningsrådgiver til ekstern forskningsfinansiering på Søndre Campus, KUKøbenhavns Universitet · kbh, kbhView and apply
- Arrestantteamet i Hjemrejsestyrelsen søger nye kollegaerHjemrejsestyrelsen · Rudersdal, RudersdalView and apply
- Generalist til koordineringsopgaver i UFSTSkatteforvaltningen · Frederiksberg, FrederiksbergView and apply
- Specialists with accounting knowledge to combat financial crime in the biker and gang environmentSkatteforvaltningen · Taastrup, TaastrupView and apply
- The Danish Environmental Protection Agency is seeking an AC employee as a 12-month maternity-leave replacement for the Environmental Technology Development and Demonstration Programme – MUDPMILJØSTYRELSEN · Odense C, Odense CView and apply
- Team Leader for the new team for the Danish Defence's drone program and international cooperation on UAS and Counter-UASSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupView and apply
- AC-fuldmægtig til udvikling af de nye tandlæge- og tandplejeruddannelser og institutadministration på SDUSyddansk Universitet · Odense M, Odense MView and apply
- Academic for the implementation of the employment reform at the Center for Employment and EnterpriseKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Student assistants with knowledge of the EU sought for the Parliament's EU InformationFolketinget, Christiansborg · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Marketing & Design Specialist (Part-time Student/Graduate Position)Millennial Consulting · Frederiksberg, FrederiksbergView and apply
- Helhedsplejen i Herlev Kommune søger en engageret aftenteamleder og sygeplejerskeHerlev Kommune · Herlev, HerlevView and apply
- Nymarkskolen søger lærer til specialområdetSvendborg Kommune · Svendborg, SvendborgView and apply
- Hotel Odeon søger kok - er du klar til at tage ejerskab og udfolde dig kreativt?Odense Sport & Event A/S · Odense C, Odense CView and apply
- Gruppeleder til Plejecenter LindevangTønder Kommune · Tønder, TønderView and apply
- Fængselslærer søges til Sdr. Omme Fængsel (barselsvikar frem til sommeren 2027))DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN · Sønder Omme, Sønder OmmeView and apply
- Lærer til Rødding SkoleVejen Kommune · Rødding, RøddingView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Three officers for a new team for the Defence's drone plan and international cooperation on UAS and Counter-UAS
Svanemøllens Kaserne · 2750 Ballerup