To familiebibliotekarer til Ballerup Bibliotekerne
2750 Ballerup
- Location
- 2750 Ballerup
- Company
- Ballerup Kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 22 October 2026
- Application deadline
- 8 November 2026
- Category
- Librarian
About the job
Vil du udvikle biblioteket sammen med børn og deres voksne – og skabe stærke relationer gennem et nærværende og opsøgende værtskab?
På Ballerup Bibliotekerne tror vi på, at de bedste tilbud skabes sammen med dem, der bruger dem. Derfor arbejder vi med brugerkendskab, relationer, værtskab og samskabelse som afsæt for udviklingen af vores biblioteker og kulturhuse.
Vi søger to familiebibliotekarer, som brænder for mødet med mennesker, og som ser værtskab som mere end god service. For os handler værtskab om aktivt at skabe kontakt, invitere til deltagelse, opbygge relationer og gøre biblioteket til et sted, hvor børn og deres voksne føler sig velkomne, set og engagerede.
Fælles for begge stillinger er, at I skal udvikle aktiviteter, arrangementer, udstillinger og fællesskaber, hvor børn og voksne oplever, lærer og skaber sammen både i vores huse og rundt i lokalsamfundet. I skal samtidig være med til at styrke familieperspektivet på tværs af bibliotekets tilbud, aktiviteter og fysiske rammer, så biblioteket opleves som et relevant, inviterende og nærværende sted for hele familien - og der er noget som er relevant for både store og små.
Vi ønsker at styrke vores arbejde med brugerkendskab og samskabelse. Derfor søger vi kolleger, der er nysgerrige på børn og familiers interesser, behov og hverdagsliv, og som kan omsætte den viden til relevante tilbud og stærke fællesskaber.
Samtidig ønsker vi at styrke bibliotekets arbejde på tværs af målgrupperne børn og voksne, hvorfor den ene stilling vil være forankret i arbejdsfællesskabet Børn og deres voksne og den anden i arbejdsfællesskabet Voksen. Så man har hver sin vinkel på tilbud og aktiviteter og også kan bidrage med et nyt perspektiv på eksisterende arrangementer.
To profiler – én fælles ambition
Du vil især arbejde med
- Formidlende og opsøgende værtskab i gennemsnitligt 3 vagter om ugen og fredag-lørdagsvagt hver 4. uge
- Brugerindsigter og involvering af forældre og andre voksne omkring børnene
- Udvikling af familievenlige aktiviteter, fællesskaber og kulturtilbud, hvor børn og voksne deltager sammen, både på bibliotekerne og ude i lokalsamfundet
- At styrke familieperspektivet på tværs af bibliotekets tilbud, aktiviteter og rammer
- Partnerskaber med lokale fællesskaber, foreninger og kulturaktører
- Biblioteket som mødested for fællesskab, kultur og læring
- At skabe rammer, hvor børn og voksne oplever sig som aktive deltagere og medskabere
- Fokus på samarbejde, udvikling og fastholdelse af bibliotekets mange frivillige.
Du vil også
- Være synlig og nærværende i borgernes hverdag, fx i boligområder og til lokale arrangementer
- Arbejde med relationelt værtskab, hvor dialog, nysgerrighed og involvering er en naturlig del af mødet med borgerne
- Omsætte indsigter fra mødet med børn og familier til udvikling af nye tilbud og bæredygtige fællesskaber
- Udvikle og afprøve opsøgende formidlings- og aktivitetskoncepter, der bringer biblioteket tættere på familiernes hverdag, fx i boligområder, på lokale mødesteder og ved byens arrangementer
- Arbejde på tværs af fagligheder, biblioteker og kulturhuse.
Særligt for stillingen forankret i Børn og deres voksne
- Fokus på udvikling og afvikling af skoleforløb.
Vi søger dig, der
- Er opsøgende, dialogskabende og relationsstærk
- Er nysgerrig på børn og familiers behov, interesser og hverdagsliv
- Har erfaring med brugerinddragelse, samskabelse og fællesskabsskabende arbejde
- Kan omsætte viden og relationer til konkrete aktiviteter, arrangementer og tilbud
- Trives med at være synlig i biblioteksrummet og tage initiativ til kontakt med både nye og kendte brugere
- Har lyst til at samarbejde med borgere, kolleger og lokale aktører
- Kan arbejde både strategisk og praktisk
- Er initiativrig, handlekraftig og god til at føre idéer ud i livet.
Vi ser gerne, at du er uddannet bibliotekar eller har anden relevant erfaring fx fra et moderne folkebibliotek.
Vi tilbyder
- To spændende stillinger med stor mulighed for at præge udviklingen af bibliotekernes tilbud til børn og familier
- En arbejdsplads med høj faglighed og stærke ambitioner for biblioteker som kultur- og fællesskabsskabende institutioner
- Engagerede kolleger, der brænder for kultur, formidling, relationer og fællesskaber
- Stor indflydelse på arbejdsopgaver og løsninger
- En hverdag med både udviklingsopgaver, formidling, værtskab og borgerkontakt
- Et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, tillid og psykologisk tryghed
- Mulighed for at arbejde tæt sammen med børn, familier, kulturaktører og lokalsamfund
- Aften- og weekendarbejde som en naturlig del af stillingerne.
Om Ballerup Bibliotekerne
Ballerup Bibliotekerne består af et hovedbibliotek, to kulturhuse med og et uden fysisk bibliotekssamling samt omkring 42 kreative og dygtige bibliotekselskere med forskellige fagligheder, der alle sætter barren højt. Vi skaber resultater sammen på tværs af vores huse og fagligheder, samt med borgere og andre samarbejdspartnere.
Vi arbejder ud fra vores højere formål ”Bedre og mere liv for Ballerups borgere” og vi anvender vores strategi som styringsredskab for at opnå visionen: ”Vi vækker nysgerrighed, handlekraft og lysten til nye fællesskaber”.
Hos os er børn og familier ikke blot brugere af biblioteket. De er medskabere af det. Vi tror på, at stærke relationer, nærværende værtskab og tæt samarbejde med borgerne er vejen til et levende bibliotek, der gør en forskel i menneskers hverdag.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte
Leder af Børn og deres voksne Ditte Andersen på tlf. 41750085 eller leder af Inspiration og Fællesskaber, Christine Bille, tlf. 25169924
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2027.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 20. og 24. november
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 8. november 2026.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for akademiker i kommunerne.
Ansættelse sker efter principperne om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Lønintervallet for stillingen som bibliotekar er 39,000 kr. – 45,000 kr . pr. måned med pension ved fuldtidsansættelse (37 timer ugentligt).
Den endelige løn fastsættes efter forhandling mellem arbejdsgiver og den faglige organisation, der har forhandlingsretten på det relevante overenskomstområde. Lønnen afhænger blandt andet af din uddannelse, dokumenterede anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Head of the Children and Youth area at the Sønderborg LibrarySønderborg Kommune · Sønderjylland, SønderjyllandView and apply
- Project Manager for Children's Culture at Stevns LibrariesStevns Kommune · Store Heddinge, Store HeddingeView and apply
- Helsingør Municipality's Libraries are looking for a facilitator for customer service, local communities and communicationCenter for Børn, Unge og Familier · Helsingør, HelsingørView and apply
- Would you like to help develop the library as a democratic meeting place?www.aalborg.dk · Aalborg, AalborgView and apply
- Do you want to help shape the future of literature outreach at Aalborg Libraries?www.aalborg.dk · Aalborg, AalborgView and apply
- Would you like to help develop the library as a democratic meeting place?www.aalborg.dk · Aalborg, AalborgView and apply
- Maternity leave replacement for the Children's LibraryKøge KommuneView and apply
- Library, IT and digital opportunities – is that you?Herlev Kommune · Herlev, HerlevView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Fængselslærer søges til Sdr. Omme Fængsel (barselsvikar frem til sommeren 2027))DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN · Sønder Omme, Sønder OmmeView and apply
- Gaming, bevægelse og gode oplevelser med 12-årig dreng i ViborgDUOS A/S · Viborg, ViborgView and apply
- Vi søger en rengøringshelt på 25 timer til Østerbroskolen pr. 1. januar 2027Sophieskolen · Nykøbing Falster, Nykøbing FalsterView and apply
- Systemforvalter og projektkonsulent til Hjerteløberordningen og Hjertestarter-NetværketRegion Hovedstaden · Ballerup, BallerupView and apply
- Tour guides for Copenhagen - Part time freelanceAlba Group - Amitylux · Copenhagen, CopenhagenView and apply
- Gaming, action og bevægelse – socialfaglig medarbejder søges i ViborgDUOS A/S · Viborg, ViborgView and apply
- Sundhedsfaglig medarbejder til Center for Forebyggelse og Fællesskaber (tidsbegrænset stilling)Københavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Electronic EngineerVeo Technologies · Copenhagen, CopenhagenView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
To familiebibliotekarer til Ballerup Bibliotekerne
Ballerup Kommune · 2750 Ballerup